Hej Anette
Jeg kan slet ikke finde ud af hvilket regnskabsprogram jeg skal vælge…
Jeg er fodterapeut, mine behandlinger er momsfritaget, men cremesalget er momspligtigt, jeg skal betale lønsumsafgift og vil gerne kunne udskrive fakturaer – som både regner med og uden moms (uden når jeg har lavet en behandling, og med når jeg sælger en creme) – kan du give nogle gode eksempler på nogle programmer??? Har lige installeret SummaSummarum, men det duer vist ikke til mine ønsker, vel – eller har jeg bare ikke fundet fidusen?
Håber du kan hjælpe.
Hilsen
Sine
Hej Sine
Alle de ønsker, du har til et regnskabsprogram, kan SummaSummarum opfylde. Så jeg tror, at du måske ikke bruger det helt korrekt, hvis du ikke kan få det til at virke. Du ville nok opleve nogenlunde de samme forhindringer, hvis du forsøgte dig med et af de andre.
Regnskabsskolen kan tilbyde dig en times undervisning (a 575 kr. + moms) – eller mere, hvis du gerne vil have hjælp til opsætningen, sådan at dine fakturaer, moms mv. fungerer korrekt.
Dbh.
Anette
Læs om Regnskabsskolens individuelle undervisning her
Kære Anette
Jeg har lavet mit lille firma om til et Hobbyfirma i samråd med min revisor, og så ville jeg blot høre om jeg skal slette det punkt hvor der står ”moms” på mine fakturaer?
Jeg ser frem til at høre fra dig. På forhånd TAK.
Med venlig hilsen
Elisabeth
Hej Elisabeth
Hvis du ikke er momsregistreret, skal der heller ikke moms på fakturaen, så du sletter bare punktet i din fakturaskabelon. Når du når op på et salg på 50.000 kr. inden for 12 måneder (eller kan se, at du vil nå derop), skal du momsregistreres.
Du kan evt. læse mere om det at have hobbyvirksomhed på hobbyvirksomhed.dk
Dbh.
Anette
Det er helt almindeligt blandt iværksættervirksomheder, at man bytter varer og ydelser. Hvis du bytter med andre, er der to ting at være opmærksom på:
For det første: Der indgår fakturaer i bytteriet! Du kan ikke arbejde for nogen uden at udstede en faktura. Og omvendt kan du ikke betale med dit eget arbejde uden at få en faktura for det, du har købt. Økonomisk går det umiddelbart lige op, hvis ydelserne er momsede og har samme værdi: Hvis du sælger noget til 1.000 kr. og køber noget andet til 1.000 kr., bliver det skatte- og momsmæssigt det samme, hvis der ingen aktivitet havde været. Men er der aktivitet, og faktureringen undlades, er det sort arbejde. Og sort arbejde er ulovligt. Regnskabsmæssigt ser det i mange tilfælde også bedre ud, at du har haft en omsætning på 1.000 kr., selvom pengene er brugt, end ikke at have nogen omsætning overhovedet.
For det andet: Bytteriet duer kun, når begge parter sælger »b2b« (business to business). Det vil sige, at hvis den ene af jer har en ydelse, som er fradragsberettiget og den anden ikke har, er der et problem. Du kan altså ikke betale for din private frisørregning med en portion visitkort til frisørens butik. Fordi det ene er en privat udgift, som ikke vedrører firmaet, og det andet er en almindelig driftsudgift, som er fradragsberettiget.
Samhandelen med andre iværksættervirksomheder kan styrke din og dit netværks udvikling, sådan at I hurtigere end ellers vil kunne få de ting, I ønsker jer. Så fortsæt endelig bytteriet – men husk fakturaen.
Kreditnotaer er en omvendt faktura, der angiver, at der står penge til afregning. En kreditnota kan du få brug for i flere forskellige sammenhænge.
De fleste af os har modtaget en kreditnota på et eller andet tidspunkt: Hvis vi har købt noget, som er blevet returneret, har vi fået en kreditnota, som angiver, at der er penge på vej retur, eller at den regning, vi skal betale, nu er mindre end før, fordi vi har leveret en vare tilbage.
Det er da også den mest almindelige anvendelse af kreditnotaer: Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller I aftaler et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.
Kreditnotaens indhold
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.
Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.
Interne kreditnotaer
Laver du en fejl i en faktura i dit regnskabsprogram, ophæves fejlen ved at lave en kreditnota, som udligner den forkerte faktura. Der er tale om en intern kreditnota, som ikke sendes til kunden men alene sikrer, at dit regnskab bliver korrekt, og at der ikke kan være tvivl om, hvilken indtægt, du har haft.
Derimod er det ikke OK at bruge en kreditnota til at udligne en faktura, som af den ene eller anden årsag aldrig er blevet betalt af kunden. Der er nemlig særlige regler for, hvornår og hvordan ubetalte fakturaer skal afskrives, og det sker ikke ved hjælp af interne kreditnotaer.
Ifølge Erhvervsbladet.dk er der vedtaget en lov, som gør, at kravene til de fakturaer, vi udsteder, bliver mindre. Samtidig skulle det være tilladt helt at undlade fakturaerne, når der handles B2B. Jeg har ledt på SKATs hjemmeside og har ikke kunnet finde nogen pressemeddelelse eller vejledning om emnet.
Imidlertid: Skulle du handle med en virksomhed, som nægter at udskrive en faktura til dig, synes jeg ikke, du skal acceptere det, med mindre der f.eks. ligger en underskreven kontrakt til grund for betalingen. I tilfælde af uenighed om leveringen, er fakturaen et ualmindelig godt dokument at have i hænderne.
Skulle du se flere artikler om emnet eller – meget gerne – finde en meddelelse fra SKAT om det, så læg endelig et link.
Artiklen i Erhvervsbladet er her.
Hej Anette
Jeg har et spørgsmål omkring hvorvidt man som nyopstartet virksomhed må fakturere arbejde der er udført før virksomhedens opstartsdato.
Jeg lavede noget arbejde for en kunde i december 2009, men da jeg ikke ville bøvle med at skulle lave årsregnskab og alt muligt for én måned ventede jeg med at starte min virksomhed til januar 2010. Nu prøver jeg så på at finde ud af om der er noget galt i min plan – altså om SKAT vil sig ”hov” når jeg i 2010 fakturerer arbejde fra sidste år. Umiddelbart tænker jeg at der ikke burde være noget galt (i værste fald kommer jeg vel bare til at skulle betale mere i skat hvis nu jeg i 2010 skulle ryge op i topskatten).
Tror du jeg har rodet mig ud i noget bøvl?
Mvh Peter
Hej Peter
Du har ikke rodet dig ud i noget bøvl (endnu): Det er OK at være bagud med faktureringen. Der er der faktisk ret mange der er, jeg kender nogle håndværkere, som kun fakturerer ud ca. 4 gange om året – og da ofte lige før momsafregningen. Økonomisk set er det – ud fra flere vinkler – en dårlig idé, men sådan er det nu engang.
Imidlertid er reglerne sådan, at man skal betale skat af de beløb, man har tjent – uanset om faktureringen er sket eller ej. Det vil sige, at du bør medregne den ikke-fakturerede indkomst i din 2009-selvangivelse, selvom du først sender fakturaen nu i 2010. Det er nemlig ikke faktureringstidspunktet, der gælder.
Hvis du kommer fra Københavnsområdet, vil jeg foreslå dig at komme til et af Regnskabsskolens informationsmøder, hvor vi netop vender den slags spørgsmål. Det er gratis at være med og plejer at være både hyggeligt og udbytterigt for deltagerne.
Læs om Regnskabsskolens informationsmøder her.
Dbh
Anette
Hej Anette, og tak for en super brevkasse.
Jeg har lige et spørgsmål vedr. depositum: Jeg har lejet halvdelen af et lokale ud til en kollega. (vi deler det) Han skal betale depositum og jeg har givet ham et bilag i form af et underskrevet papir, hvor beløb, dato osv. fremgår. Det er den måde jeg har betalt depositumet på lokalet, som jeg lejer og han jo så lejer halvdelen af, af mig. Hans kone som bogfører for ham, mener at hun skal bruge en faktura på beløbet. Der er tale om rent erhversmæssige forhold og vi er begge selvstændige, Der er ikke moms på depositumet.
Har jeg gjort det rigtigt eller skal jeg lave faktura på depositumet ligesom jeg gør på hans husleje?
Tak for de pæne ord om bloggen.
Jeg synes egentlig, du har gjort, som du skulle: Du har lavet et bilag, som viser, hvad beløbet dækker og med underskrift, dato og hele molevitten. På den anden side, hvis din kollegas kone meget gerne vil have en faktura, så kan hun da godt få det, ikke? Det er ikke til at vide, hvilken begrundelse, hun har, men hvis det giver ro i hjemmet, så lav en faktura til dem. Det ændrer ikke noget på bogføringen af din indbetaling: Den vedrører stadig ikke dine indtægter men er et passiv, da det er penge, du skylder væk. Ligesom det depositum, du selv har betalt for lokalet er et aktiv, fordi du får pengene retur, når du fraflytter lejemålet.
Dbh
Anette
Kan man ikke i Summa lave en faktura tilbage i tiden?
Nej. Det vil sige: Man kan lave fakturaer tilbage til datoen for den sidst udstedte. Har du lavet en faktura den 20.12 kan du godt tilbagedatere en faktura til samme dato nu, men ikke til dagen før.
Lige netop styring af fakturaer og debitorkartoteker er et af de steder, man skal være forsigtig i SummaSummarum, fordi progammet ikke understøtter to åbne regnskabsår samtidig. Så sørg for at få faktureret alt for 2008 ud nu.
Hej Anette
Jeg har haft stor glæde af din undervisning og er min egen bogholder nu på 3. regnskabsår. Og har som du anbefaler også rutiner med at fakturere med det samme, som er lette, og som jeg hygger mig med. Mange tak for det.
Imidlertid er jeg kommet til at lave en fejl i en faktura. Den har fået det samme nummer som den foregående (jeg må ind i SALDI og finde en måde at automatisere dette på.
Hvordan retter jeg det? Fakturaen er sendt frem og den er også betalt.
Er det nok at sende en kreditnota og en ny faktura – eller skal jeg ligefrem sende pengene og bede kunden indbetale igen på den nye faktura?
Og hvordan skal en kreditnotat opstilles? Hvad skal være med? Kan du hjælpe mig med et eksempel?
Det glæder mig at høre, at det går godt med bogføringen. Jeg synes, du skal begynde at anvende SALDI til at fakturere med også, så du slipper for at holde øje med fakturanumre fremover.
Nu, hvor fejlen er sket, er der ikke så meget at gøre ved det: Læg en note i din fakturamappe (først i mappen, på indersiden af omslaget), hvor du skriver, hvilke fakturaer, der har det samme fakturanummer. Så det er helt tydeligt, at du ikke prøver at “gemme” fejlen. Og så gør du ikke mere ved det. Hvis ikke kunden allerede havde betalt, kunne du overveje at fremsende en ny, men når det bliver opdaget efter indbetaling, vil det bare skabe forvirring.
Vores revisor har været efter os, fordi der ikke er styr på vores indbetalinger, og det er også rigtigt, men vi har en stor kunde, som normalt betaler for sent, og det har været lidt svært at gøre noget ved det. Han siger, at vi skal lave en rykker procedure. Har du sådan en liggende, man kan overtage?
Mange iværksættere bryder sig ikke om at rykke for deres tilgodehavender. Men hvis du har leveret det aftalte, har du også krav på betaling til tiden. At undlade at rykke for pengene sender signaler om usikkerhed og/eller rod i regnskaberne. En venlig rykker viser, at du har tjek på tingene.
Derfor skal du fra starten have en fast rykkerprocedure. Den skal opfylde nogle krav med henblik på eventuel senere inkasso. Der er fire trin, hvoraf nr. 1 kan springes over:
1. Venlig erindring, evt. pr. telefon eller mail: ”Vi kan ikke se pengene er gået ind, og vi er bekymrede for, om du har fået det rigtige kontonummer. Vores kontonummer er: xxxxx, vil du være venlig at tjekke?” Eller noget tilsvarende venligt og positivt. Denne erindring kan komme få dage efter betalingsfristen er overskredet og kan også bestå af et kontoudtog. Hellere en mail end en telefonopringning, for hvis kunden svarer dig, vil svaret samtidig være en anerkendelse af gælden, og det er altid praktisk at have på skrift.
2. Ca. en uge efter erindringen skal 1. rykker skrives. I den skal du angive, at du kan se, at betalingsfristen er overskredet, og at beløbet skal indbetales inden 10 dage fra fakturadato. Tidsfristen skal med og være præcis 10 dage.
3. 10-12 dage efter rykker 1 skal rykker 2 sendes. Rykker 2 indeholder et varsel om inkasso. Formuleringen er fri, men det skal fremgå af teksten, at der skal betales inden 10 dage, ellers vil sagen blive sendt til inkasso. F.eks. kan du skrive: Denne rykker er et varsel i henhold til inkassolovens § 10. Det skyldige beløb skal betales senest 10 dage fra dags dato. Hvis det ikke sker, vil det kunne medføre yderligere omkostninger for Dem, idet sagen uden yderligere varsel vil blive overgivet til inkasso.
4. Hvis kunden så stadig ikke har betalt, sender du sagen til inkasso f.eks. hos en advokat. I den forbindelse vil du blive spurgt, om din kunde har gjort indsigelse mod fakturaen. For hvis kunden har klaget over fakturaen, er det ikke længere en almindelig inkassosag. Hvis du har mange små fakturaer, kan du også tilmelde dig et online-inkasso system, det er billigere i længden men koster lidt i opstart.
Du kan vælge at tilskrive renter og rykkergebyr. Renteberegningen sker fra sidste rettidige betalingsdato, hvis er var betalingsbetingelser i den oprindelige faktura. Rykkergebyret er ”de faktiske omkostninger” dog max. 100 kr. pr. rykker. Rykkergebyret er momsfrit.
