En udsendelse med Frank Aaen om store internationale virksomheder, der ikke betaler selskabsskat i Danmark, fik mig til at tænke på, at vi burde have et målebegreb, der fortæller, hvor meget en virksomhed egentlig bidrager med til statskassen. Det kunne man kalde “bidragstallet”. Hør mere her:
Mit bud på, hvad bidragsregnskabet skal bestå af, er som sagt:
Samlede momsindbetalinger
+ virksomhedsskat
+ indbetalte A-skatter og AM-bidrag
+ evt. lønsumsafgift + eventuelle punktafgifter
= Bidragstallet
Har du forslag til beregningen? Så kommenter gerne.
Hvis du ikke har et budget for din virksomhed, har du ingen mulighed for at spå om bundlinjen. Det betyder, at du f.eks. ikke kan betale den rigtige b-skat og derfor risikerer at ende med et gevaldigt skattesmæk, når året er omme. Du kan heller ikke vide, om du reelt har råd til at tage på kursus, købe nyt inventar, ansætte en medarbejder, flytte i nye lokaler, eller hvad du nu måtte få brug for i løbet af året. Et budget kan også give dig et overblik over, om der er noget, du bruger flere penge på en nødvendigt. Måske vil du opdage, når du tæller dine telefonudgifter sammen for hele året, at det kan betale sig at skifte teleselskab. Uden et budget opdager du det først når du ser dit årsregnskab, og der kunne pengene måske have været sparet.
Og det behøver såmænd ikke være så kompliceret. Du kan downloade en gratis budgetskabelon her og nemt komme i gang med at få overblik. Skulle du blive grebet af det og få lyst til at gå endnu mere i dybden, kan du købe Regnskabsskolens Bogen om budgetter her, og synes du, det virker helt umuligt at komme i gang, har vi selvfølgelig også i Regnskabsskolen et budgetkursus.
God fornøjelse med det. Det er nu engang sjovere at drive virksomhed, når man har helt styr på økonomien.
Jeg har lige et spm til dig: Vi har en leverandør af ydelser - vist nok et us-selskab, men bosiddende og fakturaudskrivende
fra UK. De har sendt os fakturaer med 20 % moms. De kan ikke, som andre, lave faktura til EU uden moms (reverse charging), og vi har forsøgt at få dem til at så i det mindste at lave en faktura med 25 % moms - men det kan de heller ikke. Ja man må undres!
Hvad er nu rigtigst når jeg skal bogføre fakturaen:
- At bogføre den uden moms (dvs. vi trækker ikke noget fra og betaler heller ikke noget)
- At bogføre den som om vi har betalt 25 % moms (dansk moms)
- At bogføre den med 25 % ydelsesmoms, vel vidende at der ikke er styr på det i den anden ende af fakturaen.
Hilsen
Dorte
Hej Dorte
Det er ikke så godt! Faktisk er det noget værre rod, de bør (skal) kunne levere en momsfri faktura, hvis de fakturerer fra et EU-land.
I må ikke bogføre den uden moms, I må heller ikke bogføre den, som om I har betalt dansk moms, og I må slet ikke bogføre den med ydelsesmoms, når der er engelsk moms på fakturaen. Jeres eneste mulighed er at søge momsen tilbage, dvs. gennem SKATs tast-selv-erhverv anmode den engelske stat om at betale momsen tilbage til jer. SKAT har lavet et modul til det, som I kan tilmelde jer. Det er desværre lidt besværligt, men ikke desto mindre er det den eneste korrekte måde at gøre det på.
Jeg har set andre virksomheder i samme situation, som bare bogfører den type bilag ind uden moms (og undlader indberetningen). Dermed bliver varen 20% dyrere, fordi virksomheden betaler momsen uden at kunne løfte den af. Og det er ikke det korrekte måde at gøre det på. Faktisk er det sådan, at hvis man vælger ikke at søge momsen retur, så må man ikke undertrykke momskoden og “bare” betale momsen: Den skal så bogføres som en ikke-fradragsberettiget udgift.
Hvis du har ansatte, er det nu, du skal tjekke 2012-lønningerne igennem. Der er (mindst) to tjek, du skal lave:
Har du fået det hele med (inkl. kørselsgodtgørelse, fri telefon og skattepligtige personalegoder)? Hvis ikke, skal det indberettes nu.
Stemmer saldiene i eIndkomst med din bogføring? Du skal i hvert fald kunne vise, at du har de samme beløb vedr. AM-indkomst og skyldig skat/AM-bidrag.
Regnskabsskolens næste kursus i årsafslutning i bogholderiet ligger her den 22. februar, og det er et rigtig godt kursus, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre for at lukke dit regnskab med et korrekt skattemæssigt resultat. Læs mere her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/arsafslutning-i-bogholderiet-2/. Der kommer vi også ind på lønafstemning, men kun som et lille ud af mange punkter. Vi taler også om periodisering, afskrivninger, regulering af varelager og meget andet. Herudover gennemgår vi de punkter på den udvidede selvangivelse, som er relevante for personer med selvstændig virksomhed.
Der er nogle brevkassespørgsmål, jeg ikke udgiver. Nogle gange, fordi spørgsmålet allerede er besvaret andetsteds. Ind imellem, fordi emnet ikke er velegnet – eller spørgsmålet umiddelbart ubesvarligt.
Idet jeg mener at kunne genfortælle sagen, uden at røbe hverken hvem kunden eller leverandøren er, så forestil dig at få følgende brevkassespørgsmål:
Hej Anette
Jeg tror, men revisor snyder mig. Når jeg spørger om noget, kan han aldrig svare, men vil vende tilbage på et senere tidspunkt, som han så aldrig gør. Årsregnskabet kom for sent og jeg kan ikke finde hoved og hale i det, jeg mener ikke at tallene er korrekte. Hvad gør jeg?
Ja, hvad gør jeg? I det konkrete tilfælde svarede jeg med en privat mail i generelle vendinger, som foreslog spørgeren at få det tilgængelige regnskabsmateriale gennemgået og forklaret hos en anden revisor eller evt. bogholder. Det endte med at blive mig.
Gennemgang af regnskabsmateriale
Kunden medbragte regnskaber for de sidste to år. Virksomheden har eksisteret i 6 år, heraf de 3 som ApS. Herudover medbragte kunden et print af sin revisors mail vedr. momsbetaling, samt enkelte andre oplysninger, jeg mente, vi måske skulle bruge.
Det viste sig, at kundens seneste momsopgørelse så sådan ud:
Noteret (skrevet, ikke kopieret og indsat fra f.eks. regneark eller økonomisystem) af revisoren i en e-mail. Hmm… gad vide, om der virkelig er bogført, eller om vi talte om et (evt. kvalificeret) bud fra revisorens side: Det er nogle meget runde tal at se på. Og kunden mente, salgsmomsen var for høj.
Årsregnskaberne så fine ud. Dog syntes kunden, at varelageret var for højt, og der var også nogle linjer omkring anlægsaktiverne, han ikke selv kunne forklare, hvad handlede om.
Kunden bliver sendt hjem med besked om at skaffe bogføringen for seneste lukkede regnskabsår og for bogføringen frem til 1.10.2012 i indeværende regnskabsår.
Møde om regnskabets tilstand
Det andet møde blev forsinket. Af revisoren. (Som i øvrigt ikke var en af de godkendte revisorer, og kunden havde derfor ikke mulighed for at klage til Revisornævnet, hvilket han ellers havde lagt en del energi i at tjekke op på.) Årsagen var, at selvom kunden var blevet faktureret for regnskabsarbejdet, var der faktisk ikke bogført en linje i 2012. Hvilket revisoren mente, var helt OK, fordi aftalen handlede om årsrapport, selvangivelse og løbende momsangivelser. Ikke kvartalsvis bogføring.
Dette udløste en del frustration hos kunden, som følte sig snydt. Det kan jeg sådan set godt forstå, men situationen er et udtryk for manglende kommunikation fra revisorens side nærmere end egentlig snyd. (Vælger jeg at tro.) I hvert fald gik en del tid med at blive enige om at forsøge at få det bedste ud af en dum situation. Hvilket ikke var blevet nemmere, siden kunden havde fortalt revisoren i ret utvetydige vendinger, at han ikke var tilfreds og forlangte at få det samlede indbetalte beløb vedr. 2012 regnskabet (ca. 8.000 kr.) retur fra revisoren med det samme.
Fejl i regnskabet
Det viste sig, at der var fejl i regnskaberne. Revisoren havde i forbindelse med overtagelsen af regnskabet lavet en fejl som gjorde, at kunden havde betalt ca. 85.000 kr. for lidt i moms i 2010. I stedet for at fortælle kunden det, havde revisoren valgt at føre fejlen videre ind i 2011, hvor de kvartalsvise momsregninger var større, end bilagsmaterialet tilsagde. På denne måde ville revisoren “blødgøre” hele situationen ved at kunden kom til at betale lidt mere over flere gange og måske nå at få betalt af, inden kunden overhovedet opdagede, at der var en fejl. Dum beslutning og utroværdig revisor.
Enden på historien
Det sluttede med en efter omstændighederne fornuftig aftale. Revisoren laver 2012 færdigt som noget af det første efter nytår. Overdrager regnskabet til kunden, som herefter skal tage stilling til, om han har tid til en bogfør-med-aftale i Regnskabsskolen (som jeg opfordrer til), eller have materialet bogført på helt normalt vis en gang månedligt eller en gang i kvartalet. Formentlig ender det med en kombiaftale på en eller anden måde.
Selvom kunden har talt om at sagsøge revisoren, og jeg normalt ikke giver råd om den slags, har jeg forsøgt at sandsynliggøre omkostningerne op mod, hvad kunden vil kunne få ud af det. For de 85.000 kr., han har betalt for lidt i moms og anvendt til (hovedsageligt) privatforbrug, er nemlig ikke nødvendigvis et tab, selvom det føles sådan.
Uanset, at det er revisoren, som har lavet fejlen, er han ikke alene om det: Ejeren af virksomheden har altid et ansvar. Som selvstændig bør du ikke skrive under på et årsregnskab/en årsrapport, hvor du ikke kender og forstår hvert eneste tal, og du må få din bogholder eller revisor til at uddybe de ting, som du ikke synes er klokkeklare. Det er måske derfor, at kurset “Grundlæggende regnskabsforståelse” er et af de mest populære af de korte kurser i Regnskabsskolen (eller er det måske fordi det er et af de billigste)?
Nok om den ting. Det er nytårsaftens dag, og jeg så klar til at træde ind i 2013. Hvor der kommer til at ske rigtig mange spændende tingi Regnskabsskolen. Så følg med her på bloggen – der bliver nok at skrive om.
Så er der nye takster og satser for 2013. Ændringerne i forhold til 2012 ligger i bundskatten, bundgrænsen for topskat og skatteloftet for den personlige indkomst.
2012
2013
Bundskat
5,64 pct.
5,83 pct.
Topskat
15 pct.
15 pct.
Bundgrænse
for topskat (efter AM-bidrag er fratrukket)
Det er en overvejelse værd: Hvor meget tid skal man bruge på at tjekke sit eget bogholderi?
Der er selvfølgelig en hel række rutiner i forbindelse med årsafslutningen, og dem kommer vi ikke udenom. (Og det har Regnskabsskolen selvfølgelig kurser i, både for dem af jer, som afleverer til revisor og dem, som selv afslutter regnskabet og udfylder selvangivelsen – tjek vores kursusliste: http://regnskabsskolen.dk/kurser/).
Men løbende – lad os sige hvert kvartal for de mindre firmaer, som måske ikke er helt ajour dagligt, ugentligt eller månedligt: Hvor grundig skal kontrollen være?
Der er nogle ting, som skal stemme hver gang og hele tiden:
De likvide konti (banken og evt. kasse)
Debitorer og kreditorer
Løn i status (hvis man har lønnede medarbejdere)
Herudover kan man få et hurtigt overblik over, om indtægter og vareforbrug er ført korrekt ved også at sammenligne disse måned for måned. Nogle virksomheder har brug for at dækningsbidraget bliver regnet ud, fordi det giver nogle vigtige oplysninger.
Jeg har lavet et regneark til formålet, og det kan du hente her. Ideen med det er, at det udfyldes hvert kvartal, så man efterhånden kan sammenligne fra kvartal til kvartal, om det hele ser fornuftigt ud.
I Radio24syv i fredags nævnte jeg, at man kan få skatterabat, hvis man har underskud i forbindelse med en virksomhedsstart, og nu er jeg blevet bedt om at forklare, hvad jeg egentlig mener med det.
Skatterabat er jo heller ikke det helt korrekte udtryk. Men det handler om, at hvis man driver en virksomhed og får underskud det første (og måske flere) år, så vil det underskud, virksomheden giver, blive modregnet.
For personligt ejede virksomheder (I/S og enkeltmandsvirksomheder):
Hvis man har startet en personligt ejet virksomhed, som giver underskud, vil dette underskud blive modregnet i anden personlig indkomst. Hvis virksomheden f.eks. giver 50.000 kr. i underskud, vil man få skatten tilbage af de sidste 50.000 kr., man har tjent (eller fået i dagpenge). Hvis man slet ikke har betalt skat i året men f.eks. har levet af en opsparing, bliver fradraget flyttet frem, så man kan bruge det næste år.
For selskaber, f.eks. anpartsselskaber og aktieselskaber:
Har et selskab underskud, vil underskuddet blive gemt til næste år og modreget i næste års overskud (hvis der bliver et overskud, selvfølgelig – ellers “spares det op” til året efter). Det vil sige, at hvis virksomheden har haft et underskud på 40.000 kr. i år 1 og får et overskud på 50.000 kr. i år 2, skal der ikke betales selskabsskat af de 50.000 kr. men kun af 50.000-40.000 kr.=10.000 kr.
Hej Anette, jeg vil høre om du kan give mig et godt råd?
Jeg har et enmandsfirma (certifikatsvejser/montør/smed) hvor jeg lejer mig selv ud på timeløn. Jeg har rejst som montør rundt i dk. Jeg kæmper med udlændinge på prisen og har derfor været nødt til at leve af diæter, men nu er de så godt som væk! Jeg overvejer at lave firmaet om til ApS så jeg kan give mig selv diæter igen. Jeg rejser omkring 220 dage om året og bor i min campingvogn. Kan det betale sig for en som mig at lave firmaet om?
Hej Kim
Der skal flere overvejelser ind over end lige, diæterne: Et ApS er (ca. 12.000 kr) dyrere at administrere pr. år, og der er en række krav, der skal opfyldes, f.eks. kan man ikke hæve penge fra firmaet, uden de bliver beskattet løbede (=lønsystem), årsrapport skal indsendes og offentliggøres mv.
Hvis du har mulighed for det, så kom til et af Regnskabsskolen informationsmøder - så ville vi kunne tage emnet “omdannelse – evt. skattefrit” op netop på det møde.
Med hensyn til diæterne: Du vil som arbejdsgiver kunne udbetale diæter skattefrit med fuld fradrag i firmaet, også ud over de 50.000 kr., som er max-grænsen nu. Så set fra den vinkel, kan det måske være en løsning med et ApS frem for en personligt ejet virksomhed.
