- eller har du måske slet ikke noget budget?
Hvis du ikke har et budget for din virksomhed, har du ingen mulighed for at spå om bundlinjen. Det betyder, at du f.eks. ikke kan betale den rigtige b-skat og derfor risikerer at ende med et gevaldigt skattesmæk, når året er omme. Du kan heller ikke vide, om du reelt har råd til at tage på kursus, købe nyt inventar, ansætte en medarbejder, flytte i nye lokaler, eller hvad du nu måtte få brug for i løbet af året. Et budget kan også give dig et overblik over, om der er noget, du bruger flere penge på en nødvendigt. Måske vil du opdage, når du tæller dine telefonudgifter sammen for hele året, at det kan betale sig at skifte teleselskab. Uden et budget opdager du det først når du ser dit årsregnskab, og der kunne pengene måske have været sparet.
Og det behøver såmænd ikke være så kompliceret. Du kan downloade en gratis budgetskabelon her og nemt komme i gang med at få overblik. Skulle du blive grebet af det og få lyst til at gå endnu mere i dybden, kan du købe Regnskabsskolens Bogen om budgetter her, og synes du, det virker helt umuligt at komme i gang, har vi selvfølgelig også i Regnskabsskolen et budgetkursus.
God fornøjelse med det. Det er nu engang sjovere at drive virksomhed, når man har helt styr på økonomien.
Hej Anette.
Spændende hjemmeside du har.
Jeg har forsøgt mig lidt forskellige steder at finde nøgletal til at budgettere en ny restaurant men det er ikke lige
til. Min egen revisor henviser til HORSTAS nøgletal men de er jo kun gennemsnitlige. Så mit spørgsmål er
hvor mange procent af en omsætning budgetterer man til:
Løn, Vareforbrug, Husleje, El/gas/vand/varme, samt øvrige udgifter (admin, revision, telefon etc.)
Håber du kan hjælpe mig.
Tak for din mail, jeg er glad for at du synes om bloggen. Dit spørgsmål derimod er lidt sværere at svare på. Hvis du har adgang til HORSTAs data, er det faktisk et godt bud, ellers ville jeg i dit sted overveje at spendere kr. 1.600 for at deltage i deres nøgletalskonference. Både fordi du der kan få en masse officiel statistisk men ikke mindst, fordi de øvrige deltagere vil være rigtig gode sparringspartnere for dig, og du skal jo ud at have et netværk inden for branchen.
Vareforbruget (køkkenprocenten) og lønningerne er de krititske faktorer. De øvrige udgifter er faste, dvs. du kan ikke gøre ret meget ved dem undervejs, og de er stort set ikke afhængige af, om der er travlt = et stort salg eller alt for god tid = et lille salg i restauranten. Derfor gælder det om at få den del så lille så muligt, og de kan ikke beregnes som en procentdel af omsætningen.
Lad os – som tænkt eksempel – forestille os, at du bruger 30% af omsætningen på varekøb og har “øvrige faste udgifter” inklusive lønninger på 100.000 kr. månedligt. Så ser tallene sådan ud:
Dækningsgrad: 70
Faste omkostninger: 100.000
Nulpunktsomsætning (altså hvor meget du skal sælge for, for ikke at få underskud): 142.857
Du kan se beregningen af nulpunktsomsætningen her.
Dbh
Anette
Mon ikke vi er mange, som arbejder med budgetter i disse dage? Det er nu, vi skal udtrykke vores forventninger til fremtiden på en måde, hvor bestyrelsen, bankrådgiveren og medarbejderne kan forstå det: I tal.
Den bedste måde at lave budgettet på er at tage udgangspunkt i kontoplanen. Sådan at budgettets opstilling følger kontoplanens. Ellers bliver den kvartalsvise (eller månedlige) budgetopfølgning, altså kontrollen af, om vi når de mål, vi har sat os, meget tidskrævende.
Hvis det er praktisk umuligt lige nu, kan du starte med et “standardbudget” og bygge om på det, til det passer til din virksomhed.
Hvad er dine mål for 2011?
Har du et budget, som viser, hvordan du vil nå dem?
Hent driftsbudgettet (skabelon, regneark) her.
Jeg er netop nu på kursus i review hos Skat&Råd, hvor Gunnar Tessin på fornøjelig vis underviser i emnet. Vi var lige rundt om driftsbudgetter og revisorers rolle i den forbindelse. Når budgettet ikke viser, hvad vi (banken) vil have, så skruer man lidt på omsætningen, lidt på dækningsgraden og en anelse på udgifterne. Og VUPTI – så har vi et budget, som opfylder forventningerne. Men der er jo ikke meget hold i det. Gunnar siger: Så har vi skrevet budgettet som en festsang. Herligt udtryk!
Er dit driftsbudget for 2011 realistisk – eller har du også skreve en festsang?
Måske især i disse for vort land så vanskelige tider, kan selvstændige og måske navnlig nye selvstændige, altså iværksættere, skyde sig selv i foden ved ikke at have styr på budgettet. Og navnlig: Budgetopfølgningen.
Men: Ingen budgetopfølgning uden et budget, så det er der, du skal starte: Lav et budget for, hvordan du mener udviklingen skal være i din virksomhed i den kommende periode, f.eks. det næste års tid (eller mere). Delt op pr. måned eller – hvis det er en mikro lille virksomhed – pr. kvartal. Du behøver ikke at gå i detaljer med de forventede prisstigninger inden for telefoni eller læse elselskabernes rapporter om den forventede udvikling på energipriserne – det er i orden at arbejde i hovedtal, altså overskrifter.
Overskrifterne skal så passe sammen med din resultatopgørelse – det vil sige, at du skal stille tallene op i samme rækkefølge, som de står i resulatopgørelsen. Du skal mindst kunne sammenligne:
Omsætning
- Vareforbrug (og andre variable omkostninger, f.eks. køb af fremmed arbejdskraft)
= Dækningsbidrag
- Personaleomkostninger
- Reklameudgifter (hvis de udgør en væsentlig del af udgiftsbudgettet)
- Øvrige faste omkostninger (udspecificer de vigtigste)
= Resultat før renter og afskrivninger
Budgetkontrollen går ud på at sammenligne budgettet med det realiserede. Kun på den måde kan du finde ud af, om tingene går, som de skal eller ikke.
Hvis du er ansvarlig leder eller med i bestyrelsen i en virksomhed og dermed har et økonomisk ansvar, har du, ud over den løbende budgetopfølgning, også brug for følgende oplysninger, navnlig hvis virksomheden ikke ser ud til at være inde i en rigtig god gænge, økonomisk set:
Debitor- og kreditoroversigt (gerne aldersopdelt)
Oversigt over et eventuelt varelagers størrelse
Likviditeten
Gæld til det offentlige – og om noget af det er forfaldent
Hvis ordreproducerende: Ordrebogen
Det er nemlig ikke kun svigtende omsætning, der kan koste virksomheden livet. Måske lige så ofte skyldes det ændrede priser på råvarer, nye betingelser hos leverandører eller for store og stigende faste omkostninger. Især det med de faste omkostninger er noget, der rammer virksomheder, som er kommet godt igennem de første par år og er på vej ind i en vækstperiode. Pas på, at din virksomhed ikke bliver en supertanker, det tager alt for lang tid at vende, når målet flytter sig i forhold til dine første antagelser.
Mange virksomheder har det svært i øjeblikket. Vi har stadig mange konkurser. Optimistiske sjæle i virksomhederne rundt omkring kan måske godt se, at der kommer lidt flere rykkere i posten, men trøster sig med, at det nok skal gå: Der er flere gode initiativer eller muligheder på vej. Men kan de realiseres og give et udslag på bundlinjen, før det hele braser sammen som et korthus? Det kan kun den, som har styr på sit regnskab og budget vide.
Just do it.
Nyhed!
Kom på sommerkursus i Regnskabsskolen og få tunet din virksomhed til 2. halvår. Vi arbejder med
• Forretningsplan/salgsplan
• Budget
• Bogføring
• Moms
• Løn- og personaleadministration
• B2B salg med Experians WebDirect
En inspirerende og udbytterig uge. Pris: 3.000 kr. + moms.
Læs mere her.
