Fryns: Pendlerkort/HT-kort

Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.

Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde – betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.

, , , , , , , , , ,

3 kommentarer til Fryns: Pendlerkort/HT-kort

  1. Mathias 10. juli 2008 at 09:28 #

    Hej

    Ift. til offentligt ansattes “murren i krogene”, kan jeg informerer dig om, at mange kommuner og regioner allerede indgår i ordningen.

  2. Jesper Frandsen 16. maj 2011 at 12:36 #

    Hej Anette

    Kan denne ordning benyttes af selvstændige ?
    Hvis ja ;-) , hvordan gøres dette rent praktisk/regnskabsmæssigt ?

    På Forhånd tak

    Mvh

    Jesper

  3. Anette Sand 19. maj 2011 at 10:23 #

    Hej Jesper

    Nej, ordningen kan ikke umiddelbart benyttes af selvstændige. Men du kan anskaffe pendlerkortet som et “blandet driftsmiddel”, dvs. du skal (dokumentere og) beregne, hvor stor en del af pendlerkortet, du bruger i virksomheden, så får du fradrag for dette. Mens du ikke får fradrag i virksomhedens regnskab for den private andel. Kørsel mellem hjem og arbejde er i denne forbindelse privat, og hvis du har lagt nok, kan du få et ligningsmæssigt fradrag på din personlige selvangivelse.

    Dbh
    Anette

Skriv et svar