Skrevet af Anette Sand den 26. maj 2008
I nydelig forlængelse af mine praktiske og økonomiske overvejelser vedrørende bærbar eller stationær i går og de deraf følgende kommentarer til fordel for Linux-baserede styresystemer, har Politiken i dag en artikel om en bærbar PC-er til 1.200 kr. alt inklusive. Med Linux og en hel masse open source software installeret. Til den pris kan man naturligvis ikke forlange mirakler, men prisen er jo heller ikke højere end en strimmeregnemaskine! (Strimmelregnemaskiner er i mit verdensbillede uundværlige for bogholdere, så de udgår ikke bare på grund af prisen.)
Set i lyset af, at min ældste søns skole nu i et år har haft smartboards opsat i klasselokalerne uden have få råd til en computer, så det fine smartboard kan komme i funktion, må man sige, at det er glædeligt, at PC-erne falder så meget i pris, at også Københavns kommunes skolevæsen måske kan være med hen ad vejen.
Personligt har jeg nok brug for lidt mere kapacitet end den lille bærbare tilbyder – men det er da en overvejelse værd, bare til “taskePC-er” med sine 700 gram er den jo noget mere håndterbar end den såkaldt-bærbare-jeg-slæber-rundt-på-nu-maskine (en glimrende, men efterhånden opslidt IBM R50e).
Anmeldelser af maskinen modtages gerne :-)
Skrevet af Anette Sand den 25. maj 2008
Min stationære PC-ere kører langsomt. Meget langsomt. Den er også gammel, så det siger sig selv, at alle diskfragmenteringer til trods, kan den ikke blive ved med at klare ræset.
Når den så ikke er udskiftet endnu, skyldes det tre ting:
Dels er det jo et stort arbejde. Der skal sorteres, ryddes op, ordnes og regeres, når man skifter fra en PC-er til en anden.
Dels er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg – når jeg nu skal skifte – skal lade mig overtale til at gå over til Visma fra min ellers så pålidelige og velkendte XP?
Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt jeg overhovedet har brug for en stationær computer, når jeg nu alligevel laver så meget arbejde på den bærbare, som i øvrigt kunne fungere fint også til regnskabsarbejde med et USB-tastatur.
Nu har jeg så fået et argument mod stationær for køb af ny-dejlig-hurtig-bærbar: Elforbruget. Politiken har en oversigt over, hvad det koster at have de forskellige kontormaskiner kørende:
Bærbar pc: 21-34 watt
Stationær pc: 88-130 watt
19” LCD-skærm: 26 watt
Modem: 5 watt
Router: 4-5 watt
Wi-Fi Router: 2 watt
Trådløs telefon: 1-2 watt
Oplader til mobiltelefon: 3 watt
Oplader til digitalkamera: 1 watt
Printer: 4-11 watt
USB harddisk: 8-12 watt
Kontorlampe: 41-55 watt
Harddiskoptager: 28 watt
Nintendo Wii: 7-18 watt
Billedrørs-tv: 80 watt
Makulator: 70 watt
4 gange så meget strøm til en stationær! Selvom vi har købt 10 tons CO2-kvoter, skal man jo alligevel ikke rutte med strømmen, så nu afskaffer jeg den stationære.
Skrevet af Anette Sand den 30. marts 2008
Selvom reglerne om fradragsret for kunst er nogle år gamle, er de alligevel værd at repetere:
JA – du må købe kunst til udsmykning af virksomheden. Efter Afskrivningslovens § 44A og 44B. Og afskrivningsreglerne er almindelige, dvs. hvis du køber et kunstværk, som koster under 11.900 kr. (grænsen for straksafskrivning af småaktiver) i 2008, kan hele beløbet trækkes fra i år.
Der er tre ting, du skal vide, inden du går i gang:
Der skal være tale om et førstegangskøb. Dvs. enten direkte fra kunstneren eller gennem et galleri, som har kunstværket i kommission.
Du må ikke købe kunst med fradragsret af en nærtstående kunstner.
Kunsten skal bruges i erhvervslokaler. Ikke i private hjem, heller ikke i situationer, hvor man har kombineret spisestue/møderum.
Kulturministeriet har udgivet en folder om emnet. Den kan du hente her.
Nogle gallerier tilbyder købs/lejeordninger, hvor du for et mindre månedligt beløb kan leje kunst, og hvis du så vælger at købe det eller de kunstværk(er), du har lejet, bliver den indbetalte leje modregnet helt eller delvist. Denne ordninger er helt OK at benytte, men på samme vilkår som ovenfor: Når virksomheden betaler, er det virksomheden, som ejer kunsten, når den er købt.
Skrevet af Anette Sand den 24. marts 2008
Hej Anette. Vi har startet en cafe. Ind imellem tager vi mad med hjem, hvis der er noget til overs. Det kan også være svært at nå at komme på indkøb, og vi har næsten alt, og så er det jo logisk, at man lige låner lidt. Nu siger revisoren, at det behøver vi ikke at skrive ned, det ordner hun. Kan det passe? Jeg har været til et infomøde hos SKAT og de sagde, man man skulle føre lister.
Varer, som udtages til privatforbrug, skal registreres. Men SKAT udgiver hvert år en liste over, hvordan varerne ansættes, hvis man ikke har lavet den løbende registrering, der skal til. Det er nok den, revisoren tænker på: Der står statserne for, hvad der mindst skal betales skat af, hvis man ikke har registreret løbende. Revisoren kan have en pointe: Får I skrevet det hele ned – og hvor stor er arbejdsopgaven i forhold til, hvad I får ud af det. Men SKAT har ret: Reglen er, at man skal registrere det forbrug, man har af egne varer.
Du kan se SKATs liste her.
Emnet “privatforbrug” sådan mere generelt er ofte oppe at vende på vores informationsmøder for iværksættere, så hvis du kommer fra København eller omegn, kan du jo kikke forbi. Du er også velkommen, selvom du er langvejs fra :-)
Regnskabsskolens informationsmøder for iværksættere.
Skrevet af Anette Sand den 18. marts 2008
Jeg har tidligere skrevet om årets satser for diæter og kilometerpenge. Men et er at kende taksterne, noget andet at få dem beregnet rigtigt. Hvis man f.eks. er væk 1½ døgn, skal der beregnes timetakst for diæterne, og det går hurtigt hen og bliver lidt besværligt.
Her kommer derfor et rejseafregningsskema med satserne for 2008. Det er lavet som et regneark, jeg har beskyttet de felter, man ikke må taste i, men der er ingen adgangskode til beskyttelsen, så du kan skrive videre på det, som det passer dig.
Hent rejseafregningen her.
Skrevet af Anette Sand den 10. marts 2008
Hvordan er reglerne for fradrag for kurser i enkeltmandsvirksomheder?
Jeg kan se andetsteds på din side, at der gælder lidt specielle regler, når det er ejeren, som har kursusudgifter – men jeg kan ikke finde info om, hvordan reglerne ser ud.
Ja, reglerne er strammere, når det er ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, der skal på kursus. Hvis man har medarbejdere, er det tilstrækkeligt, at kurset “ikke udlukkende er af privat karakter”. Men når man ejer sin virksomhed, falder kursusudgifterne ind under de almindelige regler i ligningsloven om, at man kun må trække de udgifter fra, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”. Det vil sige, at du må trække kurser fra, som du skal bruge for at blive ved med at kunne drive din virksomhed. Nu ved jeg ikke, hvad det er, for en virksomhed, du har, men det vil som regel være kurser vedrørende faglig opdatering, så du bliver ved med at være på niveau med dine konkurrenter/kolleger. Det kan også være, at der er sket noget nyt på markedet, som dine kunder efterspørger, og du derfor er nødt til at tage et kursus i, for at blive ved med at kunne fastholde dine kunder.
Der er to forhold, som skal tages i betragtning: Det ene er, at kurserne ikke må være kompetencegivende, men altid skal være af opfølgende, vedligholdende, efteruddannende karakter. Det andet er omfanget af undervisningen og kursusudgiften: Den skal stå i rimeligt forhold til indtjeningen i øvrigt.
Det sidste er normalt ikke et problem, men i nogle tilfælde har man set, virksomheder med en meget lav indtjening, og hvor tunge kursusudgifter til fantastiske kurser har medført, at virksomheden har underskud. Så kan SKAT finde på at vurdere, at hele setuppet ikke er erhvervsmæssigt nok.
Jeg har set en afgørelse, hvor en tandlæge fik nægtet fradrag for et NLP-kursus. Hun havde søgt kurset, fordi hun kunne bruge det i “sine ikke ubetydelige ledelsesmæssige opgaver”. Men SKAT sagde nej med henvisning til, at det er nye kompetencer.
I nogle brancher er der større krav om efteruddannelse end andre, og derfor vil det også være forskelligt, hvad man kan og ikke kan gøre. Revisorer og arkitekter har f.eks. indbygget efteruddannelse (revisorer, hvis de er medlem af en af de to foreninger FFR eller FSR og arkitekter har det skrevet ind i standardoverenskomsten, at der skal hensættes midler til efteruddannelse).
Området “kurser i enkeltmandsvirksomheder” kan ikke beskrives entydigt. Nogle kurser kan du måske gå på og få fradrag fra, mens din nabo ikke kan. Det afhænger af en konkret vurdering af kurset og virksomheden.
Du er velkommen til at komme forbi til et informationsmøde, hvis du vil høre mere om emnet, og ellers kan du jo altid ringe og spørge SKAT om, hvad de mener i den konkrete sag.
Skrevet af Anette Sand den
Kan jeg få kørselsgodtgørelse ved kørsel i min ægtefælles firmabil? Vi har fælles økonomi og er gift. Vi har kun den ene bil.
Nej. Hvis din ægtefælles firma betaler hans bil, har I jo ikke nogen privat udgift på den. Hvis du hæver kørselsgodtgørelse ved at køre i din erhvervsmæssigt, vil I dermed få udgiften dækket to gange. Kørepengene er tænkt til at dække den merudgift, man har ved selv at lægge bil til, f.eks. brændstof, forsikringer og vedligeholdelse. Hvis disse udgifter bliver betalt af en arbejdsgiver, er det ikke korrekt også at hæve kørepenge.
Skrevet af Anette Sand den 19. februar 2008
Jeg har tidligere skrevet om lovforslaget om den nye kantinemoms, og lovet en opdatering. Nu viser det sig ifølge Erhvervsbladet den 15.2.08, at det nok ikke bliver så let at få momsstigningen vedtaget, idet kantinemomsen bliver isoleret som et selvstændigt lovforslag netop med det formål at kunne stemme det ned uden at lukke for øvrige momsreguleringer. Det er der flere mere eller mindre gode grunde til at gøre.
Det er ikke så meget det, at man skal betale moms af maden, det har man hele tiden skullet. Problemet er, at der skal laves alle mulige interne beregninger, fordi der også skal betales moms af en evt. intern medarbejder, som måtte lave eller anrette maden. Og det kan hurtigt blive kompliceret. Hører aftørring af borde eller tømning af affaldsspande så med i kantinedriften med – eller er det en rengøringsopgave? Hu-hej, det kan blive sjovt, det her…
Jeg ønsker forenklinger i administrationen for små virksomheder. Det vil være meget mere effektivt end rigtig mange andre tiltag, gratis iværksætterrådgivning og smarte IT-baserede gør-det-selv-løsninger inkluderet. Selvom det offentlige gør sit til, at bogholdere og revisorer aldrig bliver overflødige ved at sikre flere og flere arbejdsopgaver af denne karakter (også jf. det nye eIndkomstregister), så er vi nok adskillige, som ville foretrække at bruge tiden på noget, som kunderne oplever som værdifuldt, frem for bare opfylde stadig flere krav om deltaljerede beregninger og navnlig ensartethed i outputtet fra de små regnskabsafdelinger i iværksættervirksomhederne.
Erhvervsministeren er velkommen til at ringe, hvis han har brug for et godt råd i den anledning.
/Anette
Skrevet af Anette Sand den 5. februar 2008
Det nye eIndkomstregister er – som det også var tilfældet med den elektroniske fakturering – lanceret, før systemet er ordentligt afprøvet, og det har givet problemer med forkerte skattetræk hos mange medarbejdere i de virksomheder, som har stolet på SKATs oplysning om, at “skattekortet er trukket fra eIndkomst”. For de, som ikke bruger lønsystemer, giver det nye udfordringer, som DeMib så nydeligt fortæller i sin blog.
Vi, som bruger Danløn, slipper jo for det meste af arbejdet med at indberette til eIndkomst, men dog kan systemet ikke længere lave automatiske 0-indberetninger. Det vil sige, at du skal godkende 0-indberetningen i Danløn de måneder, du ikke har lønudbetalinger, eller også skal du lave din registrering om hos SKAT til “sporadisk afregnende”, så de ikke forventer en indberetning hver måned. I Danløn er 0-indberetningen helt enkelt, du skal gøre det i fanebladet “Virksomhed” og vælge menupunktet “0-indberetning”. Og det skal ske hver måned, du ikke har lønudbetaling.
SKAT er godt klar over, at der er problemer. Derfor har rigtig mange arbejdsgivere fået en mail fra en i øvrigt ukendt men navngiven person – og med stavefejl i overskriften på e-mailen. Mailen handler om, at hvis lønnen er forkert, er det nok arbejdsgiverens skyld. Og at vi “skal rydde op i medarbejderkartotekerne”. Tak. Jeg har udmærket orden i mit kartotek!
En vigtig regel for kommunikation er: Et budskab er ikke sendt, før det er modtaget. Og til trods for – antager jeg – god vilje fra alle parters side, så er det altså ikke lykkedes SKAT at få the big-brother-e-Indkomst-register til at fremstå som en lettelse – eller bare få sikret at alle ved, hvad de skal gøre hvornår.
Skrevet af Anette Sand den 3. februar 2008
Hej Anette. Jeg er kasserer i et forening af 5 iværksætterkvinder. Vi er ved at arrangere en messe for andre kvindelige iværksættere, og vi har fået tilsagn om nogle sponsorater. Mit spørgsmål er nu, hvordan jeg håndterer sponsoraterne? Skal sponsor have en faktura eller bare en kvittering? Hvordan bogføres det? Skal der betales moms af sponsorater? Vi er momsregistreret. Vi har også fået sponsoreret nogle varer til uddeling på messen, skal de behandles på samme måde som pengene? Messen har en hjemmeside, hvor du kan se lidt mere om arrangementet: www.innowoman.dk
Det lyder spændende, jeg håber I får succes med messen. Sponsorater skal bogføres som indtægt og momses. I skal lave en særlig indtægtskonti til sponsoraterne, så I kan se, hvor meget I har fået ind på sponsorater og hvor meget på indgangsbilletter. Det vil være mest praktisk, hvis I laver en faktura, for ellers kan der blive tvivl om netop momsen. Dem, der sponsorerer, vil som regel bogføre udgiften som reklame med moms, fordi de formentlig får reklameværdi for pengene.
Med hensyn til uddelingsvarerne: Det kommer an på omfanget, men hvis der er tale om små ting, som uddeles gratis til messens besøgende, skal de ikke bogføres. De bliver bogført som udgift direkte hos dem, der har givet jer merchandicet.
