Moms og skat via Nets

Det er nu muligt at tilmelde “automatiske betalinger” på SKATs TastSelv-erhverv. Ved at gøre det, vil moms, udbytteskat mv. automatisk bliver overført, når det er indberettet – du sparer altså turen over i netbanken.

Vejledning findes hos SKAT her.

Det er let at gøre: Når man har valgt det aktuelle tilmeldingsområde, skal der bare udfyldes bankoplysninger. Det ser sådan ud:

Udklip (klik på billedet, hvis du vil se det i en læsbar størrelse)

 

 

Bemærk: Der går nogle dage fra tilmeldingen, til det virker. Så hvis du tilmelder dig i dag, kan du ikke regne med, at momsen for 2. halvår/4. kvartal 2014 kommer med: Den skal du stadig selv overføre.

For virksomheder, som har styr på likviditeten og altid betaler til tiden, er det bare arbejdsbesparende. For de, som har svært ved at betale og ind imellem er nødt til at lave en særlig aftale med SKAT om f.eks. at dele momsen over i 2-3 dele, kan det ikke betale sig.

Samlet må man sige, at SKAT får flere og bedre funktioner på hjemmesiden. Men at de pædagogisk og layoutmæssigt stadig har meget lang vej at gå. Det kommer nu nok, når de store klumper af funktionalitet er på plads?

 

, , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar