Hej Anette.
Først vil jeg sige at dine blog er rigtig godt og til stor hjælp. Jeg er ny i Summa og har et spørgsmål om kaffe til personalet. Jeg har bogført en regning på kaffe til personalet på konto 4650 Øvrige personale omk. på det fulde beløb 648,50 kr. men dette beløb er incl. moms hvordan skal det bogføres?
Jeg har overvejet om det skal bogføres uden moms så jeg kun bogføre 518,80 på konto 4650, men hvad så med momsen? Den kan jeg jo ikke sætte på så kommer den med i moms regnskabet.
På forhånd tak for hjælpen.
Mvh Lars
Hej Lars
Du skal bogføre det fulde beløb inkl. moms. Når du bruger en konto uden momskode, som konto 4650, ved SummaSummarum at momsen ikke kan løftes af, og tager den derfor ikke med i momsregnskabet.
Dbh.
Anette
Hej
Fed blog og side du har omkring iværksætteri, jeg er 19 år og vil starte min egen hobby-virksomhed op. Jeg ved bare ikke hvordan det er med regnskab osv i en hobby-firma?
Skriv vil virkelig gerne have noget hjælp så jeg ikke gør noget ulovligt
Michael
Hej Michael
Jeg har en blog, der særligt handler om det at drive hobbyvirksomhed, så den vil jeg anbefale dig at læse igennem. Du finder den her: Hobbyvirksomhed.dk.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Vi er en erhvervsdrivende forening, der har fået et legat og derudover har tilsagn om EU-støtte til vores projekt. Hvis vi bogfører støtten som indtægt, ser det ud som om vi har et overskud på driften, og det er jo ikke tilfældet. I virkeligheden har vi fået foræret opstartskapital? Jeg kan ikke lige greje bogføringen …
Vibeke
Hej Vibeke
Når I skal bogføre EU-støtten, skal I se på, hvad pengene er beregnet til. Hvis pengene skal bruges på et senere tidspunkt, skal I bogføre EU-støtten som en indtægt og samtidig hensætte til de udgifter, som skal bruges til at afholde udgifter i projektet. Altså bogføre på en konto for “hensættelse til udgifter vedr. projekt”. På den måde bliver der ikke et overskud (med mindre jeres EU-projekt giver overskud, og det plejer den slags ikke at gøre – pengene plejer at være øremærket til afholdelse af helt bestemte driftsudgifter).
Dbh.
Anette
Dette spørgsmål har vi modtaget på Regnskabsskolens Facebook-side, og jeg vælger at besvare det her:
Hej regnskabskole
Efter at have søgt vidt og bredt på nettet, faldt jeg over jer, og jeg håber meget I kan hjælpe mig.
Jeg er en kreativ pige, som efter en del forespørgelser, nu overvejer at sælge nogle af mine kreative sysler på nettet, via Facebook og en hjemmeside jeg har fra tidligere. Det handler om hæklet, syet, malet ting og sager der popper ud af mit hoved, og altså på rent hobbyplan.
Mit spørgsmål er nu:
- Skal jeg betale skat af det jeg evt. sælger?
- Hvordan samler jeg bedst udgifter og indtægter så det ikke er alt for besværligt?
Et eksempel:
Jeg laver et tøjdyr ud af et par sokker jeg har købt for 20 kr. Det får øjne af garn til 10 kr nøglet og fyld til 120 kr posen. Det er syet på maskine med selvfølgelig indkøbt sytråd. Det tager ret lang tid at lave, så jeg sælger det for f.eks. 200,- Hvordan laver jeg en postering over dette? Jeg har jo stadig materialer tilbage som jeg så kan bruge til et andet tøjdyr engang. Og hvad er reelt mit overskud? Regner jeg arbejdstid ind i?
Jeg er simpelthen forvirret over reglerne – de er sgu ret kompliceret, så håber I kan hjælpe mig
På forhånd tak
Michelle
Hej Michelle
Det er jo dejligt, at dine syslerier er så efterspurgte.
Du skal ikke betale skat af hele dit salg, men af salget minus vareforbruget (og minus andre relevante udgifter, som knytter sig direkte til salget). Gem dine kvitteringer i en mappe og lav et regneark, hvor du tæller salg sammen i en kolonne og vareforbrug i en anden kolonne. Du kan ikke regne det præcise vareforbrug ud, men de ting, som du tager hul på (f.eks. en rulle sytråd) er en del af vareforbruget, også selvom der er tråd nok til mange projekter i en enkelt rulle.
Du kan læse mere på http://hobbyvirksomhed.dk om, hvordan reglerne adskiller sig fra reglerne for de erhvervsdrivende virksomheder.
Dbh.
Anette
Hej Anette.
Jeg har lige en problemstilling i forbindelse med varelager og defekte varer.
Vi har solgt et produkt til en kunde som nu sender det retur og skal have pengene retur, da produktet er ødelagt. Men bogføringsmæssigt kan jeg ikke få det til at gå op. Vi gør følgende:
Kunden får en kreditnota, og 56100 Debitorsamlekontoen bliver krediteret, og 55100 Varelager tilgang bliver debiteret, da varen nu igen er lagt på lager og lager hermed er opskrevet.
Men da vi gerne vil kunne følge md. for md. hvad der er af defekte varer, gør vi derefter følgende:
55120 Varelager regulering under aktiver bliver krediteret, da varen nu tages ud af lageret, og 2195 Defekte varer under vareforbrug bliver debiteret.
Så langt så godt, men problemet er nu at da produktet blev købt, blev det jo også debiteret under 2100 Varekøb, så det samme beløb er jo sådan set debiteret to gange, og der er fradrag to gange – Hvorledes klares dette?
Vi tæller lageret op en gang i kvartalet, men efter som det er trukket ud af lageret, vil dette jo passe så der vil ikke være en difference.
Håber du vil være behjælpelig
Mvh
Michael
Hej Michael
Når I køber varerne, skal I ikke både bogføre dem på vareforbrug og på varelager. På den måde, du beskriver jeres håndtering af varerne i bogholderiet, skal de ikke bogføres på varekøb (2100), når I får dem. Derimod skal der føres et vareforbrug op enten løbende eller en gang om måneden.
Andre vælger at bogføre vareløbet på 2100 løbende og så en gang om året lave varelageroptælling og derefter regulere varelageret. Hvis det er det, I gør, er den metode, du beskriver ovenfor korrekt, bortset fra, at du ikke skal bogføre på varelagerkontoen men direkte på 2100.
Dbh
Anette
De personligt ejede virksomheder har alle regnskabsår, som følger kalenderåret. Det er derfor nu – altså først i december – der skal bogføres up-to-date, så vi ud fra årets 11 første måneder kan anslå, hvordan året ender.
- Hvordan matcher forskudsregistreringen de realiserede tal for 2011?
Har du forskudsregistreret dig rigtigt for året? Hvis ikke, hvilken betydning har det så? Har du betalt for meget i B-skat, eller ser det ud som om, du kommer til at skylde penge? I givet fald: Vil du betale pengene inden 31.12 og undgå rentetillæg? Eller vil du gå videre til punkt 2:
- Pensionsordning! Det er sidste år i år, hvor der er fuldt fradrag for op til 30% af den selvstændigt erhvervsdrivendes overskud kr. på ratepensionen. Næste år er det 55.000 kr. (som følge af den nye finanslov). Ved udbetalingen beskattes pensionen som almindelig personlig indkomst. Kapitalpensionen har skattemæssigt mindre værdi end ratepensionen, fordi beløbet ikke fradrages, når der beregnes topskat men kun i bundskat og kommuneskat. Ved udbetalingen betales der 40% i skat, så den samlede skattemæssige fordel ved kapitalpensionen kan være begrænset. Tal med din bank, hvis du ikke har en pensionsordning.
- Så vidt jeg er orienteret, er de valgløfter om “ubegrænset straksafskrivning”, vi fik serveret i valgkampen, forsvundet i løbet af finanslovsforhandlingerne – og de ville under alle omstændigheder ikke gælde for 2011. Men vi kan stadig straksafskrive anskaffelser, som koster under 12.300 kr. (+ moms, hvis indkøbet vedrører momspligtige aktiviteter), og vurderingen af, om vi skal anskaffe nu eller vente til januarudsalget kan dit forventede resultat måske give svar på.
Hvis vi (Inloco Regnskab/Regnskabsskolens bogholderi) bogfører for dig kvartalsvist eller halvårligt, kan vi godt lave en lille mellembogføring nu. Ring eller skriv. Alle I andre: Det er bare med at komme i gang – selvom vi ved så nogenlunde hvor vores årsresultat ender, er “nogenlunde” bare ikke altid godt nok.
Vi har flere forskellige tilbud i Regnskabsskolen vedr. korte kurser i årsafslutning/skat. Men som noget nyt, tilbyder vi nu et 5-dags kursus i lovgrundlaget, skat og moms for bogholdere og andre, som arbejder professionelt med årsafslutninger. Læs om kurset her.
Hvordan får jeg Summarum 3 til at nulstille afskrivning og overføre akkumuleret afskrivning til nyt
regnskabsår?
Min opsætning gør følgende:
Kostpris + afskrivning fra året før – akkumuleret afskrivning fra året før.
Med orkanagtig hilsen fra
Erik på Færøerne
Hej Erik
Du kan ikke få SummaSummarum til at nulstille afskrivningerne. Du skal selv gøre det. Jeg har beskrevet proceduren for, hvordan man gør med egenkapitalen her: Nyt Regnskabsår 2, og det er nogenlunde den samme procedure, du skal bruge:
| |
|
Debet |
Kredit |
Ny debet |
Ny kredit |
| 50900 |
Driftmiddelsaldo primo |
100.000 |
|
90.000 |
|
| 50910 |
Tilgang i året Drift/inventar |
20.000 |
|
|
|
| 50920 |
Afgang i året drift/inventar |
|
|
|
|
| 50930 |
Årets afskrivninger |
|
30.000 |
|
|
| * |
Materielle anlægsaktiver |
90.000 |
|
90.000 |
|
I dette eksempel (ud fra SSs standardkontoplan) skal du altså bogføre:
20.000 kr. i kredit på 50910
30.000 kr. i debet på 50930
10.000 kr. i kredit på 50900
- så stemmer det hele vejen rundt.
Jeg savner et godt råd angående kreditorbilag:
Indtil nu har jeg arkiveret dem alfabetisk, da det giver et overblik over de mange gengangere jeg har blandt kreditorerne… Men for at kunne finde et bilag kræver det at jeg bruger det meste af posteringsteksten på selve kreditornavnet. Egentlig ville jeg hellere skrive HVAD der er købt. Hvad er best practice på dette???
De fleste sætter kreditorbilagene ind i nummerorden. Hvert kreditorbilag har jo et nummer, som man skriver i øverste højre hjørne. K333, f.eks. Når man så skal finde et bilag er det hurtigst at slå op på kreditorens kontokort først, og så finde bilaget i nummerrækkefølgen. På den måde kan du skrive det, der passer dig bedst i teksten uden at skulle bekymre dig om, at bilaget forsvinder i mængden.
Fra bogførte bilag til færdigt årsregnskab er der en række skridt, som ændrer på resultatet. Periodiseringer er et af de væsentligste.
Det er ikke nok at sørge for, at alle udgifter og indtægter kommer med i regnskabet. De skal også med i den rigtige periode. Det er, hvad periodisering handler om. Stort set alle virksomheder har noget, som skal periodiseres.
Periodisering af indtægter
Hvis dine kunder i 2010 har betalt forud for en vare eller ydelse, som du først leverer i 2011, skal indtægten ikke beskattes ved faktureringen men ved leveringen. Men den del af din indtægt, som egentlig er forudfakturering, skal periodiseres. Det vil sige, at indtægten skal trækkes ud af 2010-regnskabet og medtages i 2011.
Sælger du et årsabonnement til 1.200 kr. den 1. januar, skal hele indtægten med i det år, abonnementet vedrører. Men har du solgt et årsabonnement den 1. maj, dækker abonnementet 8 måneder i 2010 og 4 måneder i 2011. Derfor skal 8/12 = 800 kr. af indtægten med i 2010-regnskabet og resten, altså 400 kr. med i 2011- regnskabet.
Der kan også være tale om ikke-fakturerede indtægter: Er du i gang med et større projekt, hvor du har leveret et antal timer og nogle varer til en kunde i 2010 og laver projektet færdigt i 2011, skal den del af den endelige faktura, som vedrører arbejdet i 2010, beregnes og medtages i regnskabet for 2010. Det kaldes beregning af igangværende arbejder.
Periodisering af udgifter
Tilsvarende skal udgifterne placeres i det rigtige regnskabsår. Hvis du skulle have betalt din januar-husleje allerede i slutningen af december, betyder det ikke, at du kan trække 13 måneders husleje fra i 2010-regnskabet: Hvis udgiften vedrører dine aktiviteter i 2011, skal den med i 2011-regnskabet.
Derfor er det vigtigt at få alle sine regninger med i 2010-regnskabet, også selvom de ikke er betalt. Hvis ubetalte regninger ikke kommer med, vil dit resultat – og din skat – blive forkert.
Selvom man skal være omhyggelig med at få udgifterne med i det rigtige regnskabsår, arbejder vi også med en bagatelgrænse: For at periodisere, skal der være tale om væsentlige poster. Det vil sige, at et årsgebyr til DK Hostmaster på 45 kr. ikke behøver at blive delt op, selvom gebyret dækker lidt ind i 2011. Lige hvor bagatelgrænsen ligger er der ingen faste regler for, men det er afgørende, at regnskabet er retvisende, det vil sige,
at der for eksempel betales 12 måneders forsikring i hvert år, og ikke 6 måneder i det ene år og 18 måneder i næste.
Nogle vælger også at periodisere pr. måned eller kvartalsvis. Hvis økonomien er stram og skal følges nøje måned for måned, kan det være en god idé, men for mange mindre virksomheder, er det i forbindelse med årsafslutningen, periodiseringen sker.
Visse revisorer går meget op i periodisering – også helt ned i detaljen. Hvis du har en revisor, som faktisk sidder og flytter rundt på 40% af et avisabonnement eller tilsvarende, må du tale med ham (hende) om, at der skal være en rimelig bagatelgrænse. Hvis du selv afslutter dit regnskab, er det jo din egen vurdering, hvor bagatelgrænsen går. Set over virksomhedens livsforløb får du ikke hverken større eller mindre skattemæssigt fradrag – de bliver højst forskudt lidt mellem forskellige år.
Hej Annette,
Jeg er nybegynder i brug af SS. Jeg håber du evt. kan hjælpe? Jeg har nogenlunde styr på bogførringsprincipperne, men ikke programmet. Hvordan indstiller jeg programmet til at jeg kan
bogføre imellem kontierne uden om en “afstemningskonto” – som bank/kasse/giro. Jeg ønsker at foretage en
bogføring af nettoløn, og foretage posteringen: debitere på A-indkomst og kreditere på Skyldig
nettoløn. Problemmet er at programmet kun tillader mig at modpostere på en afstemningskonto (bank/kasse/giro)- og dermed ikke gør ovennævnte postering mulig! – og det kan jeg jo ikke helt forstå.
Håber du kan hjælpe
Med Venlig Hilsen
Maria
Hej Maria.
Det er lettere end du tror: Du sletter afstemningskontoen, så feltet er blankt. Så laver du næste linje nedenunder, hvor Summa så automatisk vil foreslå, at du også bogfører uden afstemningskonto.
Dbh
Anette
