Sponsorater: Fradrag og bogføring
Skrevet af Anette Sand den 27. juli 2008
Selvstændige bliver ofte spurgt om penge fra de lokale idrætsforeninger, diverse iværksætterinitiativer osv. For at udgiften til sponorater kan medtages i regnskabet som en driftsudgift, skal du få reklameværdi for pengene. Det kan være, at du bliver nævnt i forbindelse med et arrangment eller i en folder. Eller noget tilsvarende. Anoyme gaver kan derfor normalt ikke medtages som en driftsudgift, det er nødvendigt, at pengene medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indkomst i dit firma, for at den er fradragsberettiget.
Nogle gange, men ikke altid, vil du få en faktura, fra dem, du har sponsoreret. Hvis der er moms på fakturaen, må du trække momsen fra. Hvis der ikke er moms på fakturaen, f.eks. fordi der er tale om en momsfritaget ungdomsforening, må du ikke trække momsen ud, når du bogfører beløbet.
Hvis du ikke har fået en faktura, må du ikke trække momsen ud. Men du skal skaffe dig en eller anden form for kvittering for, at du har betalt beløbet, og at det er et sponorat. Så beløbet kan ikke forveksles med medlemskontingent eller køb af varer, f.eks.
Udgiften bogføres i debet på en reklamekonto (med eller uden moms), måske en ny konto lige under den almindelige reklamekonto.
Er der tale om varer, du leverer som sponorat, så har jeg skrevet om det her:
http://anettesand.dk/2007/bogf%c3%b8ring-af-sponsorgaver-til-spejderne/




Lissy Fisker skrev:
Er der tale om en øvre beløbsgrænse der er fradragsberettiget for firmaer, på samme måde som for private? Det fremgår ikke rigtigt at ovenstående.
Vores forening har brug for sponsorer, og vil gerne kunne oplyse disse korrekt om fradragsmuligheder.
Venlig hilsen
Dansk Dyreværn Århus
Lissy Fisker
formand
Anette skrev:
@ Lissy: Nej, der er ikke tale om en beløbsgrænse. Men der skal være sammenhæng mellem ydelserne: Jo mere reklameværdi, jo højere beløb kan virksomheden yde. Det er almindeligt, at foreninger laver en liste med flere sponsorattyper, så virksomhederne kan vælge mellem et lille, et mellemstort eller “guldsponsoratet”, og at de så får opmærksomhed, goder og reklameværdi derefter.
/Anette
Helle Nielsen skrev:
Hvis man giver et pengebeløb som sponsorgave til en forening eller lign., som man gerne vil støtte, bliver beløbet så beskattet hos modtageren, eller drager de fuld fordel af hele beløbet?
Anette skrev:
Normalt er foreninger jo skattefri, så der er ikke noget problem. Og er der tale om en erhvervsdrivende virksomhed, skal der kun betales skat af overskuddet – og sponseringen plejer jo at gå til aktiviteter, materialer, drift eller lignende. Så generelt: Nej.
Nathasja skrev:
Hej,
Som studerende mor er pengene små, og nu hvor jeg venter tvillinger, ville det være rigtig dejligt med en ladcykel, så jeg kan aflevere alle børnene i institution. Jeg er i den forbindelse kommet til at tænke på de dagplejemødre som fik deres cykler sponseret mod reklamer på kassen. Er det muligt at få det som privat, og hvis ja, kan det firma som jeg får til at sponsere mig en cykel så i stand til at trække det fra i skat?
På forhånd tak.
Mvh Nathasja
Anette skrev:
Hej Nathasja
Virksomheden vil kunne trække udgiften fra, hvis reklamen på vognen giver “value for money”, altså at der er reklameværdi nok i vognen til, at man kan forsvare det ud fra et markedsføringsmæssigt synspunkt. Det betyder, at jo mere ladcyklen kører på vejen, jo mere attraktivt vil det være at sponsorere.
Der er ikke noget til hinder for, at du prøver – og det synes jeg da også du skal, men som virksomhedsejer ville jeg nok være mere tilbøjelig til at reklamere hos dagplejemødrene, fordi de har ladcyklerne ude i luften mange timer dagligt, hvorimod du (måske) kun cykler en kortere afstand til og fra institutionen.
Held og lykke med det.
Dbh
Anette
Eva skrev:
Hvis en idrætsudøver får nogle sponsorpenge, skal han så beskattes af det… Jeg ved godt, at du har svaret på noget ligende… men det var mht foreninger.. Jeg taler om enkelte idrætsudøvere?
Mvh
Eva
Anette skrev:
Hvis en idrætsudøver modtager et sponorat i form af penge, skal han eller hun beskattes af beløbet. Men i nogle tilfælde vil der kunne opnås et fradrag, hvis beløbet er brugt til f.eks. køb af udstyr, som er nødvendigt for at gennemføre den indtægtsgivende virksomhed, altså idrætsudøvelsen.
Der har været en sag hos SKAT, som viste, at sponsorat i form af beklædning bliver skattefri, når beklædningen vedrører idrætsaktiviteten: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=363882. Det er ikke helt det samme, men alligevel lidt derhen ad.
Jeg kan ikke sige noget præcist om den konkrete sag, fordi jeg ikke ved mere, end Eva har skrevet i sin kommentar.
Dbh
Anette
Lars skrev:
Hej
Jeg sponsor mine 2 børnebørn i gokart,med et beløb under 10.000 kr. jeg er selvstændig med egen butik, og der er lavet aftale om reklame på deres teambiler, gokarts, og på deres hjemmeside. ? Skal de sætte det på deres frikort og hvordan trækker jeg udgiften fra i firmaet..
Vi har lavet en kontrakt
Anette skrev:
Hej Lars
Hvis du udbetaler kontante beløb til dine børnebørn, skal de som udgangspunkt beskattes af beløbet. Dvs. det skal skrives på deres selvangivelse – men hvis de ikke har opbrugt deres frikort, kommer de jo ikke til at betale skatten af det.
Betingelsen for, at du kan trække beløbet fra i virksomheden er, at du får en passende og relevant reklameværdi for pengene. Ellers vil der være tale om en privat gave, som ikke er fradragsberettiget for dig.
Udgiften trækker du fra ved at lave en konto i din kontoplan i bogholderiet, som du kalder: Sponsorater. Der skal ikke momskode på, når dine børnebørn ikke er momsregistrerede. På denne konto bogfører du alle udgifter i forbindelse med sponsoratet, og det vil være naturligt at lægge kontoen i nærheden af dine øvrige reklameudgifter.
Dbh
Anette
Zoë Escher skrev:
Hej Anette
Jeg har netværksvirksomheden Sakana som henvender sig til kvinder over 25 år.
I forbindelse med DR’s indsamling til Haiti, købte jeg 3 iværksætter rådgivningstimer via Lauritz.com. Hele beløbet går ubeskåret til Haiti. Udover de 3 rådgivningstimer sørgede rådgivningsvirksomheden for at gøre reklame for mit køb på deres hjemmeside og Facebook. Det resulterede i at jeg fik flere medlemmer/kunder.
Kan jeg trække beløbet fra?
Hvis ja, hvordan gør man?
Venlig hilsen
Zoë Escher
Anette skrev:
Hvis du mener, at reklameværdien modsvarer udgiften, bogfører du udgiften som en salgsomkostning men uden momskode på, og så vil udgiften automatisk give dig fradrag i dit skatteregnskab. Hvis ikke du har en velegnet konto i dit bogholderi, kan du lave en ny, som ligger i nærheden af dine andre reklameudgifter, og du kan f.eks. kalde den “Sponsorater, velgørenhed mv.”.
Dbh
Anette
Tonny skrev:
hej
vi er nogle stykker der vil cykle til frankrig sommeren 2011 vi håber at finde sponsore til dette.
samtidig vil vi gerne støtte børnecancerfonden med 2/3 af samlet sponsor penge.Turen vil jo koste en del så vi vil gerne kunne dække vores udgifter af sponsore.
Skal vi betale skat af sponsor penge?
Hvordan vil det være hvis vi laver en forening skattemæssig?
skal der betales skat af de sponsor penge vi skal bruge for at få dækket turen.Ledsager bil, mad,overnatning?
Må vi donere 2/3? er der regler for hvor meget man skal donere.
Kan du give os formelen på hvad vi gør bedst?
Håber du kan hjælpe os.
Venlig Hilsen Tonny Bisgaard
Anette Sand skrev:
Ja, som udgangspunkt skal de beskattes, hvis I agerer som privatpersoner. I hvert fald den del af udgiften, som ikke videregives direkte til Børnecancerfonden.
Hvis I organiserer jer i en forening, vil der være flere muligheder for, at sponsoratet tilfalder foreningen og ikke jer privat, og der kan derfor også være tilfælde, hvor I ikke bliver beskattet.
Der er ingen regler for, hvor meget I skal eller må donere.
I jeres sted ville jeg nok oprette en forening med et klart formål, også fordi jeg tror, det bliver lettere at få sponorater til en forening end til en ikke nærmere defineret gruppe privatpersoner.
Dbh
Anette
Sarah Jensen skrev:
Hej :-)
Jeg arbejder som offentlig dagplejer og vil gerne have nogle firmaer til at sponorere penge til køb af en ladcykel, mod at de får deres logo på cyklen.
Bliver jeg beskattet at de kontante beløb jeg modtager til køb af cyklen ??? og kan firmaerne trække noget fra hvis de får nok reklame for pengene???
Mvh Sarah
Anette Sand skrev:
Hej Sarah
Jeg kan ikke finde nogen afgørelse, som præcist matcher din situation, men umiddelbart vil jeg tro, at du ikke bliver beskattet af indtægten hvis du ikke har fradrag for udgiften til ladcyklen. Men jeg synes, du skal ringe til dit lokale skattecenter og spørge for en sikkerheds skyld – eller måske til kommunen, som henviser børnene til dig. Der må være andre i dit område, som også har brug for svaret, så det vil være relevant for den henvisende kommune at kunne oplyse om reglerne.
Dbh
Anette
Bettina Breth skrev:
Hej Anette.
Jeg vil gerne sponsorere Ebelfestivalen i Ebeltoft på følgende måde:
Jeg har fået lov at bruge festivalens logo til at producere sterling sølv charms, og ved salg af disse, går der hver gang der er salg, et beløb til festivalen. Jeg kommer til at få plads på festivalens hjemmeside med link til min hjemmeside.
Regnes det for et sponsorat?
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Bettina Breth
Anette skrev:
Hej Bettina
Det lyder, som om du har fået lavet en fin aftale, som både gavner dit salg og Ebelfestivalen. Du kan kalde det et sponsorat, hvis du vil, men egentlig er det bare en samarbejdsaftale til gavn for begge parter. Der er ingen forskel i de skattemæssige fradrag: Uanset om du kalder det et sponsorat eller ej, har du fradrag for de samme udgifter.
Dbh
Anette
Anita skrev:
Hej
Vi er i vores forening ved at søge nye veje for at skaffe penge. Vi laver en ambassadørsponsorat, hvor private kan sponsorere til foreningen og et erhvervssponsorat, hvor virksomheder kan sponsorere til foreningen. Vi skriver hvilke fordele de har, feks. får de nyhedsbreve, gratis abonnement på vores medlemsblad, invitation til arrangementer, logo på hjemmeside og vores medlemsblad og vil også gerne skrive at de har skattefradragsret, men skal være sikker på om de i virkeligheden har det før vi sender det ud :-)
Det drejer sig om beløb på 1000, 2000, 4000 og 10.000 kr. Kan du hjælpe med et svar!
På forhånd tak for hjælpen…. Mange hilsner Anita
Anette Sand skrev:
Hej Anita
Virksomheden kan fradrage deres sponsorat, hvis de får reklameværdi for pengene, og deres ydelse virker rimelig i forhold til den eksponering, de får. Det er så også en betingelse, at virksomhedens reklame hos jer faktisk også bliver set af nogle potentielle kunder (men det giver vel sig selv: Hvis de skal sponsorere klubben, er det vel fordi de har en erhvervsmæssig interesse i det). I skal derfor lægge megen vægt på at forklare virksomhederne, hvilken synlighed, de får for deres bidrag mere end at de kan få jeres medlemsblad osv. tilsendt.
Dbh
Anette
Maria skrev:
Jeg arbejder i en reklame virksomhed og vi overvejer at give et sponsorat i form af design af logo, koncept til hjemmeside, plakater og lignende..
Sponsoratet er til en nonprofit forening (litteratur festival).
Mit spørgsmål er, hvordan jeg skal sælge ideen til min chef? Hvor meget kan vi trække fra i skat?
Vil de timer jeg selv arbejder med sponsoratet trækkes fra i skat? (forudsat at udgiften er lig den reklameværdi vi vil kunne få)..
Anette Sand skrev:
Hej Maria
Den tid, du bruger, og de yderligere udgifter, I måske påfører virksomheden i forbindelse med sponsoratet er helt fradragsberettigede, men som du nævner på betingelse af, at der er en matchende reklameværdi. Siden din løn allerede er fradragsberettiget, vil jeres skattemæssige fradrag ikke blive meget større, men hvis det er noget, du kan klare “ind imellem” andre projekter, betyder det jo ikke nødvendigvis, at jeres indtjening falder – og i længden måske tvært imod.
Dbh
Anette
Johannes skrev:
Hej Anette
Vi er nogle frivillige, der sammen med nogle etniske minoritetsdrenge på nørrebro har arrangeret et løb og på den måde startet en mikrovirksomhed med drengene.
Rent formelt har vi oprettet os som en forening, hvis formål det er at skabe et motionsløb for alle, vise nørrebro fra en positiv side og give drengene mulighed for at lave en mikrovirksomhed.
I forbindelse med løbet har vi fået en masse mindre sponsorgaver så som sodavand, løbetøj og andre ting, som deltagerne i løbet vil få – ligesom der er lidt større ting (dog ikke til værdi over 500 kr. pr ting), som man kan vinde ved lodtrækning.
Spørgsmålet er så, om vi skal betale skat af disse gaver, da vi i “modydelse” har sat sponsorfirmaernes logoer på vores flyers og hjemmeside, ligesom de vil være synlige til løbet. Dvs der er tale om sponsorater og ikke donationer…
Håber du kan hjælpe med et hurtigt svar, da vi ikke kan få SKAT i tale :)
Mvh
Johannes
Anette Sand skrev:
Hej Jonannes
Det lyder som et rigtigt sympatisk projekt, I er ved at tage hul på. Om gaverne er skattepligtige: Formentlig ikke, men det kommer an på, om jeres forening er erhvervsdrivende. Det kan man se i vedtægter (og i registreringen hos SKAT). Du er velkommen til at sende mig vedtægterne på en mail: post@anettesand.dk, så skal jeg læse dem igennem og fortælle jer, om der er nogle umiddelbare regnskabsmæssige “udfordringer”, I skal tage højde for.
Dbh
Anette
Anette Sand skrev:
PS: Send også gerne de unge mennesker, der skal til at drive virksomhed på informationsmøde hos mig: Det er gratis, og de får masser af gode råd om, hvad man konkret må og ikke må: http://regnskabsskolen.dk/ivkurser/infomode.
/Anette
John H skrev:
Hvis nu vi tager det den anden vej. Et ApS med kun ejeren som ansat, får stillet en bil til rådighed for et bestemt projekt – f.eks en medieoptagelse, og bilen ikke benyttes privat, men kun i forbindelse med projektet.
Skal ApS’et så på en eller anden måde tage denne bil ind som fiktiv indtægt (som en privat skulle hvis det var privat han havde den til rådighed)? Hvis ja – hvilken skatte regel – og hvordan bogføres denne fiktive indkomst så mon?
Den synes jeg ikke at kunne finde svar på
Anette Sand skrev:
Hej John
Det mener jeg ikke, du skal bogføre. Hvis nogen vælger at låne firmaet en bil gratis i forbindelse med et projekt, kan det vel betragtes som en del af en samlet aftale. Men jeg kan ikke være mere præcis uden at vide, hvad det er for et projekt og hvem, der udlåner bilen.
Dbh
Anette
Kenneth skrev:
Da jeg er kørestolsbruger og derfor er tvunget til at investere i en dyr kørestol (40.000,-) for at kunne udøver min sport, er jeg så også i tilfælde af jeg kan få sponsorater og reklamere for disse firmaer, på min bil, kørestol etc. evt. holde foredrag i firmaet etc. også nødt til at svare skat af mine sponsorater, selvom de ALLE vil gå direkte til indkøbet af omtalte kørestol ?
Anette Sand skrev:
Når den indkomne indtægt som sportsudøver går direkte til betaling af udgifter i forbindelse med sporten, herunder køb af udstyr, vil du kun skulle svare skat, hvis dine indtægter overstiger dine udgifter til sporten.
Dbh
Anette
Martin skrev:
Er blevet gjort bekendt med at børnene på Rigshospitalet mangler legetøj da det er blevet stjålet. Vil dette så sige at jeg som enkeltmandsvirksomhed ikke kan sponsorere børnene på Rigshospitalet med f.rks. 10.000kr til nyt legetøj osv?
Anette Sand skrev:
Det lyder uhyrligt: At legetøj bliver stjålet fra Rigshospitalet. Du kan sagtens forære hospitalet legetøj, men hvis du vil have fradrag for pengene, skal gaven være givet med reklame for din egen virksomhed for øje og reklameværdien skal matche det beløb, du køber legetøj for. Ellers er der tale om en privat donation hvor du selv betaler – ikke får en del refunderet gennem mindre skattebetaling.
Martin skrev:
Ja det er noget forfærdeligt noget. Hvad hvis jeg får lavet nogle klistermærker hvor der f.eks. står: Tilhører rigshospitalets børneafdeling. Sponsoreret af “mit firma navn”. Og sætter på alle dvd film og legetøjet. Ville jeg så kunne fradrage det i firmaet?
Anette Sand skrev:
Martin: Relevant spørgsmål, som kan besvares med enten ja eller nej, alt efter hvilken virksomhed du har. Læs mere her: http://anettesand.dk/2012/donatione-reklamevaerdi/
Line Aagaard skrev:
Hvad er reglerne omkring sponsorater når sponsoratet består i timer? Jeg driver et reklamebureau som enkelmandsvirksomhed og har sponsoreret et sportshold med en hjemmeside og andet grafisk design. Jeg har ikke haft udgifter udover en masse arbejdstimer. For sponsoratet får jeg exponering ved omtale og logo på deres udstyr i netop den kundegruppe jeg arbejder mest med. På forhånd tak.
Mvh
Line
Anette Sand skrev:
Hej Line
Reglerne er sådan, at du forhåbentlig får “gratis” reklameværdi som modsvarer den arbejdsindsats, du har ydet. Lad os sige, at du har ydet og modtaget en værdi for 10.000 kr. Så ser regnskabet sådan ud:
Produktion af grafisk design 10.000 kr.
minus sparede reklameudgifter – 10.000 kr.
= påvirkning af resultatet: 0 kr.
Det vil sige, at hvis du særskilt vil opgøre dine timer, skal de både bogføres som indtægt og udgift (og det er et godt princip at gøre), men der er ikke fradrag ud over hvad du rent faktisk har haft af omkostninger.
Dbh
Anette
Carsten Bornhøft skrev:
Hvad er reglerne hvis det firma jeg arbejder i køber 2 stk. Kajakker og giver dem som gave til en kajakklub. Kan de trækkes fra som sponsergaver eller er der en bedre måde for firmaet at føre det i regnskabet. Eksempel vis ved at sætte reklame på
Med venlig hilsen
Carsten
Anette Sand skrev:
Hej Carsten
Dit firma kan godt købe to kajakker og forære dem væk. Men firmaet kan kun trække dem fra i det skattemæssige regnskab, hvis kajakkerne medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden. Det vil sige, at udgiften skal have en relevans for virksomheden, for eksempel fordi firmaet får en reklameværdi, som både er relevant for firmaet (reklamerne ses af firmaets kunder eller potentielle kunder) og modsvarer den pris, der er betalt for kajakkerne. Almindelig interesse hos ejeren for kajaksport er ikke et godt nok argument: Så er det en privat udgift.
Dbh
Anette
Carsten Bornhøft skrev:
Hej igen
Må de trække momsen. Og trække en del af prisen fra svarende til reklameværdien.
Med venlig hilsen
Careten
Anette Sand skrev:
@Carsten: Ja til begge. Hvis der er tvivl (sammenfald mellem private interesser og firmainteresser, herunder ansattes private aktiviteter), kan der blive stillet spørgsmålstegn ved hensigten, og i så fald er det yderst vigtigt at have dokumentationen i orden vedr. reklameværdien, fordi det er den, der er afgørende for, om fradraget godkendes.
Dbh.
Anette
Hab skrev:
Hej Anette.
Kan jeg sponsorere et håndboldhold via mit holding selskab ?
Jeg ejer aktier i div driftsselskaber i mit Holding Selskab men ønsker ikke at belaste resultatet i driftselskaberne
Anette Sand skrev:
Det kommer jo an på konstruktionen, og hvad dit holdingsselskab beskæftiger sig med. Så jeg kan ikke svare dig præcist og entydigt. Men hvis dit holdingsselskab ingen aktivitet har ud over at være holding, kan du ikke sponsere – det skal være den virksomhed, som får reklameværdi for pengene, der laver et evt. sponsorat.
Dbh
Anette
Skriv en kommentar