Allerede var der i sidste år i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.
For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:
Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.
Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.
Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.
Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød.
Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.
Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag, hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.
Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.
Fortsat glædelig december :-)
Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver ændrer sig ikke fra 2009 til 2010. Også i 2010 er grænsen 12.300 kr. (se SKATs oversigt).
Reglen betyder, at driftsmidler, vi køber i virksomhederne, som koster under 12.300 (+ moms, hvis man er momsregisteret) kan trækkes fra i samme år. F.eks. PC-ere. Mens driftsmidler, som koster mere end 12.300 kr. skal bogføres som et anlægsaktiv og afskrives over flere år. Så det bliver nemt at huske i år: Kilometergodtgørelsen, diæterne og straksafskrivningerne har ikke ændret sig.
Obs! Find takstene for 2012 her
Diæterne for 2010 er nu udmeldt. Der sker (ligesom med kørselsgodtgørelsen) ingen ændringer fra 2009 til 2010.
Satserne i 2010 er:
Kørselsgodtgørelse (de første 20.000 km): 3,56 kr./km
Kørselsgodtgørelse (ud over 20.000 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (24-100 km): 1,90 kr./km
Befordring hjem-arbejde (over 100 km): 0,95 kr./km
Bagatelgrænsen for visse personalegoder: 5.500 kr./år
Rejsegodtgørelse (diæter): 455 kr./døgn
Logigodtgørelse: 195 kr./døgn
Fradrag med 15%/30%/30% for måltider er uændret. Det vil sige: Hvis du får betalt morgenmaden f.eks. i forbindelse med en hotelovernatning, bliver diæterne reduceret med 15%. Bliver din frokost eller aftensmad betalt af andre end dig selv, skal diætbeløbet fratrækkes 30% pr. måltid.
Ny regel: Max. 50.000 kr. i rejsegodtgørelse (hvis mere skal udgifter dækkes efter regning)
Topskattegrænsen 2010: 389.000 kr. (husk, at det er EFTER de 8% i arbejdsmarkedsbidrag er trukket fra)
Læs SKATs samlede oversigt over satser og takster i både 2009 og 2010 her.
Eller få en let læst e-bog om alle din virksomheds fradrag.
Vil du også vide noget mere om moms? Så klik her.
Multimediebeskatningen som fra 2010 erstatter “fri telefon” og forskellige ordninger vedrørende hjemmearbejdsplads er en alt-eller-intet-ordning: De 250 kr., man skal beskattes af månedligt, dækker nemlig både telefon, internet og IT udstyr hjemme. Og beløbet bliver ikke mindre af, at man kun har et af goderne til rådighed.
Som noget nyt skal begge ægtefæller beskattes, hvis de begge har adgang til de goder, så for nogle bliver det dyrere mens der er en klar besparelse for andre. For mange er det en fordel, at også selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet – de gamle regler var (er) rodede.
SKAT har udgivet et lille skrift om emnet. Hent SKATs pjece om multimedieskatten her.
Kom og vær med! Den 17. december 2009 overrækker vi eksamensbeviser til Diplombogholderne fra hold 09A. Vi benytter anledningen til en hyggelig sammenkomst, hvor både Inloco Regnskab og Regnskabsskolen er med. Det er kl. 15.00.

Du synes måske, det er lidt tidligt at begynde at tale om det allerede nu…. Men tilsyneladende kommer det hvert år bag på mange brugere af SummaSummarum, at der skal være særlig tjek på regnskabet omkring 31. december, fordi man lige netop i økonomisystemet SummaSummarum IKKE kan lave efterposteringer som vedrører debitorer og kreditorer, når først det nye regnskab er oprettet. I modsætning til de fleste andre regnskabsprogrammer.
Det har ingen betydning, hvis du kun bruger kassekladden og den almindelige finanskontoplan, uanset hvor mange ændringer, du måtte have lavet i den. Men bruger du SummaSummarum til at lave fakturaer i (eller bogføre kreditorfakturaer via kartoteksmodulet), er det nu, du skal
- afsætte en dag mellem jul og nytår til at blive ajour med regnskabet – især hvis du hører til dem, som gerne samler mere end 1½ times arbejde sammen, før du går i gang
- læse disse vejledninger
Årsafslutning 1
Årsafslutning 2
Årsafslutning 3
- overveje Regnskabsskolens kun-en-gang-om-året-kursus i årsafslutning. Det varer en halvdag og ligger først i januar. Læs mere her.
Hvor gør jeg mit krav til en virksomhed der er gået konkurs når jeg har nået til gode, jeg har hos XXXX firma købt en pcer med en serviceforsikring på jeg har købt den 18.06.2009 der er 2.år udover nomale garanti på denne?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvem kurator for konkursboet er, og så skal du kontakte ham/hende for at få oplyst, hvordan du anmelder kravet. Om du får noget ud af det er tvivlsomt – men det kan jo være, at forsikringen er noget, din leverandør har købt eksternt (og derfor forudbetalt for den periode, du er dækket), så man kan aldrig vide. Http://statstidende.dk er et godt sted at starte, når du skal finde kurator.
Som et led i regeringens nådighed overfor erhvervslivet, er der i finanslovsforslaget lettelser på vej i form af kredit, som SKAT annoncerer i en pressemeddelelse. Denne gang handler det om, at vi får udsættelse med indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 12 dage. 12 dage!!! Det skal nok redde økonomien – eller hvad?
Men mange bække små gør en stor å, som man siger: Og i dette tilfælde betyder det at de relative beskedne udsættelser på indbetaling af A-skatten koster staten 525 mio. kr. i mistede renteudgifter. Gad vide, hvad man kunne gøre med 525 mio. kr., hvis de blev anvendt til andet end småkredit-med-spredehagl?
Så er da der virkelig tale om en win-win-situation – eller måske en lose-lose-situation: Staten mister 525 mio. kr., og vi andre får lidt, gående mod næsten-ingenting ud af det.
Anyway – her kommer de nye frister:
|
Små virksomheder
|
| Afregningsperiode |
Betalingsfrist efter gældende regler |
Betalingsfrist efter forslaget |
Kredittid ud over de sædvanlige regler |
| Oktober 2009 |
23. november 2009
|
23. november 2009
|
13 dage
|
| November 2009 |
16. december 2009
|
22. december 2009
|
12. dage
|
| December 2009 |
18. januar 2010
|
22. januar 2010
|
4 dage
|
| Januar 2010 |
10. februar 2010
|
22. februar 2010
|
12 dage
|
| Februar 2010 |
10. marts 2010
|
22. marts 2010
|
12 dage
|
| Marts 2010 |
12. april 2010
|
22. april 2010
|
10 dage
|
| April 2010 |
10. maj 2010
|
25. maj 2010
|
15 dage
|
| Maj 2010 |
10. juni 2010
|
22. juni 2010
|
12 dage
|
| Juni 2010 |
12. juli 2010
|
22. juli 2010
|
10 dage
|
| Juli 2010 |
10. august 2010
|
23. august 2010
|
13 dage
|
| August 2010 |
10. september 2010
|
22. september 2010
|
12 dage
|
| September 2010 |
11. oktober 2010
|
22. oktober 2010
|
11 dage
|
| Oktober 2010 |
10. november 2010
|
22. november 2010
|
12 dage
|
| November 2010 |
10. december 2010
|
16. december 2010
|
6 dage
|
| December 2010 |
17. januar 2011
|
17. januar 2011
|
0 dage
|
Puh ha – lixtallet var højt, og vi skulle holde tungen lige i munden for at få det hele med, da Bent Zimmermann fortalte om regeringens Forårspakke og de konsekvenser, den har for både lønmodtagere og selvstændige.
Det var et hyggeligt, godt og informativt møde, hvor vi ud over nogle strålende eksempler på, hvad man skal og ikke skal gøre, illustereret med historier fra Bents egen interaktion med sakttevæsenet, også fik bekræftet, at når det gælder multimedieskatten er vi ude i et “alt-eller-intet”-koncept, navnlig i de tilfælde hvor begge ægtefæller fremover skal beskattes. Og at bruttolønsordningerne nok bliver mere populære fremover. Og det er også nogle af de emner, vi kommer ind på i forbindelse med fyraftesarrangementet om frynsegoder.
Det bliver lettere at komme af med aktier inden for tre år, hvilket er en fordel for de hurtigthandlende iværksættere – men ellers ser der ud til at være flere stramninger end lettere – blandt andet fordi vi skal finansiere den mellemskat, der nu bortfalder.




.
De nye takster for kilometergodtgørelsen er kommet. Og der er en nyhed: Godtgørelsen for brug af egen cykel i firmaets tjeneste er steget fra 40 til 48 øre pr. kørt kilometer. Herudover er der ingen ændringer.
Den skattefri kørselsgodtgørelse er i 2010 fortsat: 3,56 kr./km. for de første 20.000 km. pr. år. Herefter 1,90 kr./km. HUSK dokumentation!
For befordring mellem hjem og arbejde gives der også et uændret fradrag:
24-100 km./dag: 1,90 kr.
over 100. km./dag: 0,95 kr.
Læs mere på SKAT om befordringsfradrag mv.