Skrevet af Anette Sand den 19. marts 2010
Hej Anette
Hvorledes afskriver man rent praktisk anmeldereksemplarer af en bog, som ens eget firma/forlag har udgivet? Jeg driver en enkeltmandsvirksomhed på fuld tid. Jeg har også sendt frieksemplarer til store boghandlere og lign. steder (markedsføringsomkostning).
Man har jo allerede betalt udgifter for at udgive disse bøger, men selve værdien af dem må vel kunne afskrives på en eller anden led, da de jo ikke kan sælges som et aktiv, nu hvor de er brugt til markedsføring m.m.?
Mvh.
Søren
Hej Søren.
Du har helt ret – man må gøre noget for at holde styr på, hvor mange bøger, der er på lager, hvor mange, der er solgt og hvor mange der er gået til markedsføring, herunder anmeldereksemplarer.
Måske (formentlig) har du bogført alle udgifter vedrørende bogen ind på en konto i dit regnskab. I debet, fordi det er en udgift. Så kan du se, hvad den samlede omkostning har været og dermed regne ud, hvad hver bog koster i produktionspris.
Når du skal bogføre dine anmeldereksemplarer og andre “give-aways”, ganger du antallet ud med produktionsprisen pr. bog. Dette beløb bogfører du i debet på en konto, som du f.eks. kan kalde “Frieksemplarer” eller “Markedsføring af xx-bog”. Og samtidig bogfører du beløbet i kredit på den relevante konto, og det er måske varelageret, hvis du har bøgernes værdi registreret der. Hvis ikke, så bogfør det i kredit på den konto, hvor du oprindeligt bogførte udgifterne, da bogen blev produceret og trykt.
Dbh
Anette
Skrevet af Anette Sand den 18. marts 2010
Hej Anette
Jeg har tit fundet gode løsninger på din side og håber, nu at du kan hjælpe mig denne gang.
Det drejer sig om bogføringen af eget vareforbrug. Jeg anvender Summa 3 Enterprise. Jeg vil gerne have mit lager nedskrevet når jeg bogfører mit eget forbrug. Hvordan gør jeg det korrekt? Jeg kan se at jeg har en konto 2810 forbrug af egene varer, men mener at den bør have købsmoms – da der vist er noget med at jeg skal “returnere” købsmomsen.
Håber, at du kan beskrive arbejdsgangen for mig.
Du har ret. Når du bogfører dit forbrug af egne varer, skal det være på en konto med moms. Den laveste pris, du skattefrit kan udtage varerne til, er anskaffelsesprisen + moms. Så gå ind i din kontoplan og korriger momsen på den konto. Herefter bogfører du dit forbrug på kontoen i kredit og afstemningskontoen kan så være “mellemregning” eller “hævet kontant i virksomheden”.
Skrevet af Anette Sand den 15. marts 2010
Her er SKATs egen liste over moms eller ikke-moms på journalistisk arbejde:
| Momsmæssig behandling af journalistisk arbejde |
Momsfrit |
Momspligtigt |
| Artikler til aviser, fagblade, magasiner, ugeblade og andre regelmæssigt udkommende publikationer |
x |
|
| Artikler til medarbejderblade/personaleblade |
x |
|
| Redigering og produktionstilrettelæggelse af medarbejderblade/personaleblade/fagblade mv. |
|
|
| redigering |
x |
|
| produktionstilrettelæggelse |
|
x |
| lay/out |
|
x |
| Artikler til informations/kundeaviser udgivet af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder |
x |
|
| Redigering/lay-out/produktionstilrettelæggelse af informations/kundeaviser, udgivet af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder: |
|
|
| redigering |
x |
|
| lay-out |
|
x |
| produktionstilrettelæggelse |
|
x |
| Lay-out af blade mv. |
|
x |
| Artikler til byfestaviser, turistaviser o.lign |
x |
|
| Udarbejdelse af pressemeddelelser for offentlige myndigheder og for private virksomheder: |
|
|
| egentlig journalistisk arbejde med sædvanlig grad af redaktionel frihed |
x |
|
| bunden arbejdsopgave f.eks. tekstrevision af et foreliggende oplæg |
|
x |
| Udarbejdelse af oplysende pjecer og tryksager for offentlige myndigheder og for private virksomheder: |
|
|
| journalistisk skrivearbejde med sædvanlig redaktionel frihed |
x |
|
| revision af teksten i et oplæg fra myndigheder/virksomheden |
|
x |
| lay-out |
|
x |
| produktionstilrettelæggelse |
|
x |
| Udarbejdelse af informative annoncetekster for offentlige myndigheder og private virksomheder: |
|
|
| tekstudformning, hvis der er sædvanlig grad af redaktionel frihed |
x |
|
| revision af teksten i et oplæg fra myndighederne/virksomheden |
|
x |
| lay-out |
|
x |
| kontakt til indryknings-medierne |
|
x |
| Andre former for informationsarbejde for offentlige myndigheder: |
|
|
| journalistisk information, f.eks. udarbejdelse af tekster, radioprogrammer. videoprogrammer |
x |
|
| konsulentarbejde |
|
x |
| videoproducentarbejde (økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar for en given produktion) |
|
|
| x |
| lay-out |
|
x |
| produktionstilrettelæggelse |
|
x |
| Tilrettelæggelse af fagbøger/håndbøger |
|
x |
| Journalistisk skrivning af fagbøger/håndbøger |
x |
|
| Produktion af TV/videoprogrammer.: |
|
|
| den del af arbejdet, der er journalistisk – udarbejdelse af synopsis, drejebog, manuskript, klippemanus, forredigering, medredigering |
x |
|
| levering af ideer og research til TV-programmer i form af forslag til udformning af den indholdsmæssige side og af udsendelsens billede-valg og udtryk |
x |
|
| producentarbejde (den, der står med det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for en given produktion) |
|
x |
| Produktion af radioprogrammer/indslag |
|
|
| den del af arbejdet, der er journalistisk |
x |
|
| producentarbejde |
|
x |
| Tekstning af TV-udsendelser |
|
|
| oversættelse, der er mere “fri”, og hvortil der eventuelt også kræves en vis gendigtning af teksten |
x |
|
| direkte oversættelse af en tekst, som translatørvirksomhed |
|
x |
| direkte oversættelse af teknisk og kommercielt materiale, som forudsætter en særlig teknisk ekspertise |
|
x |
| Bladtegninger |
x |
|
| Pressefotografisk arbejde |
|
x |
|
|
|
| Kilde: |
|
|
| http://www.skat.dk/display.aspx?oId=202337&vId=0 |
|
|
Skrevet af Anette Sand den 4. marts 2010
- Får du alle dine fradrag i din virksomheds regnskab?
- Hvorfor må nogle trække mere fra end andre?
- Hvilken type medicinske præparater kan alle få fradrag for i virksomheden, uden at modtageren bliver beskattet af værdien?
Der er mange fradrags-spørgsmål. Og svarene kan du finde i Bogen om fradag, som Søren Revsbæk og jeg skrev sammen sidste år. Den har været udsolgt i et par måneder, men nu har vi fået adgang til at sælge den som e-bog.
Du kan købe Bogen om fradrag som e-bog lige her – og være i gang med at spare penge om 5 minutter.
(Jeg kan så tilføje, at e-shoppen mangler lidt finpudsning, så betalingsdelen er ikke særlig pæn at se på. Men det virker udmærket – og vi arbejder videre med udseendet, så det bliver bedre i løbet af de næste par uger.)
Skrevet af Anette Sand den 20. februar 2010
I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:

Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien - for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?
Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?
Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.
Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.
Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.
Skrevet af Anette Sand den 18. februar 2010
Hvis du har de bedste intentioner om at få bogført dine bilag i god tid, men ikke rigtig kan komme i gang, har du måske brug for lidt praktisk vejledning. Regnskabsskolen kan lære dig at bogføre dine bilag, så det virker! På vores intensive SummaSummarumkursus arbejder man med sine egne bilag om eftermiddagen og får hele regnskabet med hjem på en USB-stick – så ikke et eneste tasteanslag er spildt.
Klik på banneret her:

Skrevet af Anette Sand den 16. februar 2010
Hej Anette
Jeg vil meget gerne oprette en hjælpeorganisation og har skrevet formål,beskrevet lidt om baggrunden samt hvordan jeg har tænkt mig at gøre.
Men jeg er i tvivl om hvordan man opretter en hjælpeorganisation – er det en virksomhed eller en forening?
Er der nogle særlige krav til regnskaber? Man må jo skulle dokumentere at det er hjælpearbejde der bliver udført…især når man når op på et medlemstal der gør at bidragsydere kan trække deres bidrag fra i skat.
Har prøvet at spørge et par revisorer, men har ikke fået så meget ud af det.
Ved du noget om dette?
På forhånd tak!
Der er ingen tvivl om, at du skal lave en forening. Private virksomheder kommer aldrig på listen over godkendte, almenvelgørende foreninger, hvor bidragsyderne kan få skattefradrag. Det vil sige, at du skal lave vedtægter, skaffe medlemmer og have aktiviteter. Når så det er godt oppe at køre, kan du søge SKAT om at bidrag til jeres hjælpeorganisations formål kan blive skattefri.
Der er mange kommuner, der har udgivet vejledninger til foreninger, og jeg synes, at Odenses bud er fint, så prøv at finde mere information her: http://www.odense.dk/Topmenu/KulturFritid/Klubber%20og%20foreninger/Foreninger/Foreningsh%C3%A5ndbogen.aspx
Dbh
Anette
Skrevet af Anette Sand den 15. februar 2010
Selvom diætsatsen og de øvrige rejseafregningstakster for 2010 er nøjagtig magen til 2009, har jeg alligevel opdateret regnearket, så der ingen tvivl er om, at det er de korrekte tal, der er med i skemaet.
Husk at max. grænsen for diæter som enten fradrag på selvangivelsen eller som udbetaling til ejeren af en virksomhed er 50.000 kr. fra og med 2010. Se evt. indlægget om det her.
Hent rejseafregningen som regneark her.
Skrevet af Anette Sand den 10. februar 2010
Så er det i dag, momsen skal indberettes for 4. kvartal for at være rettidig. Bare i tilfælde af, at du har glemt det og ikke får venlige remindere fra SKAT om den slags.
Næste momsafregning ser indberetningen anderledes ud – de af os, som køber eller sælger ydelser til andre EU-lande skal til at indberette dette i nye, særlige rubrikker. Og der er også store nyheder på vej vedrørende momsrefusion, hvis der – f.eks. på en rejse – er indkøbt ting i andre EU-lande, hvor momsen er betalt. Efterhånden som disse ændringer materialiserer sig på SKATs tast-selv, skriver jeg om dem her på bloggen.
I mellemtiden: Vi har næsten fuldt hus til vores næste informationsmøde for iværksættere, så vi lukker nok for tilmeldingen i løbet af et par dage. Men så har vi jo et i marts igen :-).
Men for nu: God momsafregning – og fortsat god onsdag.
Skrevet af Anette Sand den 1. februar 2010
Svar til flere: Kravene for at blive momsfritaget f.eks. som massør er uddannelse. Der skal dokumenteres følgende lektioner a 45 minutter:
Anatomi/fysiologi: 200 lektioner
Sygdomsbekæmpelse/farmakologi: 100 lektioner
Den primære alternative behandlingsform: 250 lektioner
Psykologi: 10 lektioner
Introduktion til andre alternative behandlinger: 50 lektioner
Og ja – de, som har uddannelsen har en klar konkurrencefordel, fordi brugeren ikke skal betale moms, så en behandling til 500 kr. giver 500 kr. i kassen. Ikke 400, som den gør, hvis der skal afregnes moms af beløbet.