Skrevet af Anette Sand den 13. maj 2012
Især helt nye iværksættere med personligt ejede virksomheder – altså I/S eller enkeltmandsvirksomhed – har en tendens til at glemme det: Ændring af forskudsregistreringen hos SKAT. Det er vigtigt, for når du begynder at tjene penge i din egen virksomhed, bliver der ikke indeholdt A-skat af en arbejdsgiver, så hvis du ikke passer på, kan der ske en af to ting:
1. Du betaler ikke B-skat og ender med en restskat næste år
2. SKAT finder ud af, at du har startet virksomhed og fastsætter en (måske alt for høj) B-skat for dig.
Det er derfor, du skal lave et budget. Der kan være tale om flere budgetter, men i hvert fald et driftsbudget (eller resultatbudget – kært barn mange navne), som viser forventningerne til virksomhedens indtægter og udgifter, er i de fleste tilfælde nødvendigt.
Når du har fundet ud af, hvor stort et overskud (eller underskud) du forventer, skal forskudsregistreringen ændres, så din B-skat bliver beregnet på grundlag af dine forventninger.
SKAT har lavet en film om, hvordan man gør. Den kan du se her.
Og vær så opmærksom på din budgetopfølgning: Kontrollen af, om din faktiske indtjening matcher det, du har planlagt. Hvis det ikke er tilfældet, har det også betydning for din skat, og du kan derfor ændre forskudsregistreringen i løbet af året, for eksempel når halvårsregnskabet foreligger.
Skrevet af Anette Sand den 29. april 2012
Konstruktionen med et driftselskab og et holdningselskab bliver solgt som en pakkeløsning. Men har du brug for begge dele?
Mange af os starter vores liv som erhvervsdrivende med en personligt ejet virksomhed, og for nogle kan der være god grund til på et tidspunkt at omdanne til et selskab, for eksempel for at begrænse en risiko. Andre starter virksomheden som et kapitalselskab, altså anpartsselskab eller aktieselskab med det samme.
I forbindelse med etablering af selskabet, kan du opleve, at du bliver præsenteret for en konstruktion med et driftsselskab og et holdingselskab. Hvor holdingselskabet ejer (din del af) driftsselskabet men ellers ikke forventes at have aktiviteter. Fidusen er, at du (efter at driftsselskabet har betalt selskabsskat) kan føre udbytte skattefrit fra dit driftsselskab op i holdingselskabet. Holdingselskabet kan herefter selv kanalisere pengene ud til andre aktiviteter.
Det lyder besnærende. Når vi som helt nye iværksættere forestiller os fremtiden, er der som regel gode overskud involveret, og det er dejligt at have fuld kontrol over midlerne i et holdingselskab. Imidlertid går det ikke altid sådan: Meget ofte, kræver der hårdere arbejde i længere tid end først planlagt. Rigtig mange nye selskaber kæmper hårdt for at få en position på markedet og en anstændig løn til ejerne de første mange år – der er ikke noget at spare op af.
I de tilfælde er holdingselskabet bare en klods om benet. Dels skal et holdingselskab revideres, og uanset hvor få aktiviteter det har, er der jo ingen revisorer, der laver arbejdet gratis. Herudover skal holdingselskabet aflevere selvangivelse og årsrapporten indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen inden for de fastsatte frister. Altså: Det koster penge og/eller tid – ofte begge dele at have et holdingselskab, fordi den samlede administration bliver tungere.
Få driften i gang – tag holdingselskabet senere
For mange vil det derfor være en fordel at starte alene med et driftsselskab. Når vi så konstaterer, at forretningsgrundlaget holder, og der er udsigt til overskud og udbytte, kan holdingselskabet eventuelt bygges ovenpå.
Det foregår ved en aktieombytning – man skyder et holdingselskab ind mellem ejeren og driftsselskabet. Eller sagt på en anden måde: Anparterne eller aktierne i driftsselskabet konverteres til anparter eller aktier i et holdingselskab, og holdingselskabet ejer herefter driftsselskabet.
Det kræver dog noget planlægning, for der er nogle regler om, at man ikke kan sælge driftselskabet skattefrit inden for de første tre år efter etableringen af denne konstruktion. Og driftsselskabet skal have et overskud, før man kan betale udbytte. Men hvis det ikke er planen at sælge foreløbig, kan det være en god løsning.
Hvis du har et velfungerende selskab med masser af aktiviteter og uden holdingselskab, kan det være til din fordel at få lavet holdingsselskabet, hvis du kan se, at du inden for en årrække vil sælge selskabet og/eller gennemføre et generationsskifte.
Men lad være med at sige ja til et holdingselskab som nystartet, uden du har en rigtig god grund til at påføre dig selv den ekstra administrative byrde.
Skrevet af Anette Sand den 24. april 2012
Jeg har lige tilmeldt mig et kursus hos Multidata: http://www.multidata.dk/vigtigviden. Emnerne svarer meget godt til en del af Håndbog for nye chefer, men reglerne bliver hele tiden opdateret, og Multidata har jo et sekretariat, som altid har fingeren på pulsen vedrørende det lovgivningsmæssige, så jeg tager derud den 11. juni for at sikre mig, at vi også er helt ajour i Regnskabsskolen på dette område. Det er gratis at deltage.
De har også et andet gratis seminar, som handler om de forskellige lønsystemer, Multidata tilbyder: http://www.multidata.dk/Kurser/Gratis-kursus. Det er relevant for de, som skal til at vælge lønsystem for første gang eller for de, som måske er utilfredse med det, de har i forvejen.
Skrevet af Anette Sand den 13. april 2012
Kære Anette!
Fantastisk side – Tusind tak!
Min specifikke udfordring kan jeg ikke umiddelbart finde svar på så jeg håber du kan hjælpe mig – evt. hjælpe mig videre? Det drejer sig om moms på ydelser leveret til Uddannelsesinstitutioner.
Jeg er i tvivl om hvordan jeg forholder mig mht. moms når jeg har leveret en ydelse til Roskilde Universitetscenter. Ydelsen består i udarbejdet materiale/tekster til profilering af deres website. Skal jeg pålægge denne ydelse moms og hvordan indberetter jeg (hvis ikke der skal pålægges moms) så korrekt ved kommende momsopgørelse?
Tusind tak for din hjælp!
Tak for de søde ord – jeg er glad for, at du synes om bloggen.
Du skal lægge moms på regningen. Tekster/materiale til website er ikke en momsfritaget ydelse. Derimod ville undervisning, leveret til Roskilde Universitetscenter, være momsfritaget, fordi der er særlige regler omkring moms på undervisning. Hvis du en anden gang skal levere momsfrit til en offentlig myndighed, skal du ikke gøre noget særligt ved momsindberetningen men “bare” ignorere spørgsmålet. Hvis der er tale om mere end end mindre, enkeltstående opgave, skal du derimod sætte dig ind i området “splitmoms”, hvor der bliver et begrænset momsfradrag på nogle udgifter, hvis man leverer momsfri ydelser. Det kan man læse om i Bogen om moms: http://regnskabsskolen.dk/boger/bogen-om-moms/. (Hvis du følger linket, kan du også finde et eksempel fra momsbogen: Kapitlet om ikke-momsede udgifter.).
Skrevet af Anette Sand den 12. april 2012
Regnskabsskolen har haft stor succes med kurserne i Økonomistyring for ledige, og vi har nu arrangeret et kursus, som starter midt i maj i Århus. Du kan læse om kurset her eller tilmelde dig hos Nyledige.dk . Vi har også lavet en flyer om kurset, som vi i dag sender ud til forskellige jobcentre og A-kasser i området. Den kan du downloade her.
Kurset kan betales af Jobcentret for ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Der er 10 hele undervisningsdage fordelt over de seks uger og hjemmearbejde, herunder læsning af de bøger, man får udleveret (blandt andet den helt nye fradragsbog, Bogen om moms mv.). Kursisterne kommer til at arbejde meget med e-conomic og Excel, og udgangspunktet er, at vi starter helt forfra, men går ret hurtigt frem. Så kurset omfatter både “bogføring for begyndere”, budgetter og økonomistyring i regneark og afslutning af et regnskabsår inkl. den personlige, udvidede selvangivelse.
Har du spørgsmål til kurset – hvad enten du overvejer at deltage i København eller Århus: Kontakt os på post@regnskabsskolen.dk.
Skrevet af Anette Sand den 4. april 2012
Nu er bogen kommet fra trykkeriet og på vej ud til de, der har forudbestilt: Bogen om fradrag – for selskaber og selvstændige er (ligesom tidligere bøger om samme emne) skrevet af Søren Revsbæk og Anette Sand. I denne udgivelse har vi alle de helt nye fradragsregler med, blandt andet er der ændringer inden for sundhedsudgifter og reglerne om fri telefon (som erstatter multimediebeskatningen). Herudover er der et kapitel om, hvordan man behandler tab på debitorer.
Bogen kan du få som e-bog (pdf) eller trykt bog her. Samme sted kan du hente indholdsfortegnelsen og et kapitel, så du kan få en idé om, hvad bogen indeholder og hvor let den er at læse :).
Skrevet af Anette Sand den 3. april 2012
Når jeg skal bogføre ‘udført arbejde’ (i Summasummarum) som et tilgodehavende hvilken afstemningskonto skal jeg så bruge? jeg har tidligere brugt et andet regnskabsprogram, hvor jeg selv bestemte hvilken konto beløbet skulle krediteres og debiteres på. jeg blev anbefalet SummaSummarum og troede det vil blive nemmere men kan ikke finde ud af det! Eller behøver jeg i virkelighed ikke bogføre før fakturaen bliver betalt, jo det kan da ikke passe?
Beskatningstidspunktet for indtægter er tidspunktet for arbejdets udførelse. Det vil sige, at vi skal betale skat i det år, vi har udført arbejdet. Uanset om kunden måske ikke har fået fakturaen og ikke betalt den. (Momsen følger faktureringstidspunktet – det er noget helt andet). Derfor skal virksomheder opgøre igangværende arbejder og ikke-faktureret udført arbejde ved slutningen af regnskabsåret, så skatten bliver beregnet i det år, arbejdet er foretaget eller varen leveret, uanset om der der faktureret eller ej.
Du skal bogføre arbejdet på en indtægtskonto i SummaSummarum i kredit – lav evt. en ny en til formålet. F.eks. konto 1980 (eller deromkring, hvis du bruger standardkontoplanen). Modposten i debet skal ligge i aktiverne, lige over kontoen “Debitorer, ubetalte fakturaer”.
Skrevet af Anette Sand den 29. marts 2012
Hvordan bogfører du lønrefusion/sygedagpengerefusion? Jeg synes det står så mærkeligt under omsætning og skal det egentlig beskattes?
Går ud fra, at du mener refusion vedrørende ansatte (ikke dig selv med personligt ejet virksomhed, for da er reglerne anerledes). Jeg bogfører det ikke under omsætningen men som en indtægt lige neden under udgiftskontoen “Løn” eller “AM-indkomst”. Beløbet indgår i den samlede beskatning af virksomhedens resultat på den måde, at du selvfølgelig trækker hele lønnen fra i regnskabet men så modregner den del, du har fået refunderet. Det vil også ske, når du bogfører det i regnskabet som en indtægt.
Skrevet af Anette Sand den 26. marts 2012
Når jeg lige nu køber noget til min nystartede virksomhed betaler jeg af egen lomme kontant, skal jeg bogføre de beløb under summa summarums konto privat indskud eller skal jeg bruge mellemregningskontoen, jeg vil jo gerne kunne hæve tilsvarende beløb igen senere hvis virksomheden kommer med et overskud. er det lige meget hvilken konto jeg vælger?
I princippet er det underordnet om du vælger den ene eller anden, så længe du gør det konsekvent. Men hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, vil det være nødvendigt at skelne, sådan at store private indskud i virksomheden bliver bogført på “private indskud” eller noget tilsvarende mens midlertidige udlæg (som det, du har gang i lige nu) skal bogføres på “mellemregningen”.
PS: Til det andet spørgsmål, du har sendt til brevkassen, om varelager: Der er allerede en del indlæg om det emne: http://anettesand.dk/?s=varelager. Prøv at se, om ikke du kan finde svaret der.
Skrevet af Anette Sand den 22. marts 2012
Hej Anette
Jeg er medlem af Danmarks Biavlerforening (DBF). Har af forskellige årsager ikke selv bier i øjeblikket.
På DBF’s forum kommer af og til spørgsmål om regnskabspligt, moms m.v.
Biavlere er et alsidigt folkefærd. Der findes biavlere med fra et stade (en familie) til flere hundrede. Kan du sige noget (firkantet, skal kunne forstås ikke-virksomheds mindede) om hvor er grænserne for regnskabspligt, moms,
opbevaring af bilag, (oplysningspligt til a-kasse – det er iøvrigt et helt specielt emne for ledige, efterlønnere
m.fl.).
Det er jo lidt svært med sådan nogle generelle anvisninger. Men: Alle de, som er i tvivl om, hvorvidt deres virksomhed er erhvervsdrivende (hvilket måske kan være tilfældet for dem med mange stader) eller hobby, kan læse her: http://hobbyvirksomhed.dk. Om de helt generelle regler for virksomheders fradrag og moms, så er publikationen “Iværksætter 2012″, som kan hentes gratis på http://ivbogen.dk/ et godt sted at starte.
Konkret:
- Bilag skal opbevares i 5 år, alle fradrag skal kunne dokumenteres med bilag.
- Bogføringsloven gælder ikke for hobbyvirksomheder, da er en almindelig opgørelse af overskud af hobbyvirksomhed f.eks. i et regneark tilstrækkeligt.
- Grænsen for, hvornår man skal momsregistreres er 50.000 kr. Det vil sige, når man forventer at tjene 50.000 kr. inden for 12 på hinanden følgende måneder, er der tale om en virksomhed, som skal momsregistreres.
- A-kasser, efterløn mv. kan jeg ikke svare på. Men hvis du kommer til mit arrangement hos DANA den 27. marts 2012, er der masser af kvalificeret rådgivning også om disse emner fra DANAs medarbejdere: http://ny.dana.dk/Arrangementer/Sider/arrangement.aspx?eventid=2012033.
