Brevkasse: Må jeg føre kørebog i et regneark?

SpørgsmålMå jeg føre min kørebog i et exel regneark, eller skal det være ført i hånden ?

Det er jo oplagt at føre sin kørebog i et regneark, men vil det blive godkendt af SKAT, for det giver jo samtidig en mulighed for nemt at rette/ændre i kørebogen.

Hilsen
Kim

SvarHej Kim

Der er ingen krav til, at kørselsregnskabet skal bogføres i hånden. Mange bruger f.eks. en app til formålet. Jeg bruger et regneark.

Men man kan sige, at kørslen skal kunne dokumenteres forsvarligt. Kører man enkeltstående ture (og stort set altid vil kunne fremlægge enten en faktura, en kvittering eller noget tilsvarende) er kravene til kørebogen nok mindre, end hvis man virkelig er meget på landevejen, herunder mange møder etc. som ikke nødvendigvis kan dokumenteres ved “anden papirdokumentation”, f.eks. fakturaer.

Dbh.
Anette

 

, ,

3 kommentarer til Brevkasse: Må jeg føre kørebog i et regneark?

  1. john hannover 12. februar 2017 at 12:41 #

    Og man kan tilføje, at kravene til dokumentation erfaringsmæssigt er større hvis man er eneejer af et firma og derfor selv “kontrollerer” kørebogen. For ansatte forventer skat, at der er en vis kontrol med bogen, da firmaet nok ikke bare betaler uden videre, men for ejere der kontrollerer sig selv, er der ofte øget fokus på bogen og dokumentationen.

    Husk også km tæller start og slut – rundt om firmakørslen, da det er med til det samlede billeder af rimelighed i firmakørslen i forhold til det private. Det er nok det punkt flest glemmer.

  2. Michael Olsen 28. marts 2017 at 19:58 #

    Hej Anette,
    Jeg køre som vinduespudser og har en enkeltmandsvirksomhed. Jeg bruger elektronisk kørebog og plejer så bare at udbetale kørepenge til mig selv efter statens kørselstakst, et par gange om året. Nu til spørgsmålet😉 skal jeg lave det som en skatteregulering i stedet for? Altså bare trække det kørebogen viser ved udgangen af året fra mit årsresultat/overskud på den udvidede selvangivelse???? Mvh Michael

  3. Anette Sand 2. april 2017 at 15:34 #

    Hej Michael

    Ja, det kan du godt. Så vil det være som om virksomheden “betaler” dig kørselsgodtgørelse, og det er helt i orden.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar