Tilmeld dig RSS Feed

Brevkasse: Bogføring af varelager i SummaSummarum

Skrevet af Anette Sand den 16. maj 2010

Hej Anette

I Britt Malka’s lille hæfte om Summa summarum er angivet at man skal kreditere vareforbrugskonto 2100 med varelagerets værdi pr 31/12 og debitere beløbet på varelagerkonto 55100.

Det er jo egentlig let nok, men i mit tilfælde har jeg delt vareforbruget op på flere konti 2100, 2105, 2107, 2110 og 2200 med hver sine beløb.

Hvordan gøres det i praksis ? Mit vareforbrug ialt er ca. 141.000 og varelagerets værdi er 121.000.

Hvordan undgår man at historikken forsvinder ? – hvis man dobbeltklikker på for eksempel konto 2100 i kontoplanen kan man nu se hvilke bilag som er inkluderede.

Der er flere end dig,  som deler vareforbruget op på mange konti. Og du har ret i, at det så vil være misvisende at bruge en enkelt af disse konti til varelagerreguleringen. Samtidig vil det være for besværligt at regulere lidt på dem alle. Det bedste er at oprette en helt ny konto f.eks. 2199 “Varelagerregulering”, som man bogfører på som modkonto til bogføringen på 55100.

Skriv en kommentar