Skrevet af Anette den 27. februar 2013
Kære Anette
Fantastisk side du har her. Jeg har allerede lært en masse nyt.
Jeg har en lille virksomhed (endnu ikke momsregistreret). Jeg har udgifter i forbindelse med rejser og kan derfor få kost og logi-fradrag. Skal disse fradrag indberettes i rubrik 53 eller blot indgå i mit regnskab som indberettes som B-skat? – Altså indgå som en beløb under udgifter?
Jeg håber du kan hjælpe. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Maria
Hej Maria
Hvis du ikke har en selvstændig virksomhed, skal du indberette på selvangivelsen.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 26. februar 2013
Hej Anette
Vi er en erhvervsdrivende forening, der har fået et legat og derudover har tilsagn om EU-støtte til vores projekt. Hvis vi bogfører støtten som indtægt, ser det ud som om vi har et overskud på driften, og det er jo ikke tilfældet. I virkeligheden har vi fået foræret opstartskapital? Jeg kan ikke lige greje bogføringen …
Vibeke
Hej Vibeke
Når I skal bogføre EU-støtten, skal I se på, hvad pengene er beregnet til. Hvis pengene skal bruges på et senere tidspunkt, skal I bogføre EU-støtten som en indtægt og samtidig hensætte til de udgifter, som skal bruges til at afholde udgifter i projektet. Altså bogføre på en konto for “hensættelse til udgifter vedr. projekt”. På den måde bliver der ikke et overskud (med mindre jeres EU-projekt giver overskud, og det plejer den slags ikke at gøre – pengene plejer at være øremærket til afholdelse af helt bestemte driftsudgifter).
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 25. februar 2013
Kære Anette
Jeg skriver til dig da min mand, som er amerikaner og har boet her i Danmark siden 2006, er iværksætter.
Hans firma er en enkeltmandsvirksomhed, som endnu ikke har genereret et årligt overskud, men han har dog indgået nogle kontrakter for nylig, som måske vil medføre en indtjening i det kommende år. Ellers har det været mig, der har finansieret hans iværksætterdrøm siden 2010. Han arbejder med sit firma fuld tid og har kontor/atelier i byen.
Han fik aldrig gjort noget ud af danskkurserne da han kom til landet, men vil nu meget gerne tage et intensivt 5-ugers dansk sprogkursus (Dansk A1) og evt. de fortsættende kurser, da det har vist sig at indebære en del forhindringer, hvis man som iværksætter i Danmark ikke taler dansk.
Mit spørgsmål er således, om hans deltagelse i de private danskkurser – og/eller eventuelle efterfølgende prøver – vil være fradragsberettigede?
Skolen/bureauet der udbyder kurserne siger, at det er de, men vores (nye) revisor siger, at det er de ikke, da sådanne kurser er for generelle. Efter hvad jeg selv kan læse mig frem til, synes det at være en individuel vurdering, men i så fald undrer det mig, at vores - som sagt nye – revisor er så sikker.
Vi håber meget, at du har mulighed for at besvare vores konkrete spørgsmål, så vi kan kortlægge vores alternativer. På forhånd tusind tak!
Mange venlige hilsner
Martine
Kære Martine
Jeg er tilbøjelig til at give din revisor ret. På den anden side, kan I måske argumentere, at hans danskkundskaber ikke er tilstrækkelige til, at han kan opfylde kundernes behov. Imidlertid er det sværere med kurser til selvstændige (hvor kurset skal være relevant for virksomheden) i forhold til ansatte (hvor det bare ikke skal være hobby). Alligevel synes jeg, at grundkurser i dansk burde være en fradragsberettiget udgift, så jeg forstår godt dit spørgsmål.
En anden mulighed er at finde nogle danskkurser, som opfylder kravene til SVU. I så fald vil din mand kunne få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, mens han går på kurserne. Selvom det ikke er det samme som at få et fradrag for kursusafgiften, er det dog stadig en god, økonomisk hjælp.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den
Hej Anette.
Jeg har søgt højt og lavt efter hjælp til skattereglerne for vores I/S i forhold til at være studerende, og jeg fandt så et svar fra dig, som dog ikke passede på vores specifikke problem – Så jeg prøver at spørge, og håber på at du ser vigtigheden i mit spørgsmål :)
Vi er 3 studerende som har startet et I/S. Vi får alle SU. Overskuddet i virksomheden tæller jo med i vores personlige indkomst = vi kommer til at tjene for meget i forhold til SU, og skal så betale tilbage.
Så har jeg undersøgt muligheden for at benytte virksomhedsordningen, så vi bare kan spare pengene op i virksomheden (vi vil gerne bruge dem på at omregistrere virksomheden til et Aps.), og derfor kun betale 25 % i skat af pengene – så vidt jeg kan forstå. Men de tæller jo stadig med i vores personlige indkomst.
Hvis nu vi så ingen penge trækker ud, før virksomheden er omregistreret til et Aps (når vi har tjent kapitalen), og samtidig lader pengene blive i virksomheden – Hvad så med de penge som allerede har talt som personlig indkomst? Vi har jo i virkeligheden aldrig fået personlig gavn af de penge, men de har talt med i personlig indkomst og vi har betalt skat af dem? Bliver det så modregnet eller hvordan? :/
Jeg håber du forstår min problemstilling og har lyst til at bruge tid på den.
MANGE tak!
Med venlig hilsen
Troels
Hej Troels
Hvis I lader pengene stå i virksomheden og undlader at hæve dem, går de ikke med i beregningen af jeres SU. Pengene kommer til at tælle med som “delvist beskattede”, og når I senere hæver dem, kommer I derfor kun til at betale den skat, I ikke allerede har betalt med a conto skatten på 25%. Der kan være tale om en udskudt skat, hvis I bruger midlerne til at oprette et ApS med (og dermed får I stadig skattemæssigt gavn af dem).
Dog ville jeg i jeres tilfælde lige konsultere en skatteeksepert for at høre, hvordan man angriber selskabsdannelsen, når der som i jeres tilfælde er tale om tre ejere. For lige den konstruktion har jeg aldrig set gennemført før, så der kan være nogle udfordringer, som jeg ikke er opmærksom på.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 22. januar 2013
Dette spørgsmål har vi modtaget på Regnskabsskolens Facebook-side, og jeg vælger at besvare det her:
Hej regnskabskole
Efter at have søgt vidt og bredt på nettet, faldt jeg over jer, og jeg håber meget I kan hjælpe mig.
Jeg er en kreativ pige, som efter en del forespørgelser, nu overvejer at sælge nogle af mine kreative sysler på nettet, via Facebook og en hjemmeside jeg har fra tidligere. Det handler om hæklet, syet, malet ting og sager der popper ud af mit hoved, og altså på rent hobbyplan.
Mit spørgsmål er nu:
- Skal jeg betale skat af det jeg evt. sælger?
- Hvordan samler jeg bedst udgifter og indtægter så det ikke er alt for besværligt?
Et eksempel:
Jeg laver et tøjdyr ud af et par sokker jeg har købt for 20 kr. Det får øjne af garn til 10 kr nøglet og fyld til 120 kr posen. Det er syet på maskine med selvfølgelig indkøbt sytråd. Det tager ret lang tid at lave, så jeg sælger det for f.eks. 200,- Hvordan laver jeg en postering over dette? Jeg har jo stadig materialer tilbage som jeg så kan bruge til et andet tøjdyr engang. Og hvad er reelt mit overskud? Regner jeg arbejdstid ind i?
Jeg er simpelthen forvirret over reglerne – de er sgu ret kompliceret, så håber I kan hjælpe mig
På forhånd tak
Michelle
Hej Michelle
Det er jo dejligt, at dine syslerier er så efterspurgte.
Du skal ikke betale skat af hele dit salg, men af salget minus vareforbruget (og minus andre relevante udgifter, som knytter sig direkte til salget). Gem dine kvitteringer i en mappe og lav et regneark, hvor du tæller salg sammen i en kolonne og vareforbrug i en anden kolonne. Du kan ikke regne det præcise vareforbrug ud, men de ting, som du tager hul på (f.eks. en rulle sytråd) er en del af vareforbruget, også selvom der er tråd nok til mange projekter i en enkelt rulle.
Du kan læse mere på http://hobbyvirksomhed.dk om, hvordan reglerne adskiller sig fra reglerne for de erhvervsdrivende virksomheder.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 19. december 2012
Hej Anette
Jeg hjælper min veninde med bogføringen og regnskabet og har et par spørgsmål, jeg ikke kan finde et skræddersyet svar på, og håber, du kan sætte punktum på sagen.
Her er det ene (som er delt i to), og det drejer sig om “fri telefon” (kapitel 3.6 i din bog om fradrag, 2012, s.70). Jeg citerer: “Hvis man har adgang til at bruge virksomhedens telefoner privat, skal man beskattes af 2.500 kr. Husk lige, at man skal beskattes, bare man har muligheden for at ringe privat – uanset om man gør det eller ej. For selvstændige betyder det, at man i praksis lige så godt kan trække alle telefon- og internetudgifter fra, både på kontoret og hjemme, og så lade sig beskatte af fri telefon.”
Først en lille bemærkning der opstod da jeg læste den første sætning her: Hvis jeg, som kontoransat funktionær (uden firmamobil eller hjemme-pc) i et stort firma, lejlighedsvis godt må ringe privat fra min fastnet skrivebordtelefon, er det underforstået, at jeg skal beskattes af en ekstra 2,500 kr.? (Jeg ved godt at “lønmodtager” er omhandlet på s.68, men mit spørgsmål er mere specifik.)
Men mit hovedspørgsmål er nemlig ad. den citerede tredje sætning: Hvis min veninde (som er ejer af en enkeltmandsfrisørsalon) kun har fastnettelefon (dvs. alle evt. mobilomkostninger holdes privat), slipper hun ikke for at betale fri-telefon-skat?
Glæder mig til dit kommentar.
Venlig hilsen, Martin
Hej Martin
For det første: Hvis man i enkelte tilfælde bruger sin arbejdsgivers telefon til private opkald i arbejdstiden, udløser det ikke beskatning af fri telefon.
For det andet: Jeg mener ikke, at din veninde skal beskattes af fri telefon, fordi der er tale om en fast installation på virksomhedens adresse, såfremt der er rimelige og fornuftige telefonudgifter i privaten, herunder at din veninde betaler for en mobiltelefon.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 8. december 2012
Hej Anette
Fantastisk du laver sådan en blog :-) Jeg er startet som selvstændig zoneterapeut ved siden af mit 30 timers arbejde. Har anskaffet mig et cvr.nr. (momsfritaget grundet behandler), tilmeldt forening, forsikring osv. Det betyder SKAT har sat mig til at tjene 100.000/år – chock … men det skal jeg jo så ind og rette i forskudsopgørelsen.
Indtil nu har jeg ikke tjent noget, men det kommer jeg til fra næste år, da jeg har fået lavet en aftale hvor jeg skal komme engang om måneden i et firma :-) Jeg har også indrettet et klinikrum hjemme (hvor der ikke findes private ting) samtidig med jeg har et lille entre og gæstetoilet som klienterne kan anvende. (Har selv en bryggersindgang og badeværelse).
Mit spørgsmål lyder: Må jeg fratrække de fulde udgifter, f.eks. håndklæder, vaskepulver, cremer, bøger, kurser, lokaler, tlf. osv. så kun det der er til overs oplyses som indtægt?
Mange hilsner
Anne
Hej Anne
Du kan uden bekymring fratrække de midler, du bruger i behandlingen, f.eks. cremer, håndklæder, sæbe mv. Og almindelige kontorholdsudgifter, f.eks. telefon, printerpapir, hjemmeside og den slags. Med hensyn til lokalerne og kurserne, er der en hel række overvejelser, der skal ind over – ingen helt faste regler. Men du kan købe Bogen om fradrag lige her: http://regnskabsskolen.dk/boger/bogen-om-fradrag/ - og ved hjælp af den danne dig et fint overblik over, hvad du må, også med hensyn til faglitteratur. Med hensyn til lokalerne, kan du starte her: http://anettesand.dk/2010/fradrag-for-kontor-i-hjemmet/, hvor der står en hel del om emnet.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 3. december 2012
Hej Annette,
Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg rent bogføringsmæssigt skal køre lagerstyring eller blot udgiftsføre mit varekøb direkte som vareforbrug.
Jeg har en virksomhed, hvor hovedparten af de bestillinger vi får, bliver leveret direkte til kunde fra importør i et ‘dropshipping’ lignende set-up.
Her giver det jo god mening at udgiftsføre direkte som vareforbrug, fordi varekøbet følger salget. Men jeg har også en del varer ind over eget lager. Her er lageromsætningshastigheden relativt høj, så forskydningen i tid fra varekøb til salg er måske max. 4 uger.
Det gennemsnitlige varelager udgør omkring kr. 100.000,- opgjort i kostpriser, og den årlige omsætning ligger lige i underkanten af kr. 3.000.000.
Mit spørgsmål er således, om det vil være ok, at udgiftsføre varekøb til lager som direkte vareforbrug, eller hvorvidt det skal bogføres ind over varelager > vareforbrug, hvilket naturligvis er en mere administrativ tung øvelse.
Tak på forhånd, Morten
Hej Morten
Det vil være helt i orden, at du driftsfører udgiften til varekøbet i løbet af året. Men så skal du i forbindelse med årsafslutningen lave en varelageroptælling. Den del af dine vareindkøb, som ikke er medgået til salget (endnu), skal bogføres i debet på varelagerkontoen og i kredit i driften. Så går det hele op – uden at du skal til at holde løbende lagerstatus.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 30. november 2012
Hej Anette,
Jeg har en lille tjans, hvor jeg kører rundt og tjekker priser på brændstof – og sender en faktura på dette. Omsætningen er begrænset, under 30.000/år.
Vil man betragte dette som hobbyvirksomhed? Jeg anvender min private bil til formålet, og kører ca. 50 km pr. gang. Er der fradrag jeg kan anvende i denne henseende?
mvh
Peter
Hej Peter
Du skal jo betale skat af din indtægt, men du må også gerne fradrage den kørsel, som du foretager for at kunne tjene pengene. Det er nødvendigt, at du sørger for (god) dokumentation, netop fordi jobbet består i meget kørsel. Det betyder ikke noget i dette tilfælde, om vi taler om en hobbyvirksomhed eller en erhvervsdrivende virksomhed.
Dbh.
Anette
Skrevet af Anette den 21. november 2012
Hej Anette
Jeg er tegnsprogstolk og lærer. Jeg arbejder p.t. som lærer, men ville gerne tolke lidt i min fritid. Kræves der et cvr-nummer hvis jeg skal tolke, eller må jeg gerne tjene op til 30.000 kr (som lønsumsmodtager) før et cvr-nummer er påkrævet?
På forhånd tak
Mvh
Lene
Hej Lene
Der er ikke noget problem i, at du starter med at tolke uden at blive registreret. Så længe du ikke tjener over 80.000 kr. årligt. Derimod kan du måske komme ud for, at nogle af dine brugere/kunder har brug for et cvr-nummer for at kunne betale regningen.
Dbh.
Anette
