Jeg har en enkelmandsvirksomhed der arbejder med IT løsninger. Jeg er i den situation at jeg ikke har noget kørekort. Kan jeg trække min udgift fra til et kørekort i firmaets regnskab ?
Nej. Klokkeklart nej. Desværre. Men det er kun personer i ganske bestemte erhverv, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan betale kørekort, f.eks. mekanikerlærlinge. Alle vi andre må betale vores kørekort med beskattede midler.
Jeg får jævnligt spørgsmål om fradrag for kørekort – og nogle gange med ret fantasifulde begrundelser for, hvorfor det skulle være en omkostning for virksomheden frem for en privat udgift. Derfor:
Erhvervelse af kørekort er aldrig en fradragsberettiget udgift (undtagen for mekanikerlærlinge og andre, hvor det er en beskrevet del af et offentligt godkendt uddannelsesforløb). Heller ikke selvom kørekort er nødvendigt, for at medarbejderen eller du kan udføre arbejdet. I ganske særlige tilfælde kan der være fradrag for at opgradere en medarbejder til stort kørekort, f.eks. i tilfælde af håndtering af landbrugsmaskiner. Men det er ikke en generel regel, så spørg SKAT, hvis du planlægger at betale din medarbejders eller dit eget store kørekort.
Men der er så mange andre ting, der er fradrag for. Har du læst kapitlet fra Bogen om fradrag, som handler om sundhedsudgifter? Ellers kan det hentes gratis her.