Kreditnotaer er en omvendt faktura, der angiver, at der står penge til afregning. En kreditnota kan du få brug for i flere forskellige sammenhænge.
De fleste af os har modtaget en kreditnota på et eller andet tidspunkt: Hvis vi har købt noget, som er blevet returneret, har vi fået en kreditnota, som angiver, at der er penge på vej retur, eller at den regning, vi skal betale, nu er mindre end før, fordi vi har leveret en vare tilbage.
Det er da også den mest almindelige anvendelse af kreditnotaer: Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller I aftaler et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.
Kreditnotaens indhold
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.
Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.
Interne kreditnotaer
Laver du en fejl i en faktura i dit regnskabsprogram, ophæves fejlen ved at lave en kreditnota, som udligner den forkerte faktura. Der er tale om en intern kreditnota, som ikke sendes til kunden men alene sikrer, at dit regnskab bliver korrekt, og at der ikke kan være tvivl om, hvilken indtægt, du har haft.
Derimod er det ikke OK at bruge en kreditnota til at udligne en faktura, som af den ene eller anden årsag aldrig er blevet betalt af kunden. Der er nemlig særlige regler for, hvornår og hvordan ubetalte fakturaer skal afskrives, og det sker ikke ved hjælp af interne kreditnotaer.
Vi er i færd med at lægge sidste hånd på “Iværksætter 2010″. Det er en lille iværksætterhåndbog, som indeholder vigtig information for nystartede virksomheder. Vi lavede også en i 2009. Hvis du ikke allerede har fået et eksemplar, kan du hente en pdf her, eller du kan skrive til as@regnskabsskolen.dk, så sender vi et trykt eksemplar til dig.
Bogen bliver distribueret på Iværk&Vækst-messen i Forum den 9. og 10. september samt af en lang række af konsulenter – ikke mindst DANAs konsulenter, som besøger rigtig mange nye virksomheder – og erhvervskontorer i hele landet, der har kontakt med nye iværksættere. Herudover tager jeg dem med på min foredragsturne i slutningen af september.
Regnskabsskolen og nogle af vores vigtige samarbejdspartnere har annoncer i Iværksætter 2009, og det bliver der også mulighed for i 2010-udgaven.
Så har du et budskab til Danmarks iværksættere, har vi et par siders annonceplads, som vi ikke har disponeret over endnu. Vi sælger dem som hele eller halve sider, og hvis du er interesseret, så skriv til mig for nærmere oplysninger senest den 11. august 2010.
/Anette
I SKATs vejledning af 31. maj 2010 står det helt tydeligt, at der max. kan fratrækkes 50.000 kr. på selvangivelsen vedr. diæter eller rejsegodtgørelse, som ikke udbetales af arbejdsgiveren.
Du kan hente vejledningen her:
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=203388&vId=203509&indhold=1
Det er vigtigt, at din virksomheds regnskab er retvisende. Herunder at dine aktiver er til stede og har den værdi, de er optaget i regnskabet til.
Nogle dele af regnskabet er mere håndgribelige end andre: Vi kan tælle varelageret op og se, at det stemmer med bogholderiet. Det er dejlig konkret.
Sådan er det ikke med de immaterielle anlægsaktiver: Som ordet i sig selv siger, taler vi her om noget, vi ikke kan tage og føle på. Værdier, virksomheden ejer og – formentlig – bruger til at drive virksomhed med, men de har ikke en fysisk form.
Typiske immaterielle anlægsaktiver er goodwill, patenter og rettigheder, licenser og udviklingsomkostninger. De er noteret i regnskabet og som udgør en del af virksomhedens samlede aktiver, fordi de udgør en ”sandsynlig, fremtidig, økonomisk fordel” for virksomheden.
Goodwill
Goodwill er nok den post inden for gruppen immaterielle anlægsaktiver, som flest virksomheder har: Den er opstået ved køb af forretningen eller ved en beregning i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Goodwillberegning ved selskabsomdannelse sker efter nogle helt bestemte formler, hvor de tre tidligere års resultat har stor betydning.
Det er ikke tilladt selv at rette i sin goodwill. Uanset hvor meget, du synes din virksomhed og dit brand er steget i værdi, må du ikke opregulere din goodwill. Heller ikke fordi store aktiver hjælper, når man skal forhandle sig til kredit hos bankrådgiveren.
Tag revisoren med på råd
Nogle immaterielle anlægsaktiver skifter værdi fra år til år: Udviklingsprojekter er et godt eksempel.
Hvis din virksomhed er ved at udvikle et produkt, som I forventer er salgbart i marts næste år, vil den tid og de materialer, I bruger på udviklingen udgøre en værdi i jeres virksomhed: Det er et aktiv. Også selvom der er tale om et halvfærdigt produkt. Den del af jeres lønninger og materialeforbrug, som går til at udvikle produktet, får I ikke fradrag for i forbrugsåret: Udgifterne bliver omdannet til et aktiv, som udgør en værdi i jeres virksomhed i stedet.
Beregning af værdien er ikke helt enkel, og bogføring af udviklingsomkostninger bør altid og uden undtagelse ske efter aftale med revisor.
Når du gennemgår et årsregnskab, er det fornuftigt altid at stille spørgsmål til de immaterielle anlægsaktiver: Er værdierne faktisk til stede – eller har vi nogle forældede patenter eller halvfærdige udviklingsprojekter liggende, som reelt ikke længere har nogen værdi? Aktiverne skal vise virksomheden faktiske værdi på opgørelsestidspunktet.
Som jeg har været inde på i adskillige indlæg her på bloggen, kan man fratrække kr. 3,56 pr. km. jf. statens takster ved brug af egen bil i firmaets tjeneste, hvis man vælger den løsning. Der er dog et lille ”men.”
Kører du indenfor en periode på 12 mdr. mere end 60 gange til det samme arbejdssted (du er f.eks. bogholder og bogfører hos den samme kunde 6 gange om måneden), så bliver du omfattet af 60 dages reglen og kan ikke få godtgørelse med den høje takst. Når der er gået 12 mdr. starter en ny beregningsperiode.
Over 60 gange transport til/fra samme kunde, bliver din transport til almindelig befordringsfradrag på selvangivelsen og det er jo ikke nær så meget.
I Regnskabsskolen har jeg flere gange været i kontakt med virksomheder, som har fået støtte til at etablere en eksportvirksomhed. Udenrigsministeriets Eksportrådgivning får en den sammenhæng de bedste anbefalinger fra lle sider. Så er du på vej ind på eksportmarkedet, er det værd at kikke på:
Eksportforberedelse for kreative virksomheder. Et gratis procesforløb hvis man kommer igennem ansøgningsproceduren. For eksempel kan man få konkret hjælp til udarbejdelse af en en internationaliseringsplan:
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportforberedelse+til+de+kreative/
Eksportforberedelse for alle virksomheder generelt:
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportforberedelse/
Eksportstart. Her betaler man for rådgivningen som oftest bygger på de ressourcer ambassaderne har ude i de forskellige lande. Det er god rådgivning og prisen er konkurrencedygtig. Som mindre virksomhed får man 50% rabat. Den kunde, som har sendt mig disse links har netop fået hjælp til at finde salgsagent i deres branche til det svenske marked. http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportstart/
Min datter, som bor i Nordborg på Als, har fået nogle vikariater i Kalundborg. Det bliver 2-3 sammenhængede dage, når der er brug for hende. Hun er lige blevet færdig med sin HG og er pt. arbejdsløs. Hun har talt med A-kassen og fået en frigørelsesattest, så alt det er der tjek på.Hun vil meget gerne arbejde og kører gerne
langt. Hun overnatter hos mig i Kalundborg, når hun er på job. Hun kører 280 km hver vej + der er broen. Hvad kan bedst betale sig for hende mht. kilometerpenge/diæter?
Mens jeg leder efter en brevkasse, hvortil jeg kan henvise lønmodtagere og andre, som har spørgsmål vedrørende skat mv. men som ikke er iværksættere, gør jeg en undtagelse vedrørende det ovenstående spørgsmål. (Kender du en god skattebrevkasse for borgere uden egen virksomhed, så send mig meget gerne et link.)
Din datter kan fradrage rejseudgifterne med 1,90/0,95 pr. km. på selvangivelsen. Du kan se et eksempel fra SKATs hjemmeside på en beregning her, fordi der er mere end 24 km. frem og tilbage. Herudover kan hun fradrage broafgiften – husk at få og gemme kvitteringer, som skal matche de dage, hun har fået løn for. I de tilfælde, hvor din datter ikke kører ud og hjem men overnatter og derfor er væk mere end 24 timer fra sin bopæl, kan hun yderligere få et fradrag til mad og overnatning. Brug evt. et skema til rejseafregning til at holde styr på timerne. Taksterne er her. Hvis din datter kommer til at rejse så meget, at hun er berettiget til fradrag for mad og overnatning på over 50.000 kr., falder diæt-reglerne væk, og hun kan kun fratrække de faktiske udgifter.
Ifølge Erhvervsbladet.dk er der vedtaget en lov, som gør, at kravene til de fakturaer, vi udsteder, bliver mindre. Samtidig skulle det være tilladt helt at undlade fakturaerne, når der handles B2B. Jeg har ledt på SKATs hjemmeside og har ikke kunnet finde nogen pressemeddelelse eller vejledning om emnet.
Imidlertid: Skulle du handle med en virksomhed, som nægter at udskrive en faktura til dig, synes jeg ikke, du skal acceptere det, med mindre der f.eks. ligger en underskreven kontrakt til grund for betalingen. I tilfælde af uenighed om leveringen, er fakturaen et ualmindelig godt dokument at have i hænderne.
Skulle du se flere artikler om emnet eller – meget gerne – finde en meddelelse fra SKAT om det, så læg endelig et link.
Artiklen i Erhvervsbladet er her.
Regnskabsskolen tilbyder et helt nyt kursus for dig, som kan taste bilag i SummaSummarum men som gerne vil arbejde mere effektivt og have styr på flere detaljer. Især fokuserer vi på
- åbningsbalancer
- import/eksportfunktioner
- lønbogføring (fra mange lønsystemer)
- generel regnskabsforståelse
Læs mere her.
Strøgaver er en populær reklameudgift: Vi får produceret nogle genstande med vores logo på. Typisk noget, som har en eller anden sammenhæng med vores virksomhed. Gerne noget sjovt og pudsigt, som modtagerne husker og helst noget, de tager med sig og bruger ofte, så logoet bliver synligt mange gange. Nøgleringe, lommeregnere, lightere, kuglepenne, balloner, musemåtter, t-shirts, bolsjer – mulighederne er næsten uendelige. Men kun næsten: For at kvalificere sig til at være en strøgave, som i modsætning til repræsentationsgaver er fuldt fradragsberettiget, skal nogle krav være opfyldt. Der er i alt fire betingelser:
1. Strøgaven skal være af ubetydelig værdi (Vejledende: under 100 kr. pr. enhed)
2. Modtagerne skal være en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder
3. Der skal derfor være produceret i et større antal
4. Virksomheden skal have reklameværdi ved at have logo/bomærke eller tilsvarende synligt på strøgaven
Det kan altså ikke nytte noget at lave 50 USB-sticks med logo, hvoraf de 10 går til personalet, de 20 til de bedste/største/sødeste kunder, 10 til forretningsforbindelser og de sidste til interne backups. Så er kravet om en ”ubestemt kreds af modtagere” ikke opfyldt. Derimod er det OK at få produceret 50 USB-sticks, som man har med på messe for at give produktkataloget til de nye kunder, man måtte møde, med hjem i elektronisk form.
Strøgaver er undtagelsen for reglen om, at gaver er repræsentation. Dog kan du ikke lave en kreativ vinetiket og sætte på vinflasker og dermed trække hele udgiften fra: Uanset at du laver mange logovinflasker, også så mange, at du ikke ved, hvem der får dem og vinen koster under 100 kr. flasken: Vin i hele flasker er altid repræsentation – eller personalegave. Ikke en strøgave.
(Hvis du serverer vin eller kaffe fra en bod i supermarkedet, på messer eller på gågaden for at gøre opmærksom på din virksomhed, kan du trække udgiften 100% fra.)
