Brevkasse: Kan jeg få befordringsgodtgørelse som studerende?

SpørgsmålHej Anette.

Jeg kan ikke finde konkret svar på dette, så derfor spørger jeg dig.

Jeg er ansat i et advokatfirma som uddannet advokatsekretær. Firmaet vil gernehave mig uddannet advokat og det har jeg sagt ja til.
Da uddannelsen som bekendt foregår på et offentligt universitet, er jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg har mulighed for befordingsfradrag eller befordringsgodtgørelse. Evt. betalt af arbejdsgiver. Jeg arbejder sideløbende med studiet i firmaet. ca 15-20 timer ugenligt.

På denne side ( http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1920475 )kan jeg læse at jeg ikke umiddelbart har ret til noget da det er en videregående uddannelse. Omvendt under punktet “Befordringsgodtgørelse til uddannelsessted” syntes jeg der står at jeg har mulighed for det.

Jeg kan ikke finde ud af det. Min chef vil gerne betale noget, men det skal selvfølgelig være efter reglerne.

Håber du kan hjælpe?

Vh Per

SvarHej Per

Reglerne for befordringsgodtgørelse mellem hjem og arbejde gælder ikke studerende. Din virksomhed må gerne give dig et befordringstilskud, men spørgsmålet er, om det er skattepligtigt.

Da jeg kun kender til reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende (og tilsvarende), vil jeg foreslå dig, at du kontakter den uddannelsesinstitution, du er tilmeldt. De kan helt sikkert vejlede dig om dette.

Dbh.
Anette

, ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar