Sammen med Næstved Erhverv og Business Faxe har vi i Regnskabsskolen arrangeret et e-conomic-kursus, der forløber over 3 tirsdag aftener. Jeg underviser selv den første aften og Kasper Kyndsberg de efterfølgende. Det er et kursus, der er efterspurgt af rigtig mange iværksættere, og deltager du, får du også lejlighed til at stille spørgsmål, der vedrører netop din branche.
Du kan læse mere og tilmelde dig på Regnskabsskolens hjemmeside, og på dette link kan du læse en pressemeddelelse om det.
Måske ses vi i Næstved?
Konstruktionen med et driftselskab og et holdningselskab bliver solgt som en pakkeløsning. Men har du brug for begge dele?
Mange af os starter vores liv som erhvervsdrivende med en personligt ejet virksomhed, og for nogle kan der være god grund til på et tidspunkt at omdanne til et selskab, for eksempel for at begrænse en risiko. Andre starter virksomheden som et kapitalselskab, altså anpartsselskab eller aktieselskab med det samme.
I forbindelse med etablering af selskabet, kan du opleve, at du bliver præsenteret for en konstruktion med et driftsselskab og et holdingselskab. Hvor holdingselskabet ejer (din del af) driftsselskabet men ellers ikke forventes at have aktiviteter. Fidusen er, at du (efter at driftsselskabet har betalt selskabsskat) kan føre udbytte skattefrit fra dit driftsselskab op i holdingselskabet. Holdingselskabet kan herefter selv kanalisere pengene ud til andre aktiviteter.
Det lyder besnærende. Når vi som helt nye iværksættere forestiller os fremtiden, er der som regel gode overskud involveret, og det er dejligt at have fuld kontrol over midlerne i et holdingselskab. Imidlertid går det ikke altid sådan: Meget ofte, kræver der hårdere arbejde i længere tid end først planlagt. Rigtig mange nye selskaber kæmper hårdt for at få en position på markedet og en anstændig løn til ejerne de første mange år – der er ikke noget at spare op af.
I de tilfælde er holdingselskabet bare en klods om benet. Dels skal et holdingselskab revideres, og uanset hvor få aktiviteter det har, er der jo ingen revisorer, der laver arbejdet gratis. Herudover skal holdingselskabet aflevere selvangivelse og årsrapporten indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen inden for de fastsatte frister. Altså: Det koster penge og/eller tid – ofte begge dele at have et holdingselskab, fordi den samlede administration bliver tungere.
Få driften i gang – tag holdingselskabet senere
For mange vil det derfor være en fordel at starte alene med et driftsselskab. Når vi så konstaterer, at forretningsgrundlaget holder, og der er udsigt til overskud og udbytte, kan holdingselskabet eventuelt bygges ovenpå.
Det foregår ved en aktieombytning – man skyder et holdingselskab ind mellem ejeren og driftsselskabet. Eller sagt på en anden måde: Anparterne eller aktierne i driftsselskabet konverteres til anparter eller aktier i et holdingselskab, og holdingselskabet ejer herefter driftsselskabet.
Det kræver dog noget planlægning, for der er nogle regler om, at man ikke kan sælge driftselskabet skattefrit inden for de første tre år efter etableringen af denne konstruktion. Og driftsselskabet skal have et overskud, før man kan betale udbytte. Men hvis det ikke er planen at sælge foreløbig, kan det være en god løsning.
Hvis du har et velfungerende selskab med masser af aktiviteter og uden holdingselskab, kan det være til din fordel at få lavet holdingsselskabet, hvis du kan se, at du inden for en årrække vil sælge selskabet og/eller gennemføre et generationsskifte.
Men lad være med at sige ja til et holdingselskab som nystartet, uden du har en rigtig god grund til at påføre dig selv den ekstra administrative byrde.
Nu er bogen kommet fra trykkeriet og på vej ud til de, der har forudbestilt: Bogen om fradrag – for selskaber og selvstændige er (ligesom tidligere bøger om samme emne) skrevet af Søren Revsbæk og Anette Sand. I denne udgivelse har vi alle de helt nye fradragsregler med, blandt andet er der ændringer inden for sundhedsudgifter og reglerne om fri telefon (som erstatter multimediebeskatningen). Herudover er der et kapitel om, hvordan man behandler tab på debitorer.
Bogen kan du få som e-bog (pdf) eller trykt bog her. Samme sted kan du hente indholdsfortegnelsen og et kapitel, så du kan få en idé om, hvad bogen indeholder og hvor let den er at læse :).
Så er pakningen i fuld gang: De, som har forudbestilt Bogen om Fradrag får den på udgivelsesdagen, mandag den 10. august.
Det er bogen, du ikke kan undvære: Den handler om, hvorfor du og din nabo ikke må trække de samme udgifter fra i jeres virksomheders skatteregnskab. Du lærer selv at vurdere dine fradag. 75% af bogen er et opslagsværk vedrørende de 29 mest interessante fradrag: Frynsegoder, rejser, faglitteratur, sundhedsudgifter, uddannelse, reklame, kontor i hjemmet og meget mere. Med både 2009- og de nye 2010-regler.
Forfatterne Søren Revsbæk og Anette Sand. Vi fører dig gennem junglen af fradragsregler, viser dig de farbare stier og hvor, der er “no-go”.
Pris: 169 kr. (inkl. moms + porto).
Læs mere – og bestil dit eksemplar her.
Jeg blogger jo lidt på Iværk&Ivækst bloggen her op til messen. Senest har jeg i dag udgivet et indlæg, hvor jeg skriver noget om, hvad forskellen er på en bogholder og en revisor. Og den har affødt et par interessante kommentarer allerede.
Læs her: Hvad alle iværksættere skal vide: Om bogholdere og revisorer.
Selv de dygtigste revisorer kan ind imellem have pædagogiske udfordinger: Der er mange i branchen, som taler i et sprog, der ikke er for normale mennesker. Derfor kan de jo være gode til at lave regnskab alligevel.
Regnskabsskolen har nu et nyt kursus, hvor du lærer “at møde din bogholder og revisor, hvor de er”: Vi gennemgår regnskabets opbygning og de fagudtryk, de forskellige konsulenter ynder at bruge. Forklaret i et sprog, alle forstår.
Og så oven i købet til en yderst rimelig pris:
http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/grundlaeggende-regnskabsforstaelse
Nyhed!
Kom på sommerkursus i Regnskabsskolen og få tunet din virksomhed til 2. halvår. Vi arbejder med
• Forretningsplan/salgsplan
• Budget
• Bogføring
• Moms
• Løn- og personaleadministration
• B2B salg med Experians WebDirect
En inspirerende og udbytterig uge. Pris: 3.000 kr. + moms.
Læs mere her.
Der er gratis adgang til Regnskabsskolen og Inloco Regnskabs informationsmøder for iværksættere. Kom og hør om, hvilke krav, der stilles til dit regnskab, og stil spørgsmål om alt vedrørende regnskab, bogholderi og administration.
Næste møde er den 23. marts 2009.
Tilmeld dig her: http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/infomode
Har du startet en personligt ejet virksomhed i 2008, er det ved at være tid til at beslutte, hvordan din udvidede selvangivelse skal udfyldes. Regnskabsskolen afholder et sidst i april og et i starten af maj om, hvilke opgaver, der skal løses, før det bogførte regnskab kan vise et skattemæssigt resultat. Kurset omfatter ikke beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Læs mere her.
Det er nok nærmest den eneste rigtige succes, DR har: X Factor. Selvom de godt nok koger suppe, så det vil nu med tilsyneladende hele fire ugers indledende manøvrer, før vi kan komme til det væsentlige: Nogen, man kan holde med hjemme i børnefamilierne!
X Factor er den ubekendte faktor – den lille ting der gør den store forskel – som DR beskriver på programmets hjemmeside.
De skulle bare vide! Mens DRs værter og dommere leder efter en sjælden sanger med X Factor, så har vi dem i lange baner i Inloco Regnskab. Vi har nemlig rigtig mange iværksættere blandt vores kunder, og jeg er overbevist om, at det er i den gruppe, vi finder den største koncentration af X Factor overhovedet.
I alle regnskabsafdelinger er der vel nogle særligt tralve perioder, og her lige efter nytår er en af Inlocos, fordi der er mange Summa-brugere, som ellers klarer bogføringen selv i løbet af året, der skal have lidt hjælp til årsafslutningen og reguleringerne. Og fordi der er en del iværksættere, som har nytårsforsættet: Få styr på det regnskab!
Blandt de nye kunder, vi har fået i den seneste uge, er der blandt andet en professionel blogger, og det er den første virksomhed, jeg har set, som alene drejer sig om at blogge. Det går rigtig godt – og der er masser af X-Factor. Og der kom en ny tømrer, som byggekrise og sorte udsigter til trods har valgt at starte som selvstændig, og som har ordrebogen fuld. Der er også X Factor der.
Det bliver den danske økonomis redning, at en stor gruppe af modige iværksættere, som både etablerer og vækster til trods for – og nogle gange på grund af – de dystre spådomme, vi hele tiden bliver præsenteret for af pressen.
Når vi i Regnskabsskolen holder informationsmøder for nye iværksættere kommer der nogle gange få deltagere. Det giver anledning til nogle gode spørgsmål og debatter, der kan trækkes lidt længere. Ind imellem kommer der mange, så går det stærkt - og så syder lokalet af X Factor. Det er smukt, spændende og lige til at blive afhængig af.