Skrevet af Anette Sand den 2. januar 2012
Hej. Jeg vil gerne starte et firma som Kranio-Sakral terapeut (jeg er ansat i et firma om lønmodtager på deltid ved siden af, og fortsætter indtil videre med det). Jeg har taget et Basis-kursus samt KST-1 og KST-2 på uddannelsesstedet. Jeg planlægger at tage KST-3 også indenfor de næste 6 måneder. Jeg har haft en del udgifter til briks, stole, bøger, skeletter mv – og også til kurserne selvfølgelig. I øjeblikket laver jeg gratis øve-behandlinger, men vil begynde at tage penge for det, når jeg har taget KST-3. Jeg er sikker på at holde mig under de 50 000 kr/år i starten, da det er en bibeskæftigelse.
Spørgsmålet er: Skal jeg finde et navn og registrere mig nu i 2011 – så jeg kan få et fradrag for mine indkøb og kan skrive en regning til folk i løbet af 2012? Hvad hvis jeg kun har haft udgifter i 2011 og ikke indtægter – vil det blive accepteret?
Hvornår skelner man mellem grunduddannelse og efteruddannelse? Kurserne er dyre og jeg vil gerne kunne trække dem fra – der er ikke sådan en grunduddannelse indenfor faget, men bare moduler og specialer.
På forhånd tak for svaret – mvh Maj
Hej Maj
Det kan som regel ikke betale sig at oprette et firma “med tilbagevirkende kraft” bare for at få trukket nogle udgifter fra. For sammen med firmaoprettelsen kommer der også nogle øgede krav – f.eks. skal du opfylde kravene i bogføringsloven, du skal afregne moms (i det mindste indtil du evt. bliver momsfritaget) og gennemgående leve op til reglerne. Derimod kan du godt finde et navn, lave en hjemmeside mv., selvom du ikke driver en selvstændig virksomhed endnu men bare har en hobbyvirksomhed.
Hvis/når du på et senere tidspunkt starter en erhvervsdrivende virksomhed vil du kunne indskyde genstande, som du har købt, i virksomheden til en realistisk brugtpris, og dermed alligvel få fradrag for dem.
Uddannelsen kan du derimod ikke frarage. Især ikke i en periode, hvor du ikke har indtægter netop fordi du ikke er færdiguddannet. Du vil senere kunne trække relevant efteruddannelse fra, men præcist hvornår et kursus opfattes som grund- og efteruddannelse kan jeg ikke svare på her – der er mange hensyn at tage, så da skal jeg have en hel konkret sag for måske at kunne sige noget om, hvordan SKAT evt. vil vurdere spørgsmålet. Men det uddannelsesforløb, som du er i gang med nu, vil ikke være fradragsberettiget – firma eller ej.
Skrevet af Anette Sand den 17. august 2011
Hej Anette.
Jeg har fra min revisor fået indskærpet at jeg skal fremsende original kvitteringer fra alle former for indkøb jeg foretager i virksomheden.
Nu er jeg den type, som undsiger mig papir og helliger mig “digitale dokumenter” – Mit spørgsmål er nu om
følgende praksis er lovlig:
1. Jeg køber en “til-mit-erhverv-relateret” ydelse (Eks. P-billet, kontorartikel, software, etc).
2. Jeg scanner min kvittering og får en eksakt digital udgave af kvitteringen i et PDF-format.
3. Jeg fremsender dette format til Revisor, backupper PDF-dokumentet på egen computer (og harddisk) og destruerer den fysiske kvittering.
Må man det?
Ja, det må man godt. Det er muligt, at det tager din revisor længere tid at gennemgå materialet, når han (hun) får det elektronisk, men det er helt OK at opbevare det og destruere de fysiske bilag. Dog er det din pligt at sørge for tilstrækkelige sikkerhedskopieringer: At din PC og harddisk går i stykker samtidig er ikke SKATs problem – så er du mildt sagt på røven. Derfor skal du tage ekstra backups og opbevare dem et andet sted, så du kan være 100% sikker på, at du kan levere materialet, hvis SKAT har brug for det.
Bilagene skal nummereres, lige som de skal med fysiske bilag: Dvs. det bilag, som har nr. 1 i bogføringen skal også have nr. 1 i dit digitale ringbind.
Skrevet af Anette Sand den 11. august 2011
Tak for god og informativ brevkasse.
Spørgsmålet vedrører LØNSUMSAFGIFT. Er beregningsgrundlaget: “Personlig indkomst fra virksomhed” eller “resultat af
selvstændig virksomhed” eller “personlig indkomst”. Forskellen mellem de to første er at der er fratrukket kapitalafkoas i virksomhedsordning og AM bidrag i “personlig indkomst fra virksomhed. Spørgsmålet er altså om der betales først lønsumsafgift og derefter AM bridrag af det samme beløb?
Mange sommerhilsner Karin
Beregningsgrundlaget er udbetalt løn + virksomhedens overskud/resultat af selvstændig virksomhed. Det vil sige, at du betaler både lønsumsafgift og AM-bidrag af de samme beløb.
Skrevet af Anette Sand den 9. august 2011
Hej Anette.
Så vidt jeg ved gælder det at, hvis et multimedie bruges både privat og erhvervsmæssigt, kan der kun fradrages den erhvervsmæssige andel af momsudgifterne – den del af momsen der ikke kan fradrages momsmæssigt, kan man fratrække i den skattepligtige indkomst.
Mit spørgsmål er: Hvordan bogføres dette fradrag?
Mvh.
Johnny
Det er (desværre) korrekt: Forestil dig hvilket rod vi kan få ud af det i en virksomhed med 10 sælgere, som alle har en mobiltelefon til rådighed.
Du skal lave en vurdering af, hvor meget multimediet, f.eks. mobiltelefonen, bruges erhvervsmæssigt. Og så skal du, når du bogfører udgiften ikke bruge en konto med fuld moms, men lave en ny momskode. Hvis f.eks. du taler halvt privat og halvt erhvervsmæssigt i mobiltelefon, må du afløfte 12,5% moms. Se e-conomics vejledning i beregning af momskoder her.
Hvis du ikke vil rode med momskoder, kan du bogføre helt uden moms hele året, og så i forbindelse med 4. kvartals afregning lave en manuel bogføring, hvor du beregner, hvor meget moms, du må afløfte og bogfører det direkte på købsmomskontoen (med mobilkontoen som modkonto, hvis det er en mobiltelefon, vi taler om).
Skrevet af Anette Sand den 7. august 2011
Hej Anette
Jeg driver virksomhed i en selskabskontruktion med et holding og et driftselskab. Det drejer sig om en konsulentvirksomhed så driftomkostningerne er stabile. Det betyder at jeg på et tidspunkt i løbet af året, fx. august, nu ved at min omsætning nu er rent overskud hvorefter der oparbejdes en stor likviditet i driftselskabet. Denne likviditet overføres til holding som udbytte efter årsregnskabets afslutning, som jo afhænger af revisor m.m., men typisk i april.
Så en del af likviditeten ligger i driftselskabet i op til 7 måneder. Mit spørgsmål : Har jeg nogen muligheder for at flytte min likviditet op i holding tidligere ?
Godt spørgsmål. Jeg ved, at de regler er opdateret og for at være helt sikker på at give et korrekt svar, har jeg tjekket med Søren Revsbæk, som er min bestyrelsesformand, og har helt tjek på den slags. Her er hans svar:
“Hvis man gerne vil flytte sin likviditet i løbet af året, skal man gøre det som ekstraordinært udbytte. Det betyder at selskabets ledelse, uden at holde generalforsamling og før regnskabsåret er slut, kan besluttet at give udbytte og på den måde sende pengene videre til holdingselskabet. Uden at vente til næste forår.
Hvad kan man så udlodde som udbytte ekstraordinært? Det samme som almindeligt udbytte, d.v.s. almindeligvis overskud efter skat og det som er forsvarligt for selskabets økonomi. Man kan altså ikke “tømme kassen,” hvis der er regninger eller skal som skal betales.
Der er dog et par ting, man skal huske.
For det første: Ledelsen skal have bemyndigelse. Det behøver ikke stå i selskabets vedtægter at ledelsen kan lave ekstraordinært udbytte, men det skal mindst besluttes på den ordinære generalforsamling. Hvis ikke man har fået gjort det, kan man indkalde til ekstraordinær generalforsamling og give ledelsen bemyndigelse. Typisk vil det være bestyrelsen som bemyndiges, men hvis ikke der er nogen bestyrelse så direktionen.
For det andet: Hvis man beslutter udbytte mere end 6 måneder fra sidste regnskabsår, skal der laves en “mellembalance.” Hvis man f.eks. vil beslutte udbytte i begyndelsen af august, skal der laves en mellembalance for tiden 1. januar – 31. juli. Mellembalancen er i virkeligheden et mini-regnskab, hvor man udover udtræk fra bogføringen skal lave ledelsespåtegning, noter og specifikationer som man ville, hvis det var det ordinære regnskab. Det er altså lidt omstændeligt, navnlig i de helt små “enmands-”selskaber, men på den anden side behøver det jo ikke fylde så meget. Hvis selskabet revideres skal mellembalancen også revideres.
Du skal ikke sende mellembalancen ind nogen steder, men mellembalancen er din dokumentation for at der er penge til at lave det ekstraordinære udbytte.
Hvis udbyttet besluttes inden der er gået 6 måneder fra sidste regnskabsår kan man bruge sidste årsregnskab som mellembalance.
Med venlig hilsen
Søren Revsbæk
Registreret revisor”
Skrevet af Anette Sand den 7. juni 2011
Nu har skat/moms jo anerkendt, at bespisning af egne medarbejdere i egen kantine, hvis det er afgørende for arbejdets udførelse, er momsfrit, og ikke jeg har misforstået det.
Hvad nu hvis man slet ikke har en kantine. Det kunne være et arbejdssjak som bygger en bro, og arbejder 12 timer om dagen – eller et filmhold som laver en film udendørs – 12-14 timer og dagen, og nødvendigvis skal kunne bespises ved normale måltider, og ha en vand til rådighed i middagsheden.
Her er der jo ikke egen kantine, og måske firmaet slet ikke har et domicil med en sådan, fordi medarbejdere og lejlighedsansatte eller honorar/projekt ansatte – altid arbejder “ude i marken”.
Har du noget som helt – uforpligtende bud på, om det så vil være 25% af momsen der kun kan fradrages, eller hvordan mon?
Du har ikke misforstået det – blot lægger du for megen vægt på det med kantinen. Det har ingen betydning, om virksomheden har en kantine eller ej. Det, der gør forskellen er formålet med bespisningen. Og som du beskriver det, har I ikke fradrag for momsen, fordi bespisningen ikke tjener til at effektivisere et møde eller et seminar med fagligt indhold. Jeg klipper lige fra SKATs styresignal om emnet hos Taxcon:
Ved vurderingen af om den vederlagsfri bespisning m.v. finder sted med henblik på varetagelse af et strengt erhvervsmæssigt formål, må der efter SKATs opfattelse sondres mellem forskellige former for servering.
Det er SKATs opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål.
Betingelserne for fradragsret for servering under møder i virksomheden anses for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
- møder med forretningsforbindelser
- bestyrelsesmøder
- interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage
- interne kursusaktiviteter
Betingelserne for fradragsret anses ikke for opfyldt i følgende tilfælde (ikke udtømmende):
- daglig bespisning af medarbejdere
- gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne
- sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o. lign.)
- markering af medarbejderes fødselsdage, jubilæer mv.
- generalforsamlinger
Det vil sige: Holder I et byggemøde, er serveringen under byggemødet omfattet af den nye regel, og du kan afløfte momsen fuldt ud. Men den daglige servering af vand/mad er ikke.
Skrevet af Anette Sand den 5. juni 2011
Hej Anette
Jeg har et enkeltmandsfirma og har nu “solgt” min private bil til mit firma. Nu er spørgsmålet: hvilke omkostninger i forbindelse med bilen kan firmaet betale?
Kan alt som benzin, parkering, værksted, dæk, omkostninger ved ferieture betales af firmaet?
Bedste hilsner
Poul
Hej Poul
Hvis bilen ejes af virksomheden, kan alle udgifter til bilen betales af firmaet. Du skal så beskattes af værdien af at have bil til rådighed, mindst 40.000 kr. årligt, så på din lønseddel skal du tilføje fri bil og sørge for løbende beskatning. Er der tale om en personligt ejet virksomhed, kan der være tale om fordeling af udgifterne i forhold til forbrug, og da skal du føre kilometerregnskab, så man i slutningen af året kan beregne, hvor stor en andel, du selv skal betale. Men som udgangspunkt kan alle udgifter bogføres ind i virksomhedens regnskab.
Dbh
Anette
Skrevet af Anette Sand den
Hej Anette
Jeg er i tvivl om beregningen af 15% diæt reduktionen for morgenmad. Beregnes den kun på hele døgn eller også
på timer?
F.eks. en rejse på 2 døgn og 17 timer. Samlet diæt er 1232,32, men er reduktionen 2 gange 68,25 eller 2,708 (2 + 17/24) gange 68,25?
Er der en regel omkring dette eller bestemmer man selv?
Mvh
Jan
Hej Jan
Reduktionen er antal måltider: Hvert måltid beregnes til et beløb (for morgenmads vedkommende er det 15% af døgnsatsen for diæter, altså 68,25 kr.). Så tæller du op: Hvor mange gange har du rent faktisk fået morgenmad betalt på turen? Det er det antal, der skal fradrages i den udbetalte diætsats. Brug evt. mit rejseafsregningsskema.
Dbh
Anette
Skrevet af Anette Sand den 7. april 2011
Hej Anette,
Jeg står for at skulle indkøbe noget software via nettet i USA. Hvordan bogføres dette i SummaSummarum?
Der er jo noget VAT som det hedder i USA der skal afregnes/udlignes, men kan ikke finde dette i standard kontoplanen.
Du skal ikke betale den amerikanske moms: Når man handler uden for EU, skal alle handlerne foregå momsfrit. Du kan ikke trække din US-moms fra i dit danske momsregnskab men kan evt. bogføre hele udgiften inkl. US-moms på en momsfri købskonto. Såfremt købet er registreret, vil du modtage en importspecifikation fra SKAT, hvor det bliver opgjort, hvor meget du skal indberette som erhvervelsesmoms vedr. ydelser.
Skrevet af Anette Sand den 21. marts 2011
Hej Anette.
Spændende hjemmeside du har.
Jeg har forsøgt mig lidt forskellige steder at finde nøgletal til at budgettere en ny restaurant men det er ikke lige
til. Min egen revisor henviser til HORSTAS nøgletal men de er jo kun gennemsnitlige. Så mit spørgsmål er
hvor mange procent af en omsætning budgetterer man til:
Løn, Vareforbrug, Husleje, El/gas/vand/varme, samt øvrige udgifter (admin, revision, telefon etc.)
Håber du kan hjælpe mig.
Tak for din mail, jeg er glad for at du synes om bloggen. Dit spørgsmål derimod er lidt sværere at svare på. Hvis du har adgang til HORSTAs data, er det faktisk et godt bud, ellers ville jeg i dit sted overveje at spendere kr. 1.600 for at deltage i deres nøgletalskonference. Både fordi du der kan få en masse officiel statistisk men ikke mindst, fordi de øvrige deltagere vil være rigtig gode sparringspartnere for dig, og du skal jo ud at have et netværk inden for branchen.
Vareforbruget (køkkenprocenten) og lønningerne er de krititske faktorer. De øvrige udgifter er faste, dvs. du kan ikke gøre ret meget ved dem undervejs, og de er stort set ikke afhængige af, om der er travlt = et stort salg eller alt for god tid = et lille salg i restauranten. Derfor gælder det om at få den del så lille så muligt, og de kan ikke beregnes som en procentdel af omsætningen.
Lad os – som tænkt eksempel – forestille os, at du bruger 30% af omsætningen på varekøb og har “øvrige faste udgifter” inklusive lønninger på 100.000 kr. månedligt. Så ser tallene sådan ud:
Dækningsgrad: 70
Faste omkostninger: 100.000
Nulpunktsomsætning (altså hvor meget du skal sælge for, for ikke at få underskud): 142.857
Du kan se beregningen af nulpunktsomsætningen her.
Dbh
Anette
