Skriftligt materiale
Bogen om Fradrag er udkommet i august 2009:
Du kan læse mere om Bogen om Fradrag på hjemmesiden: http://bogenom.dk. Bogen har jeg skrevet i samarbejde med revisor Søren Revsbæk, som også er formand for bestyrelsen i Anette Sand ApS.
Iværksætter 2009 udkom i april 2009. Det er et lille hæfte på 32 sider, som gennemgår de mest almindelige spørgsmål om regnskab og administration for nye iværksættere. Med kørselsbog bagerst i bogen, aktuelle satser og nyttige links. På Iværksætter 2009-s hjemmeside kan du få bogen i pdf-format, eller du kan bladre i en flashudgave. Iværksætter 2009 er trykt i 5.000 eksemplarer og bliver sendt ud til nye iværksættere i 2009 samt delt ud på arrangementer, Regnskabsskolen medvirker i. Iværksætter 2009 har sin egen Facebook-gruppe. Tilmeld dig på: http://fb.ivbogen.dk.
Den 4. december 2007 udkom “Din første medarbejder”, som jeg har skrevet til serien Børsen Mikro. Bogen handler om de overvejelser, mange gør sig, inden de ansætter den første medarbejder. Jeg skriver både om, hvordan din egen iværksætterhverdag ændres, og hvordan de rent praktiske udfordringer løses. Der er en liste med forklaring af de udtryk, som bruges i forbindelse med lønbehandlingen, og en vurdering af, hvad det egentlig koster at have en medarbejder. Spørgsmålet om, hvad man som ny arbejdsgiver skal stille op, hvis ansættelsen ikke går efter planerne, kommer jeg også ind på. Bogen kan bestilles her.
Jeg samarbejder med det udmærkede magasin Iværksætteren og har siden oktober 2005 skrevet en halv side i hver udgivelse med praktiske vink til den daglige administration og økonomi i iværksættervirksomheder. Her er nogle eksempler:
Iværksætteren okt. 2005: Bagatelgrænsen for personalegoder
Iværksætteren dec. 2005: Julegaver og julefrokoster
Iværksætteren feb. 2006: Statens satser for kørsel og diæter 2006
Iværksætteren april 2006: Den udvidede selvangivelse
Iværksætteren juni 2006: Reklame og repræsentation
Iværksætteren sept 2006: Arbejdstøj og profilbeklædning
Iværksætteren november 2006: Blandede driftsmidler
Iværksætteren december 2006: Fakturering, rykkere og bytteri
Iværksætteren februar 2007: Virksomhedsordningen
Iværksætteren april 2007: Biler på gule og hvide plader
Iværksætteren juni 2007: Kurser til dig og dine ansatte
Kommentar:
Børsen 27/2/2006 om den udvidede selvangivelse
Franciskanerserien:
Gennem Inloco Regnskab udgiver jeg en serie små håndbøger for iværksættere og mindre firmaer: Franciskanerserien. Der udkommer 7-8 bøger i løbet af 2006 og 2007. Jeg skal selv skrive ca. halvdelen af bøgerne, og har foreløbig lavet tre:
Iværksætterord handler om alle de nye udtryk og begreber, som du møder, når du starter en virksomhed.
Hvad er B-skat? Hvordan hæver man løn til sig selv? Kan jeg blive i min A-kasse? Hvad er en forretningsplan? Skal jeg lave et budget?
Der er en god linksamling knyttet til bogen, og den kan du finde ved at klikke på billedet af bogen til venstre.
Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder handler om – ja, årsregnskaber for enkeltmandsvirksomheder.
Bogen er skrevet for små virksomheder, hvor man selv har bogført bilagene i løbet af året og gerne vil afslutte regnskabet selv og gøre det klar til selvangivelsen.
Der er en lang tjekliste – en gennemgang af kontoplanen – og et afsnit om, hvordan man retter fejl.
Dine Første Ansatte. Bogen er skrevet sammen med advokat Karsten Duch Lynggaard, og den handler om et ansættelsesforhold “fra vugge til grav”:
Hvad må man spørge om til ansættelsessamtalen, hvad skal der stå i kontrakten, hvordan løser man samarbejdsproblemer og hvordan gør man, når den ansatte skal siges op – måske med fritstilling eller bortvisning.





