Brevkasse: Kan jeg straksafskrive det hele?

Hej Anette

For det første tak for en god blog hvor man lige kan finde svar på de mest gængse ting. Jeg har dog et lille problem som jeg ikke kan finde svar på, på siden, og håber derfor at du vil hjælpe mig.

Jeg har et mindre enkeltmandsfirma. Jeg køber småinventar, værktøj osv. og straksafskriver (selvfølgelig kun hvis under småkøbsgrænsen) for at få skattemæssigt fradrag for disse ting i år 1.

Men aktiverne har jo en langt længere levetid. Fx har en skruetrækker jo en levetid på 10+ år. Hvordan får jeg disse aktiver til at fremgå af balancen? Jeg er jo interesseret i af få afskrevet dem hurtigst muligt rent skattemæssigt, men så retvisende som muligt rent regnskabsmæssigt. Det er jo noget misvisende at jeg har for 200.000 liggende i småinventar, men at det hele er nedskrevet til 0 i balancen.

På forhånd tak
Martin

Hej Martin

Det er enten – eller. Du kan ikke få det værktøj, du har straksafskrevet til at indgå som et aktiv i dit regnskab. På den måde kan man sige, at der er en skjult værdi i din virksomhed, fordi du rent faktisk ejer mere, end der står i balancen.

Derimod er der ingen, som siger, at du SKAL straksafskrive småinventar og redskaber. Du kan vælge at aktivere dem – så får du det samme fradrag men fordelt over flere år (og lige her i 2013 får du oven i købet et fradrag på 115% af værdien, hvis du vælger den løsning).

Hvis årsagen til dit spørgsmål er, at du skal vise værdien i din virksomhed, kan du evt. lave en supplerende liste, men ind i det officielle regnskab kommer den ikke med mindre du ændrer, sådan at du ikke straksafskriver.

Dbh.
Anette

Brevkasse: Indskud i anden virksomhed

Tak for en god side, hvor jeg tit hat fundet svar og inspiration:-)

Jeg har en spørgsmål, som du måske kan hjælpe mig med. Jeg er flyttet til Indien for at få oplevelser/udfordringer og for at undersøge min virksomheds muligheder her. Jeg har en personligt ejet virksomhed i Danmark. Jeg har her i Indien startet en Private Limited, som skal arbejde inden for det samme område, nemlig rådgivning, workshops mm om dansk-indiske arbejdskultur. Kunderne er danske/indiske virksomheder med dansk-indisk samarbejde.

Jeg skal overføre 100.000 indiske rupees til den indiske virksomhed, ca. 12.000 Dkr, som startkapital. Kan de penge bogføres i den danske virksomhed som udgift og hvilken konto vil man bogføre under?

Du skal bogføre de 12.000 kr. som et aktiv, hvis du betaler beløbet med virksomhedens midler: Det er nogle penge, din virksomhed har indskudt i din nye virksomhed i Indien, og som virksomheden (formentlig og i princippet) får tilbage, når du lukker den indiske virksomhed. Derfor er der ikke fradrag for pengene.

Brevkasse: Afskrivninger i nyt regnskabsår (SummaSummarum)

Hvordan får jeg Summarum 3 til at nulstille afskrivning og overføre  akkumuleret afskrivning til nyt
regnskabsår?

Min opsætning gør følgende:
Kostpris + afskrivning fra året før – akkumuleret afskrivning fra året før.

Med orkanagtig hilsen fra
Erik på Færøerne

Hej Erik

Du kan ikke få SummaSummarum til at nulstille afskrivningerne. Du skal selv gøre det. Jeg har beskrevet proceduren for, hvordan man gør med egenkapitalen her: Nyt Regnskabsår 2, og det er nogenlunde den samme procedure, du skal bruge:

I dette eksempel (ud fra SSs standardkontoplan) skal du altså bogføre:

20.000 kr. i kredit på 50910
30.000 kr. i debet på 50930
10.000 kr. i kredit på 50900

- så stemmer det hele vejen rundt.

Immaterielle anlægsaktiver

Det er vigtigt, at din virksomheds regnskab er retvisende. Herunder at dine aktiver er til stede og har den værdi, de er optaget i regnskabet til.

Nogle dele af regnskabet er mere håndgribelige end andre: Vi kan tælle varelageret op og se, at det stemmer med bogholderiet. Det er dejlig konkret.

Sådan er det ikke med de immaterielle anlægsaktiver: Som ordet i sig selv siger, taler vi her om noget, vi ikke kan tage og føle på. Værdier, virksomheden ejer og – formentlig – bruger til at drive virksomhed med, men de har ikke en fysisk form.

Typiske immaterielle anlægsaktiver er goodwill, patenter og rettigheder, licenser og udviklingsomkostninger. De er noteret i regnskabet og som udgør en del af virksomhedens samlede aktiver, fordi de udgør en ”sandsynlig, fremtidig, økonomisk fordel” for virksomheden.

Goodwill
Goodwill er nok den post inden for gruppen immaterielle anlægsaktiver, som flest virksomheder har: Den er opstået ved køb af forretningen eller ved en beregning i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Goodwillberegning ved selskabsomdannelse sker efter nogle helt bestemte formler, hvor de tre tidligere års resultat har stor betydning.

Det er ikke tilladt selv at rette i sin goodwill. Uanset hvor meget, du synes din virksomhed og dit brand er steget i værdi, må du ikke opregulere din goodwill. Heller ikke fordi store aktiver hjælper, når man skal forhandle sig til kredit hos bankrådgiveren.

Tag revisoren med på råd
Nogle immaterielle anlægsaktiver skifter værdi fra år til år: Udviklingsprojekter er et godt eksempel.

Hvis din virksomhed er ved at udvikle et produkt, som I forventer er salgbart i marts næste år, vil den tid og de materialer, I bruger på udviklingen udgøre en værdi i jeres virksomhed: Det er et aktiv. Også selvom der er tale om et halvfærdigt produkt. Den del af jeres lønninger og materialeforbrug, som går til at udvikle produktet, får I ikke fradrag for i forbrugsåret: Udgifterne bliver omdannet til et aktiv, som udgør en værdi i jeres virksomhed i stedet.

Beregning af værdien er ikke helt enkel, og bogføring af udviklingsomkostninger bør altid og uden undtagelse ske efter aftale med revisor.

Når du gennemgår et årsregnskab, er det fornuftigt altid at stille spørgsmål til de immaterielle anlægsaktiver: Er værdierne faktisk til stede – eller har vi nogle forældede patenter eller halvfærdige udviklingsprojekter liggende, som reelt ikke længere har nogen værdi? Aktiverne skal vise virksomheden faktiske værdi på opgørelsestidspunktet.

Beregning af vareforbrug/varelager

I nogle virksomheder købes der ind efterhånden som ordrerne indgår fra kunderne. Da vil stort set alt varekøb skulle bogføres som vareforbrug, fordi der ikke er noget varelager. Derfor vil mange håndværksvirksomheder have et stort vareforbrug, men kun et lille varelager, bestående af lidt løsdele/rester. Andre virksomheder har et betydeligt varelager.

Varelageret skal gøres op så ofte, som det er nødvendigt for at styre økonomien. Mindst en gang om året når man afslutter sit regnskab. Værdien af varelageret opgøres som indkøbsprisen + hjemtagelsesomkostninger. Hjemtagelsesomkostningerne omfatter transport af varer i forbindelse med indkøbet, spedition og eventuelle toldafgifter.

Vareforbruget som kan trækkes fra  i det skattemæssige regnskab er:

Vareindkøb + hjemtagelsesomkostninger
+ varelageret ved regnskabsårets start
- varelageret ved regnskabsårets slutning
= vareforbrug (den del af varekøbet, der er fradrag for i det aktuelle regnskab)

Eksempel:
1. januar var dit varelager kr. 5.000.
I årets løb har du købt varer for kr. 100.000.
31. december er dit varelager kr. 8.000.

Så er vareforbruget som trækkes fra:
Varekøb i året  kr.   100.000
+ lager primo  kr.       5.000
- lager ultimo  kr.  –   8.000
= Vareforbrug  kr.    97.000

Hvis din virksomhed køber varer ind i udlandet og betaler med andre valuta end danske kroner, skal du være opmærksom på, hvilken kurs varerne er købt til. Normalt har kursernes udsving lille eller ingen indflydelse på varelagerets værdi, men hvis der er tale om store udsving, som vi f.eks. så i 2008, hvor f.eks. både islandske kroner, US$ og £ faldt voldsomt i forhold til den danske krone, kan man overveje, om værdien af lageret især for varer, der har ligget der længe, er optaget til en realistisk pris.

Hvis varelageret er ukurant – f.eks. på grund af fejlkøb, er der særlige regler. Men decideret usælgelige varer (typisk mad, der er blevet for gammelt eller glas, der er gået i stykker) skal trækkes fra, så det varelager, der opgøres i aktiverne er det faktiske varelager, hverken mere eller mindre.