Fristen for den udvidede selvangivelse er udsat
Skrevet af Anette Sand den 25. juni 2010
SKAT har udsat fristen for den udvidede selvangivelse med en uge, så selvangivelser, som er afleveret senest den 8. juli 2010 er rettidige. Det skyldes IT-problemer (tilsyneladende især hos de revisorer, som indberetter direkte for deres kunder – men vi andre har nu også oplevet sporadiske forstyrrelser). Du kan læse SKATs meddelelse om sagen her.




Per H. Jørgensen skrev:
Tak! Har lige rykket min revisor i dag, men nu haster det så ikke helt vildt længere :-)
Anette Sand skrev:
Selv tak. Jeg tænkte nok, der ville være visse, er glade for den ekstra uge – måske især blandt revisorerne :-)
Marianne Sass Petersen skrev:
Dejligt……
og super at Anette Sand, gå op opmærksomme…..
hilsen
Marianne Sass Petersen
Bent Zimmermann skrev:
Nu gror træerne ikke ind i himmelen. Det gælder kun dem som indberetter via tast selv. Det kan man eks. ikke hvis man har udenlandske indkomster (og det er der stort set i alle de selvangivelser jeg laver).
Anette skrev:
Hej Bent
Tak for præciseringen. Hvis jeg havde udenlandsk indkomst, ville jeg også skynde mig at kontakte dig – og i god tid nu, da jeg ved, at du har frygteligt travlt i et par døgn endnu :-)
Dbh
Anette
Jørgen Rømming skrev:
Træerne gror åbenbart heller ikke ind i himlen for SKAT’s IT-systemer, der for 3.år i træk er mere eller mindre nede på grund af (for) mange selvangivelser op til 1. juli.
SKAT burde efterhånden have lært det, og man kan kun håbe, at de får et bedre system i løbet af de næste 12 måneder.
Zummen skrev:
Er fristen ikke den 10. juli – men med rentetillæg allerede fra den 1. juli ? Normalt skulle selvangivelsen have været indberettet senest den 3. juli – men de har forlænget med 1 uge – altså den 10. juli ?
Skriv en kommentar