Få SVU-godtgørelse, når du vælger økonomistyringskursus

rundkredsRegnskabsskolens 6-ugers kursus i økonomistyring, som handler om bogføring, budgetter, regnskab og økonomi især i mindre virksomheder, er velegnet for alle, som ønsker at få et grundigt indblik i virksomhedens økonomiske redskaber. Vi afholder kurset i samarbejde med KEA og rent praktisk er der tale om 12 kursusdage i løbet af seks uger – i Hellerup.

Kurset kan afsluttes med eksamen, og det giver 10 ETCS-point.

Undervisningen er en kombination af oplæg, emner til diskussion, praktiske øvelser i bl.a. bogføring, beregning af nøgletal, udarbejdelse af budgetter og meget mere. Der er en del læsestof, for ud over “den officielle lærebog”, som du kan låne/købe, får du en række af Regnskabsskolens bøger gratis med, så du også har dem som opslagsbøger efter kurset.

Hvis du er interesseret, kan du enten deltage som ledig eller betale kurset selv. Hvis du selv (eller din virksomhed/arbejdsgiver) skal betale, kan du muligvis få SVU-godtgørelse mens du deltager i kurset. Det er normeret til seks hele uger, og her i 2015 er satsen, man får, 3.308 kr. pr. uge (eller mindre, hvis man vælger også at arbejde ved siden af kurset). Men 3.308 kr. x 6 uger = 19.484 kr. Nyledige, som vi samarbejder med, hjælper gerne med skemaarbejdet, hvis du vil på kurset og gerne vil guides igennem processen.

Du kan læse mere om satsen og se, om du er berettiget hos SVU.dk.

 

, , , , ,

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar