Hej. Jeg vil gerne starte et firma som Kranio-Sakral terapeut (jeg er ansat i et firma om lønmodtager på deltid ved siden af, og fortsætter indtil videre med det). Jeg har taget et Basis-kursus samt KST-1 og KST-2 på uddannelsesstedet. Jeg planlægger at tage KST-3 også indenfor de næste 6 måneder. Jeg har haft en del udgifter til briks, stole, bøger, skeletter mv – og også til kurserne selvfølgelig. I øjeblikket laver jeg gratis øve-behandlinger, men vil begynde at tage penge for det, når jeg har taget KST-3. Jeg er sikker på at holde mig under de 50 000 kr/år i starten, da det er en bibeskæftigelse.
Spørgsmålet er: Skal jeg finde et navn og registrere mig nu i 2011 – så jeg kan få et fradrag for mine indkøb og kan skrive en regning til folk i løbet af 2012? Hvad hvis jeg kun har haft udgifter i 2011 og ikke indtægter – vil det blive accepteret?
Hvornår skelner man mellem grunduddannelse og efteruddannelse? Kurserne er dyre og jeg vil gerne kunne trække dem fra – der er ikke sådan en grunduddannelse indenfor faget, men bare moduler og specialer.
På forhånd tak for svaret – mvh Maj
Hej Maj
Det kan som regel ikke betale sig at oprette et firma “med tilbagevirkende kraft” bare for at få trukket nogle udgifter fra. For sammen med firmaoprettelsen kommer der også nogle øgede krav – f.eks. skal du opfylde kravene i bogføringsloven, du skal afregne moms (i det mindste indtil du evt. bliver momsfritaget) og gennemgående leve op til reglerne. Derimod kan du godt finde et navn, lave en hjemmeside mv., selvom du ikke driver en selvstændig virksomhed endnu men bare har en hobbyvirksomhed.
Hvis/når du på et senere tidspunkt starter en erhvervsdrivende virksomhed vil du kunne indskyde genstande, som du har købt, i virksomheden til en realistisk brugtpris, og dermed alligvel få fradrag for dem.
Uddannelsen kan du derimod ikke frarage. Især ikke i en periode, hvor du ikke har indtægter netop fordi du ikke er færdiguddannet. Du vil senere kunne trække relevant efteruddannelse fra, men præcist hvornår et kursus opfattes som grund- og efteruddannelse kan jeg ikke svare på her – der er mange hensyn at tage, så da skal jeg have en hel konkret sag for måske at kunne sige noget om, hvordan SKAT evt. vil vurdere spørgsmålet. Men det uddannelsesforløb, som du er i gang med nu, vil ikke være fradragsberettiget – firma eller ej.
Kære Anette
Tak for en god side!
Jeg er nyudsprunget iværksætter og arbejder med økonomisk/politisk rådgivning indenfor vedvarende energi. For at komme godt fra start som iværksætter har jeg købt produkter fra Millionøsemetoden (www.millionøsemetoden.dk) (kurser for kvindelige
iværksættere) og Gudindeskolen (www.gudindeskolen.dk) – en uddannelse i feminint lederskab). Kan jeg trække de kurser fra? Jeg kender andre, der trækker det fra som firmacoaching/værktøjskurser. Hvad siger du?
Kh Kirsten
Kurser og uddannelse er et vanskeligt område, hvor man godt kan se en virksomhed få godkendt deltagelse i et kursus mens en anden får afslag.
Det er to hovedregler, du skal kende, for at kunne vurdere situationen:
1. Kurset skal medgå til at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst. Det vil sige, at hvis kurset har karakter af personlig udvikling vil man som regel få nej, men hvis indholdet er rettet mod f.eks. at skaffe mersalg, er der større mulighed for at få fradrag.
2. Der må ikke være tale om tilegnelse af nye kompetencer. Man kan trække udgifter fra til at vedligeholde sine færdigheder, ligesom “redskabskurser”, som du kalder det, hvor den selvstændige lærer f.eks. at lave og vedligeholde en hjemmeside, fordi det er billigere og/eller bedre end at købe en færdig udefra, som regel bliver godkendt.
Så er der egentlig også en tredie regel, men står lidt for egen regning og er mest en fortolkning af den praksis, jeg har set: Du skal drive din virksomhed erhvervsmæssigt forsvarligt, dvs. du skal arbejde hen imod at tjene penge og få overskud. Derfor kan udgifter til f.eks. coaching og kurser blive afvist som skattemæssige fradrag, hvis de virker “urimelige” i forhold til helheden i virksomheden: Et lille, nyt firma, for der ikke tjenes ret mange penge, kan ikke trække store udgifter fra til ledelsescoaching: Hvem er der at lede, når der ikke er nogen, der tjener penge hjem? Eller sagt på en anden måde: Jo større din bundlinje er, jo bedre argument har du for, at de valg, du træffer er rigtige.
Så: Jeg kan ikke uden at kende din virksomhed og dit regnskab udtale mig helt konkret om, hvorvidt dine udgifter til Milliøsemetoden og Gudindeskolen er skattemæssigt fradragsberettiget: Du må se på helheden og evt. spørge SKAT eller vise dit samlede regnskab frem for en ekspert inden for området.
I øvrigt omkring fradrag: http://bogenom.dk/fradrag.
Jeg har lige afsluttet en rigtig dejlig foredragstur rundt i landet med DANA A-kasse. Efter hvert foredrag får jeg heldigvis både kommentarer og ind imellem også uddybende spørgsmål eller nogen vil gerne have et link, de ikke fik skrevet ned osv. De fleste kan jeg svare på uden videre, men der var en enkelt henvendelse, jeg lige skulle tænke over to gange:
Tak for foredraget. Jeg er en alien – rejsende i tid og rum. Jeg vil gerne trække både tid og rum fra, og jeg vil derfor gerne i kontakt med din virksomhed.
Hvad siger man så? Jeg var lidt i tvivl, men ikke ret længe, for svaret er jo nøjagtig det samme, som til alle andre spørgsmål om fradrag – altså de almindelige, som der ikke findes en særordning for. Og så vidt jeg er orienteret, er der ingen særordninger vedrørende hverken tid eller rum. Så til spørgsmålet om fradrag for tid og rum er svaret:
Tak for din mail. Hvis du vil have fradrag for tid og rum kræver det, at du kan dokumentere, at du har merudgifter på henholdsvis tid og rum, og at denne udgift knytter sig til indkomsterhvervelsen i din virksomhed. Såfremt dine udgifter til tid og rum ikke kan dokumenteres eller ikke knytter sig til indtjeningen i din virksomhed, er der ikke skattemæssigt fradrag for dem ifølge dansk lovgivning. Da det er et interessant spørgsmål, er jeg meget interesseret i at se din dokumentation, hvis du opnår fradrag for tid og rum – det vil være velegnet som undervisningsmateriale i Regnskabsskolen.
I øvrigt – selvom vi stadig er lidt uden for sæson, minder spørgsmålet mig om den gamle debat vedrørende fradrag for risengrød. Den kan du læse om her.
Vi ved jo alle, at private udgifter ikke er fradragsberettigede. Heller ikke tøj og makeup. Men jeg synes nu nok, at den påklædning Line Rafn bruger i sin optræden, kan siges at være så udsædvanlig, at den er direkte knyttet til indkomsterhvervelsen og påfører hende udgifter ud over det almindelige, så jeg havde ventet, at hun havde fået flere af sine omkostninger godkendt af Højesteret. Men der gives sandelig ikke ved dørene.
Du kan læse dommen her (åbner som pdf).
YES! I dag er Bogen om fradrag 2010 sendt til layout – pånær et par dage har tidsplanen holdt, så jeg regner med, at vi kan udgive den som planlagt den 10. september 2010.
Bogen er opdateret i forhold til 2009 udgaven, der er kommet et par nye kapitler med, blandt andet om behandling af rabatter, og alle forhold omkring fri telefon/multimedieskat er opdateret. Yderligere har vi flere henvisninger til lovstoffet bag og et godt stikordregister med. Og så er der et helt nyt kapitel om anskaffelser og afskrivninger.
Lige så snart jeg har det endelige sideantal osv., kommer der et indlæg med link til forudbestilling, så hvis du vil være blandt de første, der har den nye bog, så følg med her på siden.
Som jeg har været inde på i adskillige indlæg her på bloggen, kan man fratrække kr. 3,56 pr. km. jf. statens takster ved brug af egen bil i firmaets tjeneste, hvis man vælger den løsning. Der er dog et lille ”men.”
Kører du indenfor en periode på 12 mdr. mere end 60 gange til det samme arbejdssted (du er f.eks. bogholder og bogfører hos den samme kunde 6 gange om måneden), så bliver du omfattet af 60 dages reglen og kan ikke få godtgørelse med den høje takst. Når der er gået 12 mdr. starter en ny beregningsperiode.
Over 60 gange transport til/fra samme kunde, bliver din transport til almindelig befordringsfradrag på selvangivelsen og det er jo ikke nær så meget.
Strøgaver er en populær reklameudgift: Vi får produceret nogle genstande med vores logo på. Typisk noget, som har en eller anden sammenhæng med vores virksomhed. Gerne noget sjovt og pudsigt, som modtagerne husker og helst noget, de tager med sig og bruger ofte, så logoet bliver synligt mange gange. Nøgleringe, lommeregnere, lightere, kuglepenne, balloner, musemåtter, t-shirts, bolsjer – mulighederne er næsten uendelige. Men kun næsten: For at kvalificere sig til at være en strøgave, som i modsætning til repræsentationsgaver er fuldt fradragsberettiget, skal nogle krav være opfyldt. Der er i alt fire betingelser:
1. Strøgaven skal være af ubetydelig værdi (Vejledende: under 100 kr. pr. enhed)
2. Modtagerne skal være en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder
3. Der skal derfor være produceret i et større antal
4. Virksomheden skal have reklameværdi ved at have logo/bomærke eller tilsvarende synligt på strøgaven
Det kan altså ikke nytte noget at lave 50 USB-sticks med logo, hvoraf de 10 går til personalet, de 20 til de bedste/største/sødeste kunder, 10 til forretningsforbindelser og de sidste til interne backups. Så er kravet om en ”ubestemt kreds af modtagere” ikke opfyldt. Derimod er det OK at få produceret 50 USB-sticks, som man har med på messe for at give produktkataloget til de nye kunder, man måtte møde, med hjem i elektronisk form.
Strøgaver er undtagelsen for reglen om, at gaver er repræsentation. Dog kan du ikke lave en kreativ vinetiket og sætte på vinflasker og dermed trække hele udgiften fra: Uanset at du laver mange logovinflasker, også så mange, at du ikke ved, hvem der får dem og vinen koster under 100 kr. flasken: Vin i hele flasker er altid repræsentation – eller personalegave. Ikke en strøgave.
(Hvis du serverer vin eller kaffe fra en bod i supermarkedet, på messer eller på gågaden for at gøre opmærksom på din virksomhed, kan du trække udgiften 100% fra.)
Hej Anette. Jeg deltog i et momskursus hos dig for 2 uger siden og talte i den forbindelse med dig om hvorvidt jeg skal lukke mit firma eller ej (kunstner/fotograf). Har nu kigget lidt her på din side og
forsøgt at få en ide om hvad der er bedst for mig at gøre. Har dog et par spørgsmål som jeg håber du vil svare på:-).
Det er helt klart for mig at jeg bør lukke mit firma, da jeg jo som kunster – og især som fotograf – ikke tjener en disse (sidste år 6000 kr) og evt. ikke engang kan få godkendt mine ting som kunst fordi det er fotografi (tænker på de 5 % moms) – mit spørgsmål er om jeg kan lave hobbyvirksomhed – er der en fordel i det som kunstner eller er det det samme som at lukke firmaet og bare have de sædvanlige 50.000 man kan tjene
uden at betale skat??? kan man f.eks trække ting fra i en hobbyvirksomhed? jeg har jo en del udgifter, som virkelig er dejlige at kunne trække fra (:-))
Og hvad var det du nævnte med at man ikke skal betale skat så længe ens udgifter overstiger indtægter? – er det for en hobbyvirksomhed eller bare generelt?
Bare som info:
1. Jeg har et job ved siden af som xxxx (bortredigeret af Anette) for at få mad på bordet og
2. Det skal siges at min indtæg i firmaet i år allerede er bedre end sidste år, – men regner ikke med at komme op over de 50.000 lige meget hvad de næste par år…… jeg håber det gav mening og at du vil råde mig – er
meget i tvivl om hvad den rette løsning er og vil helst ikke have ballade med SKAT:-) Ellers tak for et virkelig godt kursus.
Tak for de pæne ord om momskurset. Hvis du lukker din virksomhed og overgår til at lave en “hobbyvirksomhed” sker der følgende ændringer i økonomien:
- Du må kun trække udgifter fra, som er direkte forbundet med dit salg. F.eks. køb af materiale til et værk, du producerer og sælger. Men ikke indkøb af udstyr mv., du kan bruge til produktion af værkerne.
- Du må ikke trække et eventuelt underskud fra i din øvrige personlige indkomst, men du skal betale skat, hvis du får et overskud.
- Du skal ikke lægge moms på regningerne og må ikke trække moms fra udgifterne, fordi du af-registrerer din virksomhed for moms.
50.000 kr.s græsen gælder ikke for skatten men for momsen: Du kan undlade at være momsregistreret, når din omsætning ikke overstiger 50.000 kr. i 12 på hinanden følgende måneder. Men du betaler altid – lige meget hvilken ordning, du har – skat af et evt. overskud.
Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.
Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning. Derfor:
Bespisning på arbejdspladsen
Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.
Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.
Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.
Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte
Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en ”velfærdsordning”. De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er ”uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”
En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om ”generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.
Overarbejde
Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.
Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.
Personalemøder
Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.
Kantineordning
Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne. Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.
Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.
Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 – 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede – og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.
Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.
I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder
Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.
Ellers er der tale om rejseudgifter – det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.
Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.
Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.
Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog for 129 kr. inklusive moms lige her.
Rigtig mange selvstændige har et kontor derhjemme ud over, hvad virksomheden har af lokaler ”ude i byen.” Eller måske har virksomheden slet ikke lokaler ude i byen, måske ligger virksomheden på hjemadressen.
Visse af os arbejder i perioder i døgndrift, og derfor kan det være nærliggende at mene, at stort set alle vores udgifter burde kunne trækkes fra. Herunder også kontoret derhjemme. Det er imidlertid ikke den logik, SKAT benytter sig af.
Hjemmekontoret er et af de fradrag, adskillige virksomhedsejere har forsøgt sig med og ikke fået godkendt. Så vi kan konstatere, at der er mulighed for at få fradrag for et arbejdsværelse hvis
1. der er en erhvervsmæssig begrundelse for arbejdsværelset og
2. rummet ikke anvendes til andre formål end de erhvervsmæssige
Erhvervsmæssig begrundelse:
En erhvervsmæssig begrundelse kan for eksempel være, at virksomheden har adresse hos ejeren og ikke har andre lokaler ude i byen. Eller at omfanget og karakteren af arbejdet kræver, at der er et arbejdsværelse hjemme, også selvom der måske er et erhvervslejemål, hvor andre dele af virksomhedens opgaver bliver løst.
Ikke andre formål:
Rummet må ikke bruges til andet end erhverv. Det er jo lettest at bevise/sandsynliggøre, hvis der er tale om, at en del af boligen er inddraget til lager med lagerreoler og direkte adgang til gaden. Eller hvis der er tale om en særlig indretning til klinik, værksted eller laboratorium.
Hvis der er tale om et værelse som bruges til virksomhedens kontor, hvis man f.eks. er oversætter eller IT-mand og ikke har brug for meget andet end sin PC, er det vanskeligere at bevise at værelset kun bruges til virksomhed, men ikke umuligt. Vurderingen baseres på en række faktorer:
a. I hvor høj grad erhvervsdelen er adskilt fra privaten. Det er bedre at lokalet har egen indgang, end at det ligger midt i boligen og glem alt om at få fradrag fra husleje, hvis virksomheden drives fra endevæggen i soveværelset. Uanset hvor meget din partner brokker sig over, det stigende antal kvadratmetre, du breder dig over.
b. Den erhvervsmæssige indretning: Et fuldt udstyret kontor med fotokopimaskine og knager til kundernes tøj er mere overbevisende end et rum, som virksomheden er flyttet ind i og der også står private ting. Det må der nemlig ikke! Ingen private ting i lokalet: Ingen privat tøj i klædeskabet, ingen kriminalromaner på bogreolen, ingen kasser med privat husegeråd som der ”lige er plads til”, ingen madras der ”lige kan stå bag døren”. Ingen private ting. Ingen.
c. Boligens størrelse og indretning i forhold til antal af medlemmer i husstanden. Hvis der er trukket et kontor fra, men det så viser sig, at husets eneste computer befinder sig på kontoret, kan fradraget blive underkendt alene fordi SKAT ikke tror på, at husets tre teenagere aldrig nogensinde skal printe en skoleopgave ud eller tjekke Facebook. Når den erhvervsmæssige del af boligen fraregnes, skal der altså stadig være tale om en almindelig brugbar, ikke amputeret bolig under hensyntagen til familiens størrelse og sammensætning.
d. Brugsgraden af arbejdsværelset. Jo mere arbejdsværelset bruges, f.eks. med en omfangsrig fast telefontid/hotline/faste opgaver, jo mere sandsynligt er det, at rummet ikke bruges privat også. Et lille pyntekontor til lejlighedsvise kundebesøg er ikke nok til at få fradrag – der skal arbejdes i arbejdsrummet – og gerne meget.
Eller kort sagt: Jo mere ubeboeligt rummet er, jo bedre.
Fradragets størrelse:
Hvis du er nået frem til, at dine erhvervslokaler hjemme er fradragsberettigede, skal fradraget beregnes.
Der skal beregnes en forholdsmæssig del af udgifterne. Er der tale om en bolig på 150 m2, hvor den erhvervsmæssige del udgør 30 m2, svarer det til en del på 20%. Derfor må 20% af udgifterne trækkes fra: Leje, forbrugsafgifter og vedligeholdelse. Er der tale om en ejerbolig kan man ikke fratrække en ”husleje,” men derimod en andel af udgifterne ved ejendommen.
I eksemplet ovenfor vil der være tale om: 20% af ejendomsskatten, forsikringen på ejendommen, evt. grundejerforening og den slags. Udover de omkostninger som vedrører lokalet direkte (maling, elarbejde m.v. i lokalet).
Du kan ikke trække en andel af renteudgifterne fra i virksomhedens udgifter, for du får i forvejen fradrag for renteudgifterne i den skattepligtige indkomst. Man kan heller ikke trække en andel af afdrag på realkreditlån fra, for afdrag er jo ikke en udgift – det er en opsparing.
Derimod kan du få et nedslag i ejendomsværdiskatten. Det er ikke noget, som foregår via virksomhedens regnskab, du (eller din revisor) skal selv huske at skrive det på den personlige selvangivelse.
Nogle gør det, at de beregner en ”husleje” som de trækker fra. Det kan man for så vidt godt, men samtidig skal man huske at betale skat af huslejen som om det var en privat indtægt – og så er man jo lige vidt. Det giver kun ekstra arbejde.
Får du alle dine fradrag med? Køb Bogen om fradrag her.
