Kære Anette
Fantastisk side du har her. Jeg har allerede lært en masse nyt.
Jeg har en lille virksomhed (endnu ikke momsregistreret). Jeg har udgifter i forbindelse med rejser og kan derfor få kost og logi-fradrag. Skal disse fradrag indberettes i rubrik 53 eller blot indgå i mit regnskab som indberettes som B-skat? – Altså indgå som en beløb under udgifter?
Jeg håber du kan hjælpe. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Maria
Hej Maria
Hvis du ikke har en selvstændig virksomhed, skal du indberette på selvangivelsen.
Dbh.
Anette
Hej Anette
Vi er en erhvervsdrivende forening, der har fået et legat og derudover har tilsagn om EU-støtte til vores projekt. Hvis vi bogfører støtten som indtægt, ser det ud som om vi har et overskud på driften, og det er jo ikke tilfældet. I virkeligheden har vi fået foræret opstartskapital? Jeg kan ikke lige greje bogføringen …
Vibeke
Hej Vibeke
Når I skal bogføre EU-støtten, skal I se på, hvad pengene er beregnet til. Hvis pengene skal bruges på et senere tidspunkt, skal I bogføre EU-støtten som en indtægt og samtidig hensætte til de udgifter, som skal bruges til at afholde udgifter i projektet. Altså bogføre på en konto for “hensættelse til udgifter vedr. projekt”. På den måde bliver der ikke et overskud (med mindre jeres EU-projekt giver overskud, og det plejer den slags ikke at gøre – pengene plejer at være øremærket til afholdelse af helt bestemte driftsudgifter).
Dbh.
Anette
Kære Anette
Jeg skriver til dig da min mand, som er amerikaner og har boet her i Danmark siden 2006, er iværksætter.
Hans firma er en enkeltmandsvirksomhed, som endnu ikke har genereret et årligt overskud, men han har dog indgået nogle kontrakter for nylig, som måske vil medføre en indtjening i det kommende år. Ellers har det været mig, der har finansieret hans iværksætterdrøm siden 2010. Han arbejder med sit firma fuld tid og har kontor/atelier i byen.
Han fik aldrig gjort noget ud af danskkurserne da han kom til landet, men vil nu meget gerne tage et intensivt 5-ugers dansk sprogkursus (Dansk A1) og evt. de fortsættende kurser, da det har vist sig at indebære en del forhindringer, hvis man som iværksætter i Danmark ikke taler dansk.
Mit spørgsmål er således, om hans deltagelse i de private danskkurser – og/eller eventuelle efterfølgende prøver – vil være fradragsberettigede?
Skolen/bureauet der udbyder kurserne siger, at det er de, men vores (nye) revisor siger, at det er de ikke, da sådanne kurser er for generelle. Efter hvad jeg selv kan læse mig frem til, synes det at være en individuel vurdering, men i så fald undrer det mig, at vores - som sagt nye – revisor er så sikker.
Vi håber meget, at du har mulighed for at besvare vores konkrete spørgsmål, så vi kan kortlægge vores alternativer. På forhånd tusind tak!
Mange venlige hilsner
Martine
Kære Martine
Jeg er tilbøjelig til at give din revisor ret. På den anden side, kan I måske argumentere, at hans danskkundskaber ikke er tilstrækkelige til, at han kan opfylde kundernes behov. Imidlertid er det sværere med kurser til selvstændige (hvor kurset skal være relevant for virksomheden) i forhold til ansatte (hvor det bare ikke skal være hobby). Alligevel synes jeg, at grundkurser i dansk burde være en fradragsberettiget udgift, så jeg forstår godt dit spørgsmål.
En anden mulighed er at finde nogle danskkurser, som opfylder kravene til SVU. I så fald vil din mand kunne få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, mens han går på kurserne. Selvom det ikke er det samme som at få et fradrag for kursusafgiften, er det dog stadig en god, økonomisk hjælp.
Dbh.
Anette
Hej Anette.
Jeg har søgt højt og lavt efter hjælp til skattereglerne for vores I/S i forhold til at være studerende, og jeg fandt så et svar fra dig, som dog ikke passede på vores specifikke problem – Så jeg prøver at spørge, og håber på at du ser vigtigheden i mit spørgsmål :)
Vi er 3 studerende som har startet et I/S. Vi får alle SU. Overskuddet i virksomheden tæller jo med i vores personlige indkomst = vi kommer til at tjene for meget i forhold til SU, og skal så betale tilbage.
Så har jeg undersøgt muligheden for at benytte virksomhedsordningen, så vi bare kan spare pengene op i virksomheden (vi vil gerne bruge dem på at omregistrere virksomheden til et Aps.), og derfor kun betale 25 % i skat af pengene – så vidt jeg kan forstå. Men de tæller jo stadig med i vores personlige indkomst.
Hvis nu vi så ingen penge trækker ud, før virksomheden er omregistreret til et Aps (når vi har tjent kapitalen), og samtidig lader pengene blive i virksomheden – Hvad så med de penge som allerede har talt som personlig indkomst? Vi har jo i virkeligheden aldrig fået personlig gavn af de penge, men de har talt med i personlig indkomst og vi har betalt skat af dem? Bliver det så modregnet eller hvordan? :/
Jeg håber du forstår min problemstilling og har lyst til at bruge tid på den.
MANGE tak!
Med venlig hilsen
Troels
Hej Troels
Hvis I lader pengene stå i virksomheden og undlader at hæve dem, går de ikke med i beregningen af jeres SU. Pengene kommer til at tælle med som “delvist beskattede”, og når I senere hæver dem, kommer I derfor kun til at betale den skat, I ikke allerede har betalt med a conto skatten på 25%. Der kan være tale om en udskudt skat, hvis I bruger midlerne til at oprette et ApS med (og dermed får I stadig skattemæssigt gavn af dem).
Dog ville jeg i jeres tilfælde lige konsultere en skatteeksepert for at høre, hvordan man angriber selskabsdannelsen, når der som i jeres tilfælde er tale om tre ejere. For lige den konstruktion har jeg aldrig set gennemført før, så der kan være nogle udfordringer, som jeg ikke er opmærksom på.
Dbh.
Anette
Hvis du har ansatte, er det nu, du skal tjekke 2012-lønningerne igennem. Der er (mindst) to tjek, du skal lave:
- Har du fået det hele med (inkl. kørselsgodtgørelse, fri telefon og skattepligtige personalegoder)? Hvis ikke, skal det indberettes nu.
- Stemmer saldiene i eIndkomst med din bogføring? Du skal i hvert fald kunne vise, at du har de samme beløb vedr. AM-indkomst og skyldig skat/AM-bidrag.
Regnskabsskolens næste kursus i årsafslutning i bogholderiet ligger her den 22. februar, og det er et rigtig godt kursus, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre for at lukke dit regnskab med et korrekt skattemæssigt resultat. Læs mere her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/arsafslutning-i-bogholderiet-2/. Der kommer vi også ind på lønafstemning, men kun som et lille ud af mange punkter. Vi taler også om periodisering, afskrivninger, regulering af varelager og meget andet. Herudover gennemgår vi de punkter på den udvidede selvangivelse, som er relevante for personer med selvstændig virksomhed.
Så har jeg et nyt rejseafregningsskema klar for 2013. Ændringen i forhold til 2012 ligger i kilometergodtgørelsen der er steget til 3,82 kr.
Klik her for at hente rejseafregningsskemaet (Excel-fil)
Dette spørgsmål har vi modtaget på Regnskabsskolens Facebook-side, og jeg vælger at besvare det her:
Hej regnskabskole
Efter at have søgt vidt og bredt på nettet, faldt jeg over jer, og jeg håber meget I kan hjælpe mig.
Jeg er en kreativ pige, som efter en del forespørgelser, nu overvejer at sælge nogle af mine kreative sysler på nettet, via Facebook og en hjemmeside jeg har fra tidligere. Det handler om hæklet, syet, malet ting og sager der popper ud af mit hoved, og altså på rent hobbyplan.
Mit spørgsmål er nu:
- Skal jeg betale skat af det jeg evt. sælger?
- Hvordan samler jeg bedst udgifter og indtægter så det ikke er alt for besværligt?
Et eksempel:
Jeg laver et tøjdyr ud af et par sokker jeg har købt for 20 kr. Det får øjne af garn til 10 kr nøglet og fyld til 120 kr posen. Det er syet på maskine med selvfølgelig indkøbt sytråd. Det tager ret lang tid at lave, så jeg sælger det for f.eks. 200,- Hvordan laver jeg en postering over dette? Jeg har jo stadig materialer tilbage som jeg så kan bruge til et andet tøjdyr engang. Og hvad er reelt mit overskud? Regner jeg arbejdstid ind i?
Jeg er simpelthen forvirret over reglerne – de er sgu ret kompliceret, så håber I kan hjælpe mig
På forhånd tak
Michelle
Hej Michelle
Det er jo dejligt, at dine syslerier er så efterspurgte.
Du skal ikke betale skat af hele dit salg, men af salget minus vareforbruget (og minus andre relevante udgifter, som knytter sig direkte til salget). Gem dine kvitteringer i en mappe og lav et regneark, hvor du tæller salg sammen i en kolonne og vareforbrug i en anden kolonne. Du kan ikke regne det præcise vareforbrug ud, men de ting, som du tager hul på (f.eks. en rulle sytråd) er en del af vareforbruget, også selvom der er tråd nok til mange projekter i en enkelt rulle.
Du kan læse mere på http://hobbyvirksomhed.dk om, hvordan reglerne adskiller sig fra reglerne for de erhvervsdrivende virksomheder.
Dbh.
Anette
Der er nogle brevkassespørgsmål, jeg ikke udgiver. Nogle gange, fordi spørgsmålet allerede er besvaret andetsteds. Ind imellem, fordi emnet ikke er velegnet – eller spørgsmålet umiddelbart ubesvarligt.
Idet jeg mener at kunne genfortælle sagen, uden at røbe hverken hvem kunden eller leverandøren er, så forestil dig at få følgende brevkassespørgsmål:
Hej Anette
Jeg tror, men revisor snyder mig. Når jeg spørger om noget, kan han aldrig svare, men vil vende tilbage på et senere tidspunkt, som han så aldrig gør. Årsregnskabet kom for sent og jeg kan ikke finde hoved og hale i det, jeg mener ikke at tallene er korrekte. Hvad gør jeg?
Ja, hvad gør jeg? I det konkrete tilfælde svarede jeg med en privat mail i generelle vendinger, som foreslog spørgeren at få det tilgængelige regnskabsmateriale gennemgået og forklaret hos en anden revisor eller evt. bogholder. Det endte med at blive mig.
Gennemgang af regnskabsmateriale
Kunden medbragte regnskaber for de sidste to år. Virksomheden har eksisteret i 6 år, heraf de 3 som ApS. Herudover medbragte kunden et print af sin revisors mail vedr. momsbetaling, samt enkelte andre oplysninger, jeg mente, vi måske skulle bruge.
Det viste sig, at kundens seneste momsopgørelse så sådan ud:
Salgsmoms: 182.000
Købsmoms: 115.500
Skyldig moms: 66.500
Noteret (skrevet, ikke kopieret og indsat fra f.eks. regneark eller økonomisystem) af revisoren i en e-mail. Hmm… gad vide, om der virkelig er bogført, eller om vi talte om et (evt. kvalificeret) bud fra revisorens side: Det er nogle meget runde tal at se på. Og kunden mente, salgsmomsen var for høj.
Årsregnskaberne så fine ud. Dog syntes kunden, at varelageret var for højt, og der var også nogle linjer omkring anlægsaktiverne, han ikke selv kunne forklare, hvad handlede om.
Kunden bliver sendt hjem med besked om at skaffe bogføringen for seneste lukkede regnskabsår og for bogføringen frem til 1.10.2012 i indeværende regnskabsår.
Møde om regnskabets tilstand
Det andet møde blev forsinket. Af revisoren. (Som i øvrigt ikke var en af de godkendte revisorer, og kunden havde derfor ikke mulighed for at klage til Revisornævnet, hvilket han ellers havde lagt en del energi i at tjekke op på.) Årsagen var, at selvom kunden var blevet faktureret for regnskabsarbejdet, var der faktisk ikke bogført en linje i 2012. Hvilket revisoren mente, var helt OK, fordi aftalen handlede om årsrapport, selvangivelse og løbende momsangivelser. Ikke kvartalsvis bogføring.
Dette udløste en del frustration hos kunden, som følte sig snydt. Det kan jeg sådan set godt forstå, men situationen er et udtryk for manglende kommunikation fra revisorens side nærmere end egentlig snyd. (Vælger jeg at tro.) I hvert fald gik en del tid med at blive enige om at forsøge at få det bedste ud af en dum situation. Hvilket ikke var blevet nemmere, siden kunden havde fortalt revisoren i ret utvetydige vendinger, at han ikke var tilfreds og forlangte at få det samlede indbetalte beløb vedr. 2012 regnskabet (ca. 8.000 kr.) retur fra revisoren med det samme.
Fejl i regnskabet
Det viste sig, at der var fejl i regnskaberne. Revisoren havde i forbindelse med overtagelsen af regnskabet lavet en fejl som gjorde, at kunden havde betalt ca. 85.000 kr. for lidt i moms i 2010. I stedet for at fortælle kunden det, havde revisoren valgt at føre fejlen videre ind i 2011, hvor de kvartalsvise momsregninger var større, end bilagsmaterialet tilsagde. På denne måde ville revisoren “blødgøre” hele situationen ved at kunden kom til at betale lidt mere over flere gange og måske nå at få betalt af, inden kunden overhovedet opdagede, at der var en fejl. Dum beslutning og utroværdig revisor.
Enden på historien
Det sluttede med en efter omstændighederne fornuftig aftale. Revisoren laver 2012 færdigt som noget af det første efter nytår. Overdrager regnskabet til kunden, som herefter skal tage stilling til, om han har tid til en bogfør-med-aftale i Regnskabsskolen (som jeg opfordrer til), eller have materialet bogført på helt normalt vis en gang månedligt eller en gang i kvartalet. Formentlig ender det med en kombiaftale på en eller anden måde.
Selvom kunden har talt om at sagsøge revisoren, og jeg normalt ikke giver råd om den slags, har jeg forsøgt at sandsynliggøre omkostningerne op mod, hvad kunden vil kunne få ud af det. For de 85.000 kr., han har betalt for lidt i moms og anvendt til (hovedsageligt) privatforbrug, er nemlig ikke nødvendigvis et tab, selvom det føles sådan.
Uanset, at det er revisoren, som har lavet fejlen, er han ikke alene om det: Ejeren af virksomheden har altid et ansvar. Som selvstændig bør du ikke skrive under på et årsregnskab/en årsrapport, hvor du ikke kender og forstår hvert eneste tal, og du må få din bogholder eller revisor til at uddybe de ting, som du ikke synes er klokkeklare. Det er måske derfor, at kurset “Grundlæggende regnskabsforståelse” er et af de mest populære af de korte kurser i Regnskabsskolen (eller er det måske fordi det er et af de billigste)?
Nok om den ting. Det er nytårsaftens dag, og jeg så klar til at træde ind i 2013. Hvor der kommer til at ske rigtig mange spændende ting i Regnskabsskolen. Så følg med her på bloggen – der bliver nok at skrive om.
Tak fordi du læser med – godt nytår!
/Anette
Deloitte har lavet en fin lille side, hvor man hurtigt kan se, om nogel af de ændringer i afgiftsreglerne, som træder i kraft pr. 1.1.13, berører ens egen virksomhed. Så den linker jeg lige til: Klik her.
Hej Anette
Jeg hjælper min veninde med bogføringen og regnskabet og har et par spørgsmål, jeg ikke kan finde et skræddersyet svar på, og håber, du kan sætte punktum på sagen.
Her er det ene (som er delt i to), og det drejer sig om “fri telefon” (kapitel 3.6 i din bog om fradrag, 2012, s.70). Jeg citerer: “Hvis man har adgang til at bruge virksomhedens telefoner privat, skal man beskattes af 2.500 kr. Husk lige, at man skal beskattes, bare man har muligheden for at ringe privat – uanset om man gør det eller ej. For selvstændige betyder det, at man i praksis lige så godt kan trække alle telefon- og internetudgifter fra, både på kontoret og hjemme, og så lade sig beskatte af fri telefon.”
Først en lille bemærkning der opstod da jeg læste den første sætning her: Hvis jeg, som kontoransat funktionær (uden firmamobil eller hjemme-pc) i et stort firma, lejlighedsvis godt må ringe privat fra min fastnet skrivebordtelefon, er det underforstået, at jeg skal beskattes af en ekstra 2,500 kr.? (Jeg ved godt at “lønmodtager” er omhandlet på s.68, men mit spørgsmål er mere specifik.)
Men mit hovedspørgsmål er nemlig ad. den citerede tredje sætning: Hvis min veninde (som er ejer af en enkeltmandsfrisørsalon) kun har fastnettelefon (dvs. alle evt. mobilomkostninger holdes privat), slipper hun ikke for at betale fri-telefon-skat?
Glæder mig til dit kommentar.
Venlig hilsen, Martin
Hej Martin
For det første: Hvis man i enkelte tilfælde bruger sin arbejdsgivers telefon til private opkald i arbejdstiden, udløser det ikke beskatning af fri telefon.
For det andet: Jeg mener ikke, at din veninde skal beskattes af fri telefon, fordi der er tale om en fast installation på virksomhedens adresse, såfremt der er rimelige og fornuftige telefonudgifter i privaten, herunder at din veninde betaler for en mobiltelefon.
Dbh.
Anette
