Kreditnotaer
Skrevet af Anette Sand den 8. august 2010
Kreditnotaer er en omvendt faktura, der angiver, at der står penge til afregning. En kreditnota kan du få brug for i flere forskellige sammenhænge.
De fleste af os har modtaget en kreditnota på et eller andet tidspunkt: Hvis vi har købt noget, som er blevet returneret, har vi fået en kreditnota, som angiver, at der er penge på vej retur, eller at den regning, vi skal betale, nu er mindre end før, fordi vi har leveret en vare tilbage.
Det er da også den mest almindelige anvendelse af kreditnotaer: Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller I aftaler et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.
Kreditnotaens indhold
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.
Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.
Interne kreditnotaer
Laver du en fejl i en faktura i dit regnskabsprogram, ophæves fejlen ved at lave en kreditnota, som udligner den forkerte faktura. Der er tale om en intern kreditnota, som ikke sendes til kunden men alene sikrer, at dit regnskab bliver korrekt, og at der ikke kan være tvivl om, hvilken indtægt, du har haft.
Derimod er det ikke OK at bruge en kreditnota til at udligne en faktura, som af den ene eller anden årsag aldrig er blevet betalt af kunden. Der er nemlig særlige regler for, hvornår og hvordan ubetalte fakturaer skal afskrives, og det sker ikke ved hjælp af interne kreditnotaer.
Lars fra Lav egen hjemmeside skrev:
Tak for den artikel.. Når man som nystartet virksomhed selv sidder og kæmper lidt med hvordan hele bogføringsområdet skal spille sammen, så er det godt med lidt hjælp.
Klaus skrev:
Nu skriver du har at det ikke er ok at lave en kreditnota på en faktura der af den ene eller den anden årsag aldrig er blevet betalt fakturaen.
Gælder det også hvis det er i samme regnskabsår ?
Anette skrev:
Det er jo en let måde, at udligne en faktura på, så der er nok mange, som gør det. Hvis ud er enig med kunden i, at fakturaen ikke skal betales, er det en kreditnota. Men hvis kunden ikke betaler f.eks. pga. konkurs eller andre forhold, så er det ikke en kreditnota men et “tab på debitorer”, du skal bogføre. Og det er uanset om det er i samme eller efterfølgende regnskabsår.
Dbh
Anette
Lars skrev:
Anette skrev:
“Hvis ud er enig med kunden i, at fakturaen ikke skal betales, er det en kreditnota. Men hvis kunden ikke betaler f.eks. pga. konkurs eller andre forhold, så er det ikke en kreditnota men et “tab på debitorer”, du skal bogføre.”
Spørgsmål: Hvordan definerer man “andre forhold” i den forbindelse!? og er der forskel i momsafregning afhængig af om man skriver kreditnota eller bogfører på tab på debistorer!?
Mvh.
Lars
Anette skrev:
Hej Lars
Der er ingen momsmæssig forskel på, om vi skriver en kreditnota eller bogfører på tab på debitorer. Men det betyder noget for nøgletallene i regnskabet, f.eks. vil en kreditnota skjule omsætningen, hvor bogføring på tab på debitorer viser både omsætningen og det tab, der har været. Bruttoprincip.
Andre forhold: Det kunne f.eks. være, at der indgås akkord, så hver kreditor kun får en procentdel af sit oprindelige krav.
Dbh
Anette
Lene Iversen skrev:
Hej Anette
Mange gode informationer og hjælp du har her på dit website, herligt for en relativ nybegynder :-)
Har et spørgsmål til eksperten: Hvordan er det lovmæssige omkring, når man får en faktura – og derefter en kreditnota på det fulde beløb. Skal begge registreres/bogføres eller må de blot smides ud (skal jo nødigt gøre mere end nødvendigt… har andet fornuftigt at bruge tiden til)??
På forhånd tak!
/Liv
Anette Sand skrev:
Hej Liv
I praksis er der rigtig mange, som bare smider faktura og kreditnota ud. Men det korrekte er at registrere dem. Også i tilfælde af, at der senere bliver diskussion med leverandøren om betaling af en anden faktura eller uenighed om afstemning af kontoudtoget: Hvis man ikke har kreditnotaen registreret, kan det ikke lade sig gøre at skabe et helt ensartet kontoudtog at matche op mod leverandørens.
Dbh
Anette
Michael skrev:
Hej Anette
Tak for en god artikel.
“Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.”
Hvordan foregår bogføringen i ovenstående i fx E-conomic? Skal kreditnotaen først bogføres som om den var en faktura for derefter at blive udlignet af indbetalingen?
Mvh.
Michael
Anette Sand skrev:
Kreditnotaen i e-conomic er bare en “minus-faktura”, som du udsteder til sælgeren (eller hvem det nu er, du skylder penge). Når så du udbetaler beløbet, udlignes kreditnotaen mod banken.
Dbh
Anette
Skriv en kommentar