Skrevet af Anette Sand den 20. juni 2009
Her ser I en stiftende generalforsamling. Foreløbig er der kun 10 Diplombogholdere i Danmark, og jeg tror nok, at de alle har meldt sig ind i den nye forening. Du kan finde Foreningen af Diplombogholdere her.

Skrevet af Anette Sand den 2. februar 2009
Brian Brandt, som du måske kender fra hans udmærkede iværksætterblog har startet e-bogsforlaget Myll. Tillykke til Brian med den nye virksomhed.
Siden Franciskanerserien er blevet trykt i små oplag og vi jævnligt løber tør for bøger, virker det som en naturlig ting at overgå til e-udgivelse. Lige pt. er der frit valg, men efterhånden som vi løber tør for trykte eksemplarer, vil vi alene sælge Franciskanerserien gennem Myll.
Du kan fra i dag købe Franciskanerserien som e-bøger og dermed få leveret med det samme. Klik på et link for at komme til Forlaget Mylls bogsalg:
Iværksætterord
Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder
Nøgletal i praksis
Dine første ansatte
En aftale er en aftale
Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat
Skrevet af Anette Sand den 19. september 2007
Den største fornøjelse ved at være bogholder/regnskabschef/økonomimedarbejder i et servicefirma som Inloco Regnskab er at være med på sidelinjen i små virksomheder, som bliver til store successer. Hos os, hvor fleste af vores kunder er iværksættere, er det en del af hverdagen at tale om, hvordan vores forskellige kunder udvikler sig med lynets hastighed, med overraskende resultater og ved hjælpe af hidtil utænkte ideer. Vi bliver dygtige til at håndtere vækst :-), for ind imellem går det meget, meget stærkt.
På Iværk07 var der mange af vores kunder og samarbejdspartnere, som holdt foredrag, havde stand eller på anden måde bidrog aktivt. Flere af dem har vi fulgt siden de var bittesmå – og nu er de så enten i “standstørrelse” eller har gjort sig så positivt bemærket, at de bliver holdt frem som eksempel.
Bag hver eneste succes er der mindst en person, som har udvist stor tro, viljestyrke og mod. For nogle går det let, for mange er der megen modvind og perioder med storm, men ukuelige sjæle klarer skærerne, og det afføder stor respekt. Og når så alt det hårde arbejde ender med smukke resultater, er det så velfortjent. Bedre kunder kan man ikke have.
I dag havde bObles besøg af Kronprinsessen, se billederne på TV2s hjemmeside (billede 3 og 4). Ikke et besøg her i Danmark, men i forbindelse med kronprinseparrets reklamefremstød for danske virksomheder i USA. Og det er netop et af de markeder, hvor bObles populære børnemøbler er ved at blive meget populære. Meget kvalificeret reklamearbejde fra det meget unge firmas side. Det ender med, at de skal have en hel regnskabsafdeling, hvis det fortsætter sådan.
Skrevet af Anette Sand den 10. juli 2007
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Anette skal huske visitkort, når hun tager i byen
Hmm….
Skrevet af Anette Sand den 25. maj 2007
Blandt iværksættere og selvstændige er det alment kendt, at kontoudtog fra SKAT er både helt håbløse at få fat i (ekspeditionstid på 1-2 uger)og næsten umulige at læse. Og det til trods for, at de virksomheder, som beder om at få kontoudtoget, ind imellem er dem, som har mest brug for en pædagogisk og opbakkende holdning fra SKATs side, fordi der måske er gået rod i betalingerne af den ene eller anden årsag. Tålmodige skattemedarbejdere ved dette og læser derfor gerne højt fra deres skærmbilleder i håb om at undgå senere at skulle forklare sammenhængen i
kontoudtogene, som klart nok hører til i en anden tidsalder og i virkeligheden burde udstilles på museum sammen med matrixprintere og røde IBM-skrivemaskiner med slettetast og hukommelse, selvom kontoudtogene nok ikke vil blive lagt i samme vemodige kategori som de to slidstærke maskiner.
Så det er en fornøjelse at viderebringe glædelige nyheder fra sædvanligvis velunderrettet kilde: Revisonsfirmaet H. Martinsen som vil vide, at det snart – dvs. omkring årsskiftet 2008 – er overstået: SKAT vil samle alle indbetalinger på én konto og moderisere systemet, så man kan se sine indbetalinger via en internetadgang.
Nydeligt – vi glæder os.
/Anette
Skrevet af Anette Sand den 26. april 2007
Det er jo en stor fornøjelse at møde iværksættere, som tror på en idé og så være med på sidelinjen, mens de gennemfører deres projekt. Og kvinderne bag bObles har gjort det med stil. En serie helt fantastiske produkter er sat i produktion, de er meget populære, og der er ingen grund til ikke at forvente en betydelig international markering fra bObles side.
Det er naturligvis helt på sin plads, at Bolettes Blædels funktionelle og smukke børnemøbler/legetøj/multisager kommer på Museum of Modern Art – men det er både usædvanligt og flot, at den unge virksomhed er nået så langt allerede.
Vi gratulerer.