Skrevet af Anette Sand den 6. juli 2010
Strøgaver er en populær reklameudgift: Vi får produceret nogle genstande med vores logo på. Typisk noget, som har en eller anden sammenhæng med vores virksomhed. Gerne noget sjovt og pudsigt, som modtagerne husker og helst noget, de tager med sig og bruger ofte, så logoet bliver synligt mange gange. Nøgleringe, lommeregnere, lightere, kuglepenne, balloner, musemåtter, t-shirts, bolsjer – mulighederne er næsten uendelige. Men kun næsten: For at kvalificere sig til at være en strøgave, som i modsætning til repræsentationsgaver er fuldt fradragsberettiget, skal nogle krav være opfyldt. Der er i alt fire betingelser:
1. Strøgaven skal være af ubetydelig værdi (Vejledende: under 100 kr. pr. enhed)
2. Modtagerne skal være en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder
3. Der skal derfor være produceret i et større antal
4. Virksomheden skal have reklameværdi ved at have logo/bomærke eller tilsvarende synligt på strøgaven
Det kan altså ikke nytte noget at lave 50 USB-sticks med logo, hvoraf de 10 går til personalet, de 20 til de bedste/største/sødeste kunder, 10 til forretningsforbindelser og de sidste til interne backups. Så er kravet om en ”ubestemt kreds af modtagere” ikke opfyldt. Derimod er det OK at få produceret 50 USB-sticks, som man har med på messe for at give produktkataloget til de nye kunder, man måtte møde, med hjem i elektronisk form.
Strøgaver er undtagelsen for reglen om, at gaver er repræsentation. Dog kan du ikke lave en kreativ vinetiket og sætte på vinflasker og dermed trække hele udgiften fra: Uanset at du laver mange logovinflasker, også så mange, at du ikke ved, hvem der får dem og vinen koster under 100 kr. flasken: Vin i hele flasker er altid repræsentation – eller personalegave. Ikke en strøgave.
(Hvis du serverer vin eller kaffe fra en bod i supermarkedet, på messer eller på gågaden for at gøre opmærksom på din virksomhed, kan du trække udgiften 100% fra.)
Skrevet af Anette Sand den 22. marts 2010
Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.
Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning. Derfor:
Bespisning på arbejdspladsen
Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.
Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.
Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.
Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte
Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en ”velfærdsordning”. De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er ”uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”
En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om ”generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.
Overarbejde
Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.
Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.
Personalemøder
Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.
Kantineordning
Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne. Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.
Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.
Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 – 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede – og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.
Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.
I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder
Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.
Ellers er der tale om rejseudgifter – det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.
Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.
Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.
Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog for 169 kr. inklusive moms lige her.
Skrevet af Anette Sand den 18. marts 2010
Hej Anette
Jeg har tit fundet gode løsninger på din side og håber, nu at du kan hjælpe mig denne gang.
Det drejer sig om bogføringen af eget vareforbrug. Jeg anvender Summa 3 Enterprise. Jeg vil gerne have mit lager nedskrevet når jeg bogfører mit eget forbrug. Hvordan gør jeg det korrekt? Jeg kan se at jeg har en konto 2810 forbrug af egene varer, men mener at den bør have købsmoms – da der vist er noget med at jeg skal “returnere” købsmomsen.
Håber, at du kan beskrive arbejdsgangen for mig.
Du har ret. Når du bogfører dit forbrug af egne varer, skal det være på en konto med moms. Den laveste pris, du skattefrit kan udtage varerne til, er anskaffelsesprisen + moms. Så gå ind i din kontoplan og korriger momsen på den konto. Herefter bogfører du dit forbrug på kontoen i kredit og afstemningskontoen kan så være “mellemregning” eller “hævet kontant i virksomheden”.
Skrevet af Anette Sand den 20. februar 2010
I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:
Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien - for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?
Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?
Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.
Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.
Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.
Skrevet af Anette Sand den 9. december 2009
Allerede var der i sidste år i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.
For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:
Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.
Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.
Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.
Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød.
Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.
Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag, hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.
Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.
Fortsat glædelig december :-)
Skrevet af Anette Sand den 4. december 2009
Multimediebeskatningen som fra 2010 erstatter “fri telefon” og forskellige ordninger vedrørende hjemmearbejdsplads er en alt-eller-intet-ordning: De 250 kr., man skal beskattes af månedligt, dækker nemlig både telefon, internet og IT udstyr hjemme. Og beløbet bliver ikke mindre af, at man kun har et af goderne til rådighed.
Som noget nyt skal begge ægtefæller beskattes, hvis de begge har adgang til de goder, så for nogle bliver det dyrere mens der er en klar besparelse for andre. For mange er det en fordel, at også selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet – de gamle regler var (er) rodede.
SKAT har udgivet et lille skrift om emnet. Hent SKATs pjece om multimedieskatten her.
Skrevet af Anette Sand den 10. november 2009
Ifølge supermarkeder, e-mailkampagner og kataloger er det på høje tid at begynde at tænke på julegaver. Og taler vi forretningsmæssige gaver, er det vel også en af de ting, man lige så godt kan ordne i god tid. Derfor:
Julegaver til ansatte
Har du medarbejdere i din virksomhed, må du gerne give dem en julegave – og også uden, at medarbejderen bliver beskattet af gaven. Betingelsen er, at gaven koster under 700 kr. inklusive moms. Og der må ikke være tale om et gavekort, det skal være en “tingsgave”.
Medarbejdere er i denne forbindelse ansatte, frivillige medarbejdere (f.eks. praktikanter) og eventuelle bestyrelsesmedlemmer – lønnede eller ulønnede. Medarbejdere er ikke: Freelancere, som skriver faktura til dig, samarbejdspartnere og din egen familie, uanset at de kan betragtes som frivillige medarbejdere, fordi de lejlighedsvis giver en hånd med i forretningen.
Bogføringsmæssigt: Udgiften bogføres på en konto uden momskode i gruppen “personaleudgifter”.
Julegaver til forretningsforbindelser
Kunder, samarbejdspartnere, freelancere og andre, som du vil give en hilsen i anledning af den forestående højtid, kan også få en julegave. Her gælder ingen beløbsgrænse, men gaven skal forekomme naturlig i forhold til samarbejdsforholdet. Det vil sige, at gavens størrelse skal virke rimelig, ikke overdreven.
Der er kun 25% fradrag på denne type gaver, og intet momsfradrag. Det er altså dyrere at give gaver til kunderne end til personalet.
I bogføringen skal gaver til forretningsforbindelser placeres under Repræsentation, og du bogfører hele udgiften ind i regnskabet. Det begrænsede fradrag er noget, man ordner i forbindelse med årsregnskab/årsrapport.
Så det er bare et spørgsmål om at komme ud og finde noget, som gavemodtagerne værdsætter.
Skrevet af Anette Sand den 2. november 2009
Kl. er 7.30, og jeg er lige kommet hjem efter at have været i TV2s Go Morgen Danmark, hvor jeg sammen med en medarbejder fra Microsoft skulle tale om frynsegoder. På TV2s hjemmeside har de også skrevet en artikel om emnet:
http://go.tv2.dk/article.php/id-26104756.html
Indslaget kan man se her:
http://go.tv2.dk/video.php/id-26133507.html
Skrevet af Anette Sand den 7. oktober 2009
Der er mange ændringer på vej som følge af regeringens nye skattereform. Uden at løfte sløret for meget, kan jeg vist roligt sige, at der både er fordele og ulemper i vente for vi selvstændige fra 2010 og frem. Måske er der nogle ting, som med fordel kan komme på plads allerede fra 2009?
Regnskabsskolen har inviteret skatteekspert Bent Zimmermann til at komme og fortælle om skattereformen. Det foregår som et fyraftensarrangement den 12. november – og du skal være så hjertelig velkommen.
Yderligere information og tilmelding til mødet om skattereformen her.
Skrevet af Anette Sand den 7. august 2009
Så er pakningen i fuld gang: De, som har forudbestilt Bogen om Fradrag får den på udgivelsesdagen, mandag den 10. august.
Det er bogen, du ikke kan undvære: Den handler om, hvorfor du og din nabo ikke må trække de samme udgifter fra i jeres virksomheders skatteregnskab. Du lærer selv at vurdere dine fradag. 75% af bogen er et opslagsværk vedrørende de 29 mest interessante fradrag: Frynsegoder, rejser, faglitteratur, sundhedsudgifter, uddannelse, reklame, kontor i hjemmet og meget mere. Med både 2009- og de nye 2010-regler.
Forfatterne Søren Revsbæk og Anette Sand. Vi fører dig gennem junglen af fradragsregler, viser dig de farbare stier og hvor, der er “no-go”.
Pris: 169 kr. (inkl. moms + porto).
Læs mere – og bestil dit eksemplar her.
