Det går rigtig godt med tilmeldinger til Danas arrangement i Værløse på tirsdag, den 27. marts 2012, og jeg er i fuld gang med planlægningen. Der bliver en del om ændringerne i fradragsregler (sundhedsudgifter og fri telefon), repetition af de stadig gældende regler og så de punkter på den udvidede selvangivelse som er mest interessante for selvstændigt erhvervsdrivende. Der kommer mange, og man kan aldrig vide, hvem man møder – så husk visitkort.
Der er (få) ledige pladser, og tilmelding foregår her. Alle er velkomne, både medlemmer og alle andre selvstændigt erhvervsdrivende.
Jeg har en enkelmandsvirksomhed der arbejder med IT løsninger. Jeg er i den situation at jeg ikke har noget kørekort. Kan jeg trække min udgift fra til et kørekort i firmaets regnskab ?
Nej. Klokkeklart nej. Desværre. Men det er kun personer i ganske bestemte erhverv, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan betale kørekort, f.eks. mekanikerlærlinge. Alle vi andre må betale vores kørekort med beskattede midler.
Min datter der bor i Glostrup har en sjælden gang et party på Bornholm. Hun er i forbindelse med partyvirksomheden selvstændig. Jeg mener at hun kan trække rejseudgifter og kost fra i skat når hun tager turen til Bornholm. Hun bor hos bekendte så der er vel ikke fratræk for noget der, men har jeg ret i at rejse- og kostudgifter kan trækkes fra på hendes selvangivelse?
Udgifterne kan trækkes fra i den selvstændige virksomheds regnskab. Det vil sige, at din datter skal betale skat af indtægterne minus de fradragsberettigede udgifter (herunder rejse- og opholdsudgifter).
Regnskabsskolen får flere og flere forespørgsler på e-conomic kurser ud over rent begynderniveau. Nu har vi et rigtig godt tilbud til de, som vil kunne lidt mere end bare at taste bilag i kassekladden: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/bogforing-med-e-conomic-trin-2/
Produktion af undervisningsmateriale er i gang, vi taler om to super effektive dage, så der skal noget til :).
I forbindelse med manglende opgaver pt min freelance virksomhed har jeg søgt relevante tidsbegrænsede jobs.
Umiddelbart synes jeg at det vil være nemmest for alle parter hvis jeg blev ansat som freelancer på kontrakt i perioden opgaven løber.
Mit spørgsmål til dig er: Hvordan man kan fastsætte en pris taget udgangspunkt i den gennemsnitlige månedsløn for en fast ansat medarbejder i lign jobs?
Jeg har jo normalt en fast timesats, men ved en opgave der sikrer fast arbejde henover feks et halvt år, kan der jo gives rabat. Men jeg vil heller ikke sælge mig selv for billigt.
Ved freelance ansættelse skal arbejdsgiveren jo ikke betale ind til pension og ferie penge samt andre udgifter ved en normal ansættelse. Og hvad må fordelen være for en arbejdsgiver at ansætte freelance kontra en fast ansat medarbejder?
Jeg håber du forstår mit dilemma og kan give mig svar.
Spørgsmålet kan angribes fra to forskellige vinkler: Enten: Hvad skal du have pr. time for at opnå den årsløn, du ønsker. Eller: Hvad er rimeligt for en køber (arbejdsgiver) at betale.
Hvis vi starter med din egen løn: Prøv beregneren her: http://freelanceswitch.com/rates/. Den giver et rigtig godt indblik i, hvilke omkostninger, du skal medtage, når du beregner din timeløn.
Men set i forhold til markedet, skal vi jo også have regnet på spørgsmålet fra arbejdsgiverens side. Under alle omstændigheder har arbejdsgiveren, som køber dine timer, en række fordele ved at vælge en freelancer frem for en fast ansat medarbejder, hvoraf de vigtigste måske er:
- Ingen opsigelsesperiode med løn
- Ingen sociale omkostninger, forsikringer eller pensionsordninger
- Masser af muligheder for at regulere timetallet op og ned efter behov
- Den rigtige person til det rigtige job – hver gang
- Ingen betaling af sygedage, barsel og feriedage
Du kan regne med, at en medarbejder koster mindst 135% af sin løn. Så når du skal finde arbejdsgiverens faktiske udgift, kan du regne med den normale timepris + 135%. Alt efter hvilken branche vi taler om, skal dette beløb tillægges bidrag til pensionsordning.
Vi kan lave en minimumsberegning.En lønnet medarbejder, som får 28.000 kr. i løn + 8%s pensionsordning vil give dette resultat:
| Minimumsberegning: |
|
| Løn |
28000 |
| + 35% |
9800 |
| + pension |
2240 |
| + risikotillæg |
4200 |
|
44240 |
| = pr. arbejdstime |
276,5 |
Her er altså tale om en beregning, som ikke tager højde for alle fordele men giver en beskeden kompensation for den manglende sikkerhed i jobbet. Måske kan man sige, at regneeksemplet viser mindsteprisen for gode, langvarige ønskeopgaver. Er der tale om kortere opgaver, skal prisen være højere, fordi du også skal spare lidt op til dårlige tider, hvor du skal bruge al din energi på at finde nye jobs.
Så er Summa 4 ved at være velafprøvet, og de bugs, som man altid har i en ny version af “noget software” er ryddet af vejen. For de, som har villet vente med at opgradere, er det måske tid til at gøre det nu: Der er en kampagnepris, så opgraderingen koster 20% mindre end listeprisen fra nu af og indtil 31.3.
Der er mange gode features i 4-eren – herunder et fint budgetmodul, og prisen er inkl. et års opdateringer. Herefter vælger du frit, om du vil fortsætte med at købe opdateringer eller bare fortsætte med at bruge programmet, som det nu er. Så når du køber, binder du dig altså ikke til mere end selve købet. Det er en fordel for alle, som arbejder på at holde kapacitetsomkostningerne nede.
Du kan investere i SummaSummarum 4 eller købe opgradering (hvor opgraderingen er med 20%s rabat indtil 31.3) i Regnskabsskolens fine webshop.
(PS til regnskabsassistance-leverandører: Selvom VISMA fraråder det, kan man tilsyneladende godt have både 3-eren og 4-eren installeret på samme PC, bare installationen ligger i hver sin mappe på computeren. Det har jeg haft uden problemer siden 4-eren udkom i december.)
De fleste af os kender det nok: Man får tilmeldt sig flere nyhedsbreve, end der er tid til at læse. Men Regnskabsskolens nyhedsbrev har rigtig mange faste læsere. Jeg ved det, fordi jeg følger med i statistikken. Formodentlig fordi vi ikke tæppebombarderer men samler lidt sammen, inden vi sender ud: Information er godt, men blandt andet hyppigheden er afgørende for, om man bliver hængende.
Nu har vi lige sendt nyhedsbrev i går. Og for at give et eksempel på, hvad vores nyhedsbreve indeholder, har jeg klippet indholdet ud og sat ind her nedenunder. Du kan tilmelde dig direkte her fra siden – kik til højre på skærmen, næsten øverst – grå kasse. God læselyst:
Den udvidede selvangivelse 2011 er udgivet
Selvom deadline først er 1. juli, kan vi allerede nu se, hvordan den udvidede selvangivelse kommer til at se ud. Den ligner ikke uventet sig selv, og som sædvanlig med et par felter mere end året før.
Læs mere og hent selvangiveslen som pdf her.
Gratis arrangement: Selvangivelsen nærmer sig – får du alle dine fradrag?
Dana indbyder til et fyraftensmøde om regnskab og selvangivelse i Værløse. Kom og få opfrisket reglerne, få sidste nyt om multimedieskat, fri telefon, pensionsordninger – og hør om de fradrag, vi har med for sidste gang i 2011. Både Danas medlemmer og andre selvstændigt erhvervsdrivende er velkomne.
Mere information og tilmeldig her.
Gratis arrangement: Udnyt din hjemmeside til salg og service
Søren Lindhardt fra GoMINIsite kommer i Regnskabsskolen og fortæller om, hvordan du får succes med salget på din hjemmeside.
Information og tilmelding her.
PWC udgiver hvert år en regnskabshåndbog, som det nok er værd at hente en gratis kopi af. Der er megen information i bogen som sjældent er aktuelt eller relevant for små eller nye virksomheder, men der er også en række forklaringer på ord og begreber, som er både relevante og aktuelle.
Bestil Regnskabshåndbogen 2012 her.
Momsrefusion: Betalt moms i andre EU-lande
40% af de danske virksomheder, som SKAT har besøgt i deres undersøgelse i 2008 havde fejl i momsangivelserne. Anette tror, det bliver værre endnu, blandt andet som følge af de nye regler om momsrefusion, som mange kløjs i.
Læs mere om reglerne for momsrefusion på anettesand.dk.
Kommende kurser i Regnskabsskolen
Listen over kurser er helt opdateret.
Se vores kommende kurser her.
Hvis du skal til at have ansatte – og dermed styr på løn, lønsedler og lønbogføring – er kurset den 27. februar lige noget for dig. Lær principperne i lønbogholderiet, så du kan bogføre lønsedler og lønkørsler fra alle lønsystemer.
Læs mere om lønkurset her.
Vores store grundkursus i bogføring starter med e-conomic som økonomisystem i maj. Der er tale om seks intensive og udbytterige dage.
Læs om grundkursus i bogføring her.
14.: Bogføring med SummaSummarum 4 – Modul 1: Grundlæggende bogføring (1 dag, 4 timer)
22.: Danløn, introduktion til lønsystemet (1 dag, 5 timer)
22.: Personaleadministration for nye arbejdsgivere (1 dag, 2 timer)
22.: Økonomistyring (6 ugers selvvalgt uddannelse)
23.: Bogføring med SummaSummarum 4 – Modul 3: Løn og årsafslutning (KOLDING, 1 dag, 4 timer)
27.: Løn og lønbogføring (1 dag, 7 timer)
28.: Foredrag: “Udnyt din hjemmeside til salg og service” (1 dag, 2 timer)
MARTS:
12.: Årsafslutning, skat og lovgrundlaget (5 dage, 35 timer)
13.: Årsafslutning i bogholderiet (1 dag, 7 timer)
21.: Informationsmøde (1 dag, 2 timer)
22.: Bogføring med SummaSummarum 4 – Modul 1: Grundlæggende bogføring (1 dag, 4 timer)
22.: Bogføring med SummaSummarum 4 – Modul 1: Grundlæggende bogføring (KOLDING, 1 dag, 4 timer)
26.: Bogføring med Saldi (1 dag, 3½ timer)
27.: Skat for selvstændigt erhversdrivende (1 dag, 7 timer)
Ikke et ord om Regnskabsskolens bøger og publikationer denne gang – men i næste nyhedsbrev har vi en eller flere nyheder med. Men inden da håber vi at se dig til et kursus eller arrangement i Regnskabsskolen.
De bedste hilsner
Regnskabsskolen
Den udvidede selvangivelse for 2011 skal indsendes elektronisk. SKAT ser meget nødig papirudgaven (og fra næste år bliver papirversionen så vidt vides helt afskaffet). Ikke desto mindre: Den foreligger nu, og der er meget få ændringer i forhold til tidligere år. Dog har SKATs grafikere indset, at de ikke kan presse flere punkter ind på de tre sider, så nu er forsiden også kommet i brug.
Hent den udvidede selvangivelse 2011 her.
Har du lyst til at høre mere: Dana inviterer til et arrangement i Værløse, hvor jeg fortæller om blandt andet selvangivelsen. Ganske gratis. Og hyggeligt bliver det. Læs mere her.
Jeg har tidligere skrevet om den undersøgelse, som viste, at 40% af de virksomheder, SKAT har kontrolleret for moms, har fejl i momsafregningen. Foreløbig kun 40%. Undersøgelsen bygger på regnskabsmateriale fra 2008, og jeg er rimelig sikker på, at når (hvis) SKAT gentager undersøgelsen for 2010 og 2012, vil tallene se endnu værre ud.
Navnlig det uanstædigt tåbelige vanskelige momsrefusionssystem kommer til at skabe mange fejl. Det går ud på, at hvis vi som danske virksomheder betaler moms i et andet EU-land, skal der søges om refusion, det er ikke tilladt bare at “undertrykke” momsen og trække udgiften fra i det skattemæssige regnskab. SKAT har fået udviklet et modul i tast-selv til formålet. Problemet er ikke SKATs system men
1. dårlige og svært tilgængelige, overfladiske vejledninger og
2. manglende ensartethed mellem de forskellige EU-lande
Jeg vil nøjes med overordnet at beskrive den indledende fase for de, som skal i gang med at søge om momsrefusion. Men måske skulle man sætte sig ind i det, der er basis for et helt nyt forretningsområde her. Måske baseret på en procentdel af det beløb, man får kradset ind?
Prodedure for indledende øvelser vedrørende momsrefusion fra EU-lande:
Hver enkelt selvstændig skal sætte sig ind i de forskellige EU-landes varierende momsregler, fordi momsen refunderes ikke efter de danske regler men efter hver enkelt lands egne regler. Hvilket vil sige, at udenlandske virksomheder altså skal vide, at der kun kan søges om halv momsrefusion vedrørende hotelovernatninger i Danmark. Gad vide, hvordan reglerne er i Estland, Belgien eller Grækenland?
Herefter skal bilagene sammentælles: Vi skal finde ud af, om de falder ind under bagatelgrænsen. Som det fremgår af dette instruktive og oplysende regneark, kolonne K, er der bagatelgrænser. Bagatelgrænsen for, hvornår man må søge refusion, er på enten 50 EURO eller 400 EURO pr. periode (kvartal), men det har desværre været umuligt at på præcise oplysninger om, hvornår der er tale om 50 EURO og hvornår det er de mere rimelige 400 EURO, der gælder.
Hvis momsværdien af vores køb falder ind under bagatelgrænsen, kan vi undlade at søge om momsrefusion uden at bogføre momsen særskilt på en konto for ikke fradragsberettigede udgifter. Hvis momsen er større end de enten 50 eller 400 EURO, skal vi vælge, om vi ønsker at søge momsrefusion eller hellere vil vælge at bogføre momsværdien på en konto for ikke-fradragsberettigede udgifter.
Vælger vi at søge momsrefusion, forestår der nu et gedigent stykke administrativt arbejde, hvorunder man i det ovennævnte regneark – som altså er et meget vigtigt redskab, der (som det fremgår i bunden af regnearket) jævnligt opdateres af SKAT – skal finde ud af, om det pågældende land, der skal refundere momsen, kræver scannede kopier af bilagene sammen med anmodningen om momsrefusion, det er kolonne N og O.
Så kommer koderne! Vi skal ikke bare forholde os til koder, men til subkoder og sub-subkoder. Nogle lande boycutter dog sub- og sub-sub og nøjes med koder. Læs herom i kolonne C i det allerede nævnte regneark. Inden du åbner det næste, som er en oversigt over, hvilke lander der bruger hvilke af de 209 mulige koder, subkoder og sub-subkoder. Det kan du finde her.
Med den rigtige kode, evt. scannede kopier af bilagene og den rette tilmelding hos SKATs tast-selv, er vi nu klar til at søge. Jeg har ikke selv haft anledning til at udfylde ansøgningen men har ladet mig fortælle, at der er tale om et betragteligt arbejde. Heldigvis har SKAT en vejledning om, hvordan man gør, hvori de blandt andet henviser til, at virksomheden kontakter de enkelte lande vedrørende refusion af udgifter, afholdt på ”forenklet faktura”. En liste over de forskellige EU-landes skattemyndigheder er vedhæftet vejledningen.
Så følg trygt vejledningen fra SKAT her. Du er garanteret, at du får dine momspenge retur inden seks måneder. I mellemtiden skal dit beregnede momstildgodehavende bogføres som et aktiv, og kontoen afstemmes (nulstilles ved hjælp af valutakursdifferencekontoen), når beløbet indgår.
Spørgsmålet er: Kender alle selvstændige disse regler? Og: Følger de dem? Er de små selvstændige faktisk interesserede i at betale deres bogholder/revisor penge for at søge moms retur – eller ender det med at blive dyrere, end det ville være blevet bare at betales momsen selv?
Eller går det sådan, at vi i SKATs næste complianceundersøgelse konstaterer, at vi på momsområdet falder igennem, så SKAT finder fejl i mere end halvdelen af de virksomheder, de tjekker?
(Link til SKATs pressemeddelelse og undersøgelsen findes i dette indlæg.)
Vi har jo fået ny hjemmeside i Regnskabsskolen. Selvom den er under stadig udvikling, fungerer den rigtig godt. Og nu har vi fået “den gode gamle” kursusliste tilbage: http://regnskabsskolen.dk/forside/kommende-kurser/
Hvis jeg skulle nævne et enkelt af de kommende kurser, bliver det kurset om løn og lønadministration: Du kan spare både penge og tid ved at have styr på den del. Læs om kurset her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/lon-og-lonbogforing-2/. Men der er mange andre muligheder.
Vi har også stadig 6 ugers kurser (10 fremmødedage og masser af hjemmearbejde), som man kan gå på med SVU-godtgørelse. Ledige kan få kurset betalt af jobcentret. Næste hold starter den 22.2.12, men der er kun et par pladser tilbage, ellers er der en kursusstart lige efter påske. Læs om det her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/okonomistyring/.
Informationsmøderne kører også som de skal. Næste er på mandag, den 13.2.2012, og der er altid plads til en til :). Du kan tilmelde dig ganske gratis her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/informationsmoder/
