Brevkasse: Fri bil – to biler

Skrevet af Anette Sand den 31. januar 2012

Jeg er selvstændig erhvervsdrivende med et enkeltmandsfirma og har en bil i firmaet som jeg bruger privat. Jeg bliver beskattet af bilen (“fri bil”) og det har fungeret meget godt. Min kone kører ofte bilen og lige pt har jeg selv brug for en bil da jeg har en ny kunde som ligger længere væk. Til det vil jeg leje en bil (kun firmakørelse) i en måned eller to. Er det muligt at fratrække udgiften og benzin til den lejede bil, selvom jeg har fri bil ved siden af?

I virkeligheden har du jo så to biler til rådighed. Som hovedregel betyder det Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal beskattes af to biler, men du skal altid mindst beskattes af den dyreste. Hvis du f.eks. i marts og april lejer en bil, som er dyrere end den, virksomheden normalt stiller til rådighed for dig, vil din beskatnings stige – med samme beregningsmetode som ellers, også selvom bilen er lejet.

OBS: Læs nedenstående kommentar fra Kasper

Edit 1.2.12: Efter en lang og god debat på Facebook, vil jeg konkludere: Du må hellere spørge SKAT eller din revisor i hvert enkelt tilfælde, hvis du mener at kunne blive fri for at betale SKAT af hver bil, hvis du har mere end en til rådighed.

Kørselsgodtgørelse til ansatte

Skrevet af Anette Sand den 29. januar 2012

Jeg får mange spørgsmålsmål i brevkassen, som jeg ikke kan besvare alle sammen om det samme emne: Forskellige variationer over emnet: “Hvad har jeg ret til fra min arbejdsgiver i diæter og – især – kørselsgodtgørelse”. At få udbetalt kørepenge efter kørebog kan være en attraktiv gode, i hvert fald hvis man kører i en lille og billig bil: Den skattefri takst på 3,80 kr./km. (2012) de første 20.000 km. rækker langt.

Imidlertid er kørselsgodtgørelse ikke en rettighed, som alle medarbejdere automatisk har. Det afhænger af den aftale (ansættelsesbrev eller overenskomst) som medarbejderen har med arbejdspladsen. Heller ikke beregningsmåden er fastlagt ved lov.

Derfor – og som svar til flere:

• Kørepengenes størrelse fastsættes af virksomheden eller i forhandling mellem virksomheden og medarbejderen. Der er mange (offentlige) institutioner, som kun betaler den lave takst på 2 kr. pr. km., og det er helt i orden. Man kan betragte beløbet på 3,80 kr./km. som max.-grængen for, hvad der kan udbetales, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af beløbet.
• Medarbejdere, som har forskellige arbejdspladser, har ikke krav på at få rejsen betalt af arbejdsgiveren, men det kan godt aftales, at virksomheden betaler kørepenge, hvis medarbejderen skal arbejde et andet sted end den faste arbejdsplads og derfor har merudgifter. Der kan være tale om kørepenge (høj eller lav takst), refusion af billetter til offentlige befordringsmidler eller andet.
• Beregningen af kørselsgodtgørelsen skal aftales i virksomheden. Nogle steder beregner man fra hjemmet og ud til kunden (eller hvor det nu er, medarbejderen skal hen), andre steder beregner man hvor man kilometer, medarbejderen kører ekstra. Dvs. hvis medarbejderen bor i Roskilde og arbejder i København men skal på besøg i Hillerød, skal differencen mellem turen til København og turen til Hillerød beregnes.
• Der skal altid – og uden undtagelse – afleveres dokumentation, f.eks. i form af en kørebog. Der kan aldrig – aldrig – udbetales kørselsgodtgørelse til medarbejdere, som ikke faktisk har kørt. Jeg har hørt om et tilfælde, hvor en medarbejder var i Aalborg og fløj fra København med billige flybilletter. Som han ikke afleverede til virksomheden – i stedet afleverede han køreregnskab, som giver en meget større udbetaling. Det er ulovligt.

Problemet opstår (naturligvis) oftest i virksomheder, som ikke har en fast politik på området. Medarbejderen “antager” noget, uden egentlig at have forhørt sig om reglerne, og arbejdsgiveren “antager” noget andet. Som regel ender det med at blive dyrere for arbejdsgiveren, end han/hun havde tænkt sig.

Derfor kan det godt svare sig at lave regler, første gang emnet kommer på bane. Vi taler ikke om store, forkromede tillæg til ansættelseskontrakten, men et enkelt lille regelsæt: Sådan gør vi her i virksomheden.

Er der tale om en medarbejder, som skal køre meget, er det dog vigtigt, at del del med kørselsgodtgørelsen bliver aftalt allerede i forbindelse med ansættelsen, da forskellen mellem f.eks. den høje og lave takst (eller om medarbejderen selv skal tage fradraget på selvangivelsen) kan give en reallønsforskel for medarbejderen.

Fejl i momsafregningen hos 40% af virksomhederne (indtil videre kun 40%)

Skrevet af Anette Sand den 26. januar 2012

Jeg har tidligere skrevet om SKATs undersøgelse af borgeres og virksomheders evne og vilje til at følge reglerne her. I undersøgelsen fandt man ud af, at virksomhederne klarer sig dårligere i 2008 end i 2006. Både på skatteområdet og når det gælder moms.

Ikke alle virksomheder, som var med i undersøgelsen, blev kontrolleret for både moms og skat, men det er alligvel et stort antal virksomheder, der har været igennem momstjekket.

Om momsen siger SKAT i rapportens hovedresultat: “Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der – når der alene ses på momsdelen – sket en stigning i andelen med fejl fra 30 pct. i 2006 til 40 pct. i 2008.”

Det tror da pokker! Momsreglerne bliver mere om mere komplicerede hvert år, toppende med multimedieskatten i 2010-11, hvor dyneløfteri og individuelle momskoder pr. medarbejder i henhold til privat brug af multimedierne er blevet hverdag for de fleste. Sidst – og ikke mindst – har vi fra 1. juli 2011 skullet listeangive månedligt frem for kvartalsvis af hensyn til Interpols muligheder for at opklare økonomisk kriminalitet.

Og i tilfælde af, at SKAT ikke ved det, kan jeg oplyse om: Det sker ikke! Der er rigtig mange virksomheder, som ikke får indberettet til “EU salg uden moms”, som listesystemer er omdøbt til, månedligt. Indtil videre uden repressalier.

Herudover er der dukket nye systemer op til at styre, hvordan vi skal forholde os, hvis vi har betalt moms af varer i EU-lande. Hvor vi efterlyser en høj bagatelgrænse på 10.000 kr. eller deromkring – for de regler bliver nemlig (og af meget gode grunde) ikke brugt efter hensigten.

Mit bud er, at hvis SKAT laver en tilsvarende undersøgelse for 2010, vil fejlprocenten have fået et nøk opad, så den lander på over 50%. Og det er ikke – gentager ikke – virksomhedernes skyld. Det er sådan set heller ikke informationsmedarbejderne i SKATs skyld. Det er mere sådan systemet som helhed: Når noget er både ulogisk (moms af multimedierne) og besværligt at forklare og bruge (listeangivelserne og refusion af betalt moms i EU-lande), så ER det op ad bakke.

I anledning af SKATs undersøgelse, henleder jeg lige opmærksomheden på “Bogen om moms”. Hvis du vil se indholdsfortegnelsen, kan du hente den her.  Bogen fås som pdf eller i trykt udgave. Bestil Bogen om moms her.

Donationer – reklameværdi

Skrevet af Anette Sand den 23. januar 2012

Det er klokkeklart, at virksomheder ikke må yde velgørenhed med fradrag: Jeres virksomhed kan ikke vælge at støtte et godt formål og fradrage udgiften i virksomheden. Med mindre der er en virkelig god grund til det. Og den gode grund skal ikke findes i det gode formål men i jeres virksomheder.

I modsætning til sponsorater er donationer gaver, som ikke direkte er knyttet til en modydelse.

Hvis vi ser på det overordnede billede: At en udgift skal medgå til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden for at være fradragsberettiget, kan det være svært at få donationer på plads i regnskabet. Der skal være en grund til donationen ud over, at du gerne vil hjælpe Afrika/babysælerne/regnskoven. For ikke-beskattede midler, vel at mærke. Du kan altid donere – emnet her er, hvornår du kan gøre det med skattefradrag. Ud over, hvad du kan gøre med skattefradrag på selvangivelsen, er der to muligheder:

1. Forskning
Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er godkendt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det er der en del organisationer der er, navnlig foreninger som varetager interesserne for en gruppe mennesker, ramt af den samme sygdom, f.eks. Kræftens Bekæmpelse.

2. Reklame
Hvis din donation har betydning for din mulighed for at skaffe kunder og vil højne firmaets omdømme i almindelighed, kan der nogle gange være tale om fradragsret. Men der skal være en direkte sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed, f.eks. på hjemmesider, i trykt materiale og andre sammenhænge. Donationer som reklame er et af de emner, hvor det godt kan betale sig at spørge SKAT, inden du sender flere penge ud af virksomheden, end du kan tåle at miste skattefradraget på. Men under alle omstændigheder er relevansen meget vigtigt: Den synlighed, du får ud af donationerne skal være relevant for eksisterende eller nye kunder i din virksomhed. Derfor kan en donation til f.eks. Rigshospitalets børneafdeling være rigtig for nogle virksomheder – og dermed fradragsberettiget, mens det vil virke helt ved siden af for andre virksomheder.

—–

Du kan læse mere om donationer – og forskellen på donationer og sponsorater i “Bogen om fradrag”, hvor der udkommer en 2012-udgave i løbet af februar måned. Hvis du vil have en mail, når vi har bogen på plads med udgivelsesdato og købsmulighed, så send en mail til fradrag@regnskabsskolen.dk.

Brevkasse: Skat for selvstændigt erhvervsdrivende

Skrevet af Anette Sand den 19. januar 2012

Hej Anette

Først tak for en god side. En af mine venner startede egen virksomhed i sommers (enkeltmandsfirma) og har spurgt mig til råds vedr. regnskab og bogføring, som han ikke har lavet noget af endnu. Han har flere ansatte og nu kommer mit
spørgsmål:

Han har også sat sig selv på lønlisten og har således betalt a-skat og ikke b-skat??? Hvad kommer det til at betyde for hans skat for 2011 ?

Det kommer an på, hvad det er for en type virksomhed, din ven har startet. Er det et selskab (f.eks. A/S eller ApS), har han gjort præcist, som han skulle, for det er nemlig ikke tilladt at hæve penge fra den type virksomheder i løbet af året, uden at de bliver beskattet. Men er der tale om en personligt ejet virksomhed, skal han lige kontakte SKAT for at få det redet ud: Det er nemlig – desværre – ikke tilladt at sætte sig selv på lønningslisten i sin egen personligt ejede virksomhed (altså I/S eller enkeltmandsfirma), selvom mange ville ønske, de kunne gøre det. Derfor skal A-skatten, der er betalt, konverteres til B-skat, og I kan lige så godt få det gjort med det samme, inden selvangivelsen kommer.

Sygedagpenge – arbejdsgiverperioden forlænges

Skrevet af Anette Sand den 13. januar 2012

Indtil 2012 har arbejdsgiverperioden – det vil sige den periode, hvor vi ikke kan få sygedagpenge fra det offentlige men selv skal betale (hvis lønmodtageren får løn under sygdom, hvilket de fleste gør) – været 21 dage. Men fra sygdom, som opstår efter 1.1.2012, er det ikke 21 dage længere men 30 dage.

Virksomheder, som udbetaler løn – men ikke over 6,5 mio. årligt – kan forsikre sig ud af problemet så i hvert fald en del af udgiften ved at have syge medarbejdere, bliver dækket af sygedagpenge allerede fra 2. sygedag. Det er en god forsikring, fordi sygdom ofte varer netop mellem 2 og 30 dage og heldigvis sjældent længere.

Samtidig med, at arbejdsgiverperioden er blevet forlænget, er prisen for forsikringen også steget: Fra 0,69% af lønudgiften i 2011 til 0,76% i 2012.

Læs mere om forsikringsordningerne her.

Takster og satser 2012

Skrevet af Anette Sand den 9. januar 2012

Se også: Kørselstakster 2012, rejseafregningsskema 2012.

Rejser: Rejseafregningsskemaet 2012

Skrevet af Anette Sand den 7. januar 2012

Så er rejseafregningsskemaet for 2012 klar med de nye kørselstakster og de uændrede diætsatser.

Hen rejseskemaet som regneark her.

Brevkasse: Ansætte et familiemedlem

Skrevet af Anette Sand den 6. januar 2012

Hej Anette !

Jeg har netop fået CVR nr. som enkeltmandsvirksomhed. Må jeg ansætte min datter til at lave regnskab mv ? Det er delvis proforma, så hun kan have en indtægt, som vil gøre det muligt at låne i banken til en andelslejlighed. Der vil så gå nogle penge til spilde til indkomstskat.

Vil der være firmamæssige fordele, som helt eller delvis udligner dette ? Kan jeg få vrøvl med skat, fordi jeg har ansat et familiemedlem ?

Venlig hilsen
Mogens

Hej Mogens

Der er ikke noget problem i at ansætte et familiemedlem. Det må bare ikke være proforma – din datter skal udføre et reelt stykke arbeje for pengene. Ellers er udgiften ikke fradragsberettiget i din virksomheds regnskab.

Hvis du udbetaler din datter f.eks. 30.000 kr. i løn (som hun betaler skat af), betyder det, at du skal selv betaler skat af 30.000 kr. mindre, fordi dit overskud er lavere, end det ville have været, hvis du ikke havde betalt din datter løn. Men som sagt: Under forudsætning af, at hun udfører et reelt stykke arbejde for pengene.

Jeg kan foreslå dig at

1. Bruge et lønsystem til håndteringen
2. Købe “Håndbog for nye chefer“, hvor du både kan læse om at ansætte et familiemedlem og også få styr på reglerne om feriepenge mv.

Brevkasse: Moms af affiliate

Skrevet af Anette Sand den 4. januar 2012

Hej Anette..

Jeg har lige fundet din side og har et spørgsmål til din brevkasse.

Sagen er den at jeg er bosat i Spanien og til dagligt arbejder jeg med affiliate marketing.. Jeg har svært ved at finde ud af hvor jeg egentlig skal betale moms og skat, da jeg får udbetaling fra et Dansk affiliate netværk.

Hvis jeg får udbetalingen sendt direkte til min Spanske bank konto så mister jeg 25% af udbetalingen på moms.

Hvad kan bedst svarer sig i mit tilfælde, er det at oprette en dansk virksomhed, en spansk virksomhed eller noget helt andet?

Håber du kan hjælpe,
Nicolaj.

Hvis du ikke har nogen virksomhed nu, vil du skulle beskattes af indtægten i Spanien, fordi man beskattes af arbejdet i det land, hvor det er udført. Uden at kende noget til de spanske regler kan jeg sige, at du bør undersøge, hvordan fradragsmulighederne er i Spanien: I Danmark er der større adgang til fradrag for driftsudgifter, når man er registreret med en erhvervsdrivende virksomhed.

Moms er et helt andet spørgsmål: Du mister ikke momsen på de 25% ved ikke at være momsregistreret: Beløbet ville skulle indbetales til skattevæsenet. Uanset om du får en danske eller spansk virksomhed, vil du skulle afregne moms på den ene eller anden måde. Hovedreglen er, at leveringsstedet for ydelser er momsbeskatningsstedet. Det vil sige, at en ydelse (som f.eks. affiliatereklamering) skal momses i det land, den leveres i. Det med leveringsstedet kan være meget, meget svært at afgøre: Det er jo muligt, at du leverer til en dansk kunde, men det kan jo være, at det er vedrørende internationale produkter. Hvis du har en dansk virksomhed (med fast forretningsadresse i Danmark), er der ingen tvivl: Fuld moms. Hvis du har en spansk virksomhed, vil du formentlig skulle afregne inddirekte: Du sender en momsfri faktura, og din danske kunde afregner på dine vegne (og får samtidig fradrag) ved hjælp af den såkaldte omvendte betalingspligt – reverse charge.