Oversigt | iværksætterbrevkasse

Brevkasse: Må jeg bruge firmaindkøbt udstyr privat?

SpørgsmålHej!

Jeg er snart færdiguddannet som træklatreinstruktør.
Den forhandler hvor jeg har i sinde at handle, skal bruge et cvr-nr. for at jeg kan købe gennem ham.

Kan jeg bare oprette et cvr-nr og derefter købe udstyr gennem ham uden konsekvenser og benytte udstyret privat, eller må det så kun benyttes hvis jeg arrangerer events?

Vh Lasse

SvarHej Lasse

Hvis man har en virksomhed med cvr-nummer, er der ikke noget problem i at købe ind i firmaets navn og “videresælge” (eller udtage) til sig selv til indkøbspris + moms. Virksomheden skal altså ikke tjene penge på det, men man må heller ikke skabe et tab ved at sælge til sig selv billigere end indkøbspris + moms. Så den del er i orden.

Men ligefrem at starte en virksomhed med det formål at købe ind – hvis der ikke er nogen hensigt om at tjene penge i firmaet, er ikke en god idé. Du kan selvfølgelig starte en virksomhed uden momsregistrering, så det kun er det årlige årsregnskab til selvangivelsen, der er tale om – men alligevel: Det virker forkert og der er administration forbundet med det. I dit sted ville jeg nok overveje at finde en bekendt med virksomhed og få dem til at hjælpe dig med det aktuelle indkøb.

Men hvis du overvejer at arrangere events og dermed tjene penge på dine klatrekundskaber, så er det jo noget helt andet…. Så er der ingen problemer. I så fald vil jeg anbefale dig at komme til et af Regnskabsskolens gratis informationsmøder for nye iværksættere eller investere i dette kompendium om iværksætterøkonomi.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Selskab eller personligt ejet virksomhed?

Hej A, du har været omkring det i din brevkasse – men livrem og seler… Jeg er ved at starte lille firma – kun med mig selv i første omgang – en virksomhed hvor jeg vil tilbyde ydelser som konsulent indenfor TV-produktion. Det kan være udvikling af programmer, ide-udvikling, coaching, redaktøropgaver på prgr. etc etc. Jeg vil nok få opgaver hvor jeg lader mig ansætte af produktionsselskab til tidsbegrænsede opgaver – men vil ikkeudelukke at jeg selv sætter produktioner i gang. f.eks. indenfor web. HVAD skal jeg vælge – revisorer siger Aps – andre siger enkeltmandsfirma…? Jeg vil skulle investere i en del computer udstyr, telefon, oprettelse af hjemmeside  – kan man bruge af de 125.000 kr til det? på forhånd tak.

Jeg har skrevet et indlæg omkring interessentskaber kontra anpartsselskaber her: http://anettesand.dk/2007/omdannelse-fra-is-til-aps/ Nu er det jo ikke et I/S, du vil lave, men alligevel er der en god oversigt over forskellen mellem personligt ejede virksomheder og selskaber i det blogindlæg.

Jeg skal kende mere til sagen for at kunne sige, hvorfor revisorerne anbefaler ApS. (En sjælden gang imellem møder man en revisor, som anbefaler ApS, fordi der er mere forretning i det for revisoren, men det er meget sjældent, heldigvis.) Men på grundlag af det, du har skrevet, altså at du skal lave konsulentbistand og ikke have nogle ansatte, kan jeg ikke se, hvorfor du ikke kunne starte med en enkeltmandsvirksomhed. Evt. kan du starte sådan, og hvis det så går godt, kan du lave en skattefri virksomhedsomdannelse til ApS året efter. Det er der nogle gange god fornuft i.

Nogle af de poster, du omtaler, vil kunne indeholdes i de 125.000 kr. men langt fra alle, eller nærmere: De færreste. PC-eren, hvis den er dyr. Ellers formentlig ikke.  Jeg vil foreslå, at du kommer til et af vores info-møder, hvor netop den slags spørgsmål ofte er oppe at vende. Og hvor vi kan tale lidt mere om fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedsformer. Klik her.

Kommentarer { 0 }

Styr på bookinger og regnskab

Hej Anette

Jeg har lige startet et booking buerau for latterinstuktører, www.latterbooking.dk. Vi tilbyder latterkurser og latter til fest og lign.

I den forbindelse sidder jeg og leder efter et system der kan gøre det let at holde styr på booknigerne og regnskabet. Kender du til et passende system ?

På forhånd tak
Peter

Det er da helt til grin!

Undskyld… den har du nok hørt mange gange før, men jeg kunne ikke lade være :-).

Var det bare til en enkelt instruktør, ville SummaSummarum kunne klare hele opgaven med deres kalendersystem, men jeg går ud fra, at der er tale om et samlet overblik over alle latterinstruktørerne, og så kniber det lidt med de gode ideer herfra. Jeg kender ikke et system, der både kan klare bookingerne og regnskabet på samme tid. I jeres sted ville jeg først og fremmest lede efter et bookingsystem isoleret, og så sikre, at det kan eksportere de relevante oplysninger til en tekstfil eller et regneark. For når vi er så langt, vil I kunne importere til rigtig mange regnskabsprogrammer, og dermed vil I kunne vælge regnskabsprogram ud fra jeres behov og ikke ud fra, hvad der tilfældigvis findes i tilknytning til bookingprogrammet. Prøv evt. også at spørge på http://amino.dk, der er ofte hjælp at hente.  Finder I ikke noget godt bookingsystem, vil det være inden for mulighedernes grænser at få det lavet i Excel, men den slags er naturligvis ikke helt gratis.

Lad mig gerne høre, hvad I når frem til.

Og så indsætter vi lige et lille pausegrin:

 

Kommentarer { 3 }

Hvor lange må frynserne være?

Jeg driver et lille ApS hvor kun jeg selv er ansat.

Jeg har tænk lidt over om ikke det kunne betale sig at “udbetale” visse ting i form af frynsegoder. Jeg er helt klar over at det for mig som person vil være skattepligtigt men kan ikke helt gennemskue om det totalt set kan betale sig.

Hvis vi nu antager at firmaet indkøber en cykel til kr. 30.000. Den “udbetales” til mig som en bonus. Jeg skal så pålægge min selvangivelse en indtægt på kr. 30.000 og bliver beskattet heraf lig med ca. 15.000.

Det er jo fint for både mig og firmaet – jeg får en cykel til ca. halv pris og firmaet sparer mindst 30.000 (idet de skulle have udbetalt mig 60.000 således at jeg fik 30.000 ud).

Mangler jeg noget i mit regnestykke eller er det bare med at komme i gang?

Når vi regner på fordele omkring frynsegoder, så skal man skelne mellem tre typer:

1. Arbejdsgiverbetalte frynsegoder
2. Fryns, som betales via bruttolønsordningen
3. Frynsegoder, som bliver fuldt beskattede

De fleste fokuserer meget på 1. og 2., fordi det er her, der er en skattemæssig fordel for lønmodtageren. Og SKAT har fastsat en del regler for, hvilke krav, frynsen skal opfylde, for at kunne gå ind under en af de to ordninger.

Det, du spørger om her, er, om du må betale en cykel med firmapenge, når den bliver indberettet som skattepligtig indkomst, altså 3-eren. Og ja, det må du gerne gøre. På bundlinjen sparer du ikke noget i SKAT, du får reelt 30.000 kr. mindre i løn og betaler tilsvarende mindre i SKAT på den måde. Men så længe skatten bliver betalt, så er det OK, at du som arbejdsgiver betaler en cykel for dig, som medarbejder. Privat kan det måske blive et problem, at cyklen ikke bliver beskattet løbende, så du måske står med en ekstraskat, når selvangivelsen er udfyldt og afleveret.

Kommentarer { 0 }

Konkurs – er vores tilgodehavende tabt?

Vi har to fakturaer med udestående på hhv. cirka 4500,- og 3000,- hvilket er store beløb i vores virksomhed.

Det firma, der har købt varer af os, er imidlertid gået konkurs, og firmaet er nu lukket.

Er der nogen mulighed for at inddrive pengene?

Ja, det er jo noget skidt, I oplever lige nu. Hvis det firma, som har købt varerne af jer, er et selskab (f.eks. ApS eller A/S), så er chancerne for at på pengene retur minimale. Men hvis det er en personligt ejet virksomhed, f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, så er der tale om, at ejeren/ejerne hæfter personligt for alt gæld i virksomheden, og så kan I få hjælp fra en advokat til at opretholde jeres krav i meget lang tid – dvs. indtil de betaler.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hvor bogføres B-skat?

Jeg er lidt i tvivl om, da jeg har startet et enkeltmandsfirma op – når jeg nu skal betale AM bidrag og A-skat via girokort og dette skal bogføres, skal det så føres på en konto under egenkapitalen eller hvor i kontoplanen skal det være ???

Ja, skat og bidrag bogføres på en konto i egenkapitalen, når det er en personligt ejet virksomhed. Evt. restskat fra tidligere år på en anden, så der er styr på, hvad du har betalt i indeværende år.

Kommentarer { 22 }

Hvordan får jeg resultatet på plads i mit regnskab?

Sej blog.

Jeg har et generelt kontospørgsmål. Jeg har regnet periodens Resultat ud ved at lægge alle driftskonti sammen, og jeg er nået til et overskud på 10.000 kroner.

Disse penge skal jo ved årsafslutningen over på egenkapitalen. Hvordan får man dem i praksis derover? Altså hvilke debet- og kreditoperationer skal der foretages, og hvor skal de foretages i regnskabet?

 Hvis du har bogført dine bilag i et af de almindelige regnskabsprogrammer, vil den slags være ordnet for dig. Enten på den ene eller andet måde. I SummaSummarum og e-conomic: Ved at vælge “Afslut regnskabsår”.  Så for de fleste er spørgsmålet ikke aktuelt.

Hvis du har afsluttet i ét program og starter i et andet, hvis du bogfører i et regneark eller hvis du af andre årsager ikke kan foretage en autmatisk afslutning, kan du vælge

1. at lave en ny konto lige over sammentællingen af resultatet og bogføre resultatet dér, sådan at resultatopgørelsen går i 0. Og modpostere på egenkapitalen.

2. taste hele åbningsbalancen ind igen.  Aktiver i debet, passiver i kredit, og når årets resultat medregnes i egenkapitalen, vil de to, altså aktiver og passiver, gå lige op.

Hvilken metode, der passer bedst til dit regnskab, kan jeg ikke sige på grundlag af de oplysninger, du gav i spørgsmålet.

/Anette

Kommentarer { 0 }

Bogføring af varelager

Vi er skiftet fra et stort regnskabsprogram til SummaSummarum sidste år, og jeg er rigtig glad for det, for det er billigt og nemt at bogføre i. Vi sælger konsulentydelser og en lille smule varer, nogle bøger og USBdevices, det er et ApS. I det gamle system blev varerne trukket automatisk og nu kan jeg se, at der sker ikke en s…, når vi bogfører en salgsfaktura. Jeg har bogført indkøbene på varelagerkontoen, og den er helt uændret. Er det forkert? Hvad skal vi gøre?

Ja – det er et “klassisk” Summa-spørgsmål, du kommer med her.

SummaSummarum kan ikke løse opgaven med automatisk driftsføring af vareforbruget, så man må gøre det manuelt, og der er to metoder:

Bogføring af varekøb i driften:

Nogle vælger at bogføre deres varekøb løbende i driften, altså på konto 2100/2200 i standardkontoplanen. Når der skal laves en periodeafslutning, dvs. mindst en gang årligt pr. 31.12. (eller hvornår regnskabsåret slutter), skal varelageret så optælles og føres ned på varelagerkontoen, som er et aktiv og måske har kontonummer 55100.

Sådan gør man:

  1. Varelageret optælles fysisk
  2. Det optalte varelager fratrækkes det beløb, som allerede står på varelagerkontoen (55100). Altså: Det nye varelager minus det gamle varelager.
  3. Differencen mellem det gamle og det nye varelager fra punkt 2 bogføres. Det skal bogføres på konto 2830 (eller en ny konto, som hedder: Varelager, optalt pr. ultimo. Kontoen skal stå lige under vareforbrug og er en driftskonto).
  4. Hvis varelageret er mindre end sidste år, skal det bogføres i debet på 2830 og i kredit på 55100. Hvis varelageret er større end sidste år, skal det bogføres i kredit på 2830 og debet på 55100.
  5. Man tjekker, at varelageret på konto 55100 er det samme, som man har optalt det til, når man er færdig med bogføringen.

Første gang man skal gøre det, og hvor varelagerkontoen derfor er i 0, skal varelageret bare bogføres i kredit på konto 2830 og debet på 55100. Så stemmer det.

Bogføring af varekøb i status:

Hvis man løbende har bogført vareindkøb på lagerkontoen, f.eks. konto 55100, er det den modsatte øvelse, der skal til: Hver måned (eller hvert år) beregnes vareforbruget, og det debiteres konto 2100 og krediteres konto 55100.

Denne metode foretrækker jeg.

Hvis det er tale om større virksomheder med et betydeligt vareforbrug, vil det være helt oplagt at gennemføre øvelsen månedligt, for uanset hvilken af de to metoder, man bruger, vil råbalancen ikke vise et korrekt resultat løbende, men kun lige de dage, hvor varelageret og vareforbruget er ajourført. Inloco Regnskab bogfører for en internetbutik med mange daglige salg. Der har vi valgt at tælle varelageret op fysisk 3-4 gange om året. Men hver måned laver vi en beregning af vareforbruget og flytter op i driften, da ejeren ellers ikke har nogen rapport, som viser, hvordan måneden er gået reelt.

Kommentarer { 16 }