Brevkasse: Fordeler jeg en faktura på 12 mdr. med eller uden moms?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg har et spørgsmål , som følgende,

Jeg har en faktura på et årsabonnement på kr. 4.800, incl. moms, som jeg gerne vil fordele ud på 12 måneder i 2014 , men spørgsmålet er så , fordeler jeg beløbet incl. moms ? , det vil jo være lettere af hensyn til momsafstemningen,

På forhånd tak for svar

Med venlig hilsen
Jørgen

SvarHej Jørgen

Det korrekte er, at momsen følger faktureringstidspunktet. Men når nu der er tale om købsmoms, og det derfor betyder, at SKAT tilgodeses, mener jeg ikke, der er noget problem i at fordele, som du skriver. Dog er det meget vigtigt, at momsen bliver afløftet i det korrekte år, så hvis der er tale om en faktura, som dækker både 2014 og 2015, skal der ske en manuel korrektion af momsen.

Var der tale om et salg, er der ingen tvivl: Momsen afregnes i den periode, som vedrører faktureringstidspunktet, og må ikke skubbes fremad.

Dbh.
Anette

, ,

2 kommentarer til Brevkasse: Fordeler jeg en faktura på 12 mdr. med eller uden moms?

  1. Helle Larsen 19. september 2014 at 10:50 #

    Hej Anette

    I forbindelse med dit svar om abonnementer har jeg et tillægsspørgsmål. Jeg har købt et abonnement hos NN Markedsdata, som gælder for 12 måneder. Jeg får en faktura nu, og skal betale hele beløbet (kr. 8.250 inkl. moms) nu, og vil gerne have at hele omkostningen kommer til at ligge i 2014, selvom abonnementet jo strækker sig til september 2015. Men må jeg godt afholde hele udgiften i 2014? Eller skal jeg dele det op i 12 dele, så noget ligger i 2015? Hele regningen betales jo på een gang i 2014, og jeg vil helst have omkostningen inkl. moms i 2014? Må jeg det?

  2. Anette Sand 22. september 2014 at 22:06 #

    Hej Helle

    Jeg burde sælge dig et årsregnskabskursus :) – men jeg vil nøjes med at svare her: Du tager hele momsen nu, hvor du har fået fakturaen. Men selve udgiften skal fordeles, sådan at en tredjedel (svarende til fire måneder) bogføres i 2014 og to tredjedele i 2015, fordi udgiften skal “periodiseres” – altså bogføres i det år, den vedrører.

    Dbh.
    Anette

Skriv et svar